Udflugt til orkidegartneri?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Janne — 9. marts 2005, 22:50

Og nu til noget ganske andet...
Jeg har en idé om, at en del akvarister også interesserer sig for planter, måske endda orkideér. Så... Er der nogen, der vil med op og besøge Orchidegartneriet i Fredensborg? Hans Christiansen (ejeren) har en af Europas bedste samlinger af orkideer, både hybrider og rene arter. Vi snakker 1000-vis af planter! Hvis vi kommer i en lille flok, kan jeg måske arrangere en rundvisning ude bagved, i dyrkningsområdet, hvor der normalt ikke er adgang.
Se evt http://home7.inet.tele.dk/orchide/page2.html for at få en idé om priser og udvalg. I skal måske lige være obs på, at en del af planterne herfra er noget dyrere end dem man får smidt i nakken i supermarkederne! Til gengæld er udvalget 1000 gange større, og det er navngivne sorter/arter, man får med hjem. Ja, egentlig er der jo ikke købetvang, men jeg taler af erfaring, når jeg siger, at det er let at blive fristet af alle de lækre planter...

Er det noget? Og hvordan ligger det med f eks lørdag d. 19/3? Jeg forestiller mig, at vi kan mødes på Hillerød st og så tage derop (med lokalbane) i flok.

Mvh.
Janne

AndreasDK — 9. marts 2005, 23:01

Janne:

Jeg er mere interesseret i noget godt begynder-litteratur.

Kan du hjælpe med det? Helst noget bibliotek.dk kan skaffe.

Med venlig hilsen
Andreas Skjæmt Andersen

Janne — 9. marts 2005, 23:08

Hmm, af "begynderbøger" har jeg selv: S. Rosén, A. Skoog & P. Göttfert: Orkideer du selv kan dyrke, det er en glimrende bog. Der findes rigtig mange bøger om orkideer, de fleste på engelsk eller tysk. Du kan også læse her: http://www.orkideer.dk/. Det er en rigtig god hjemmeside. Jeg synes, at mange af de bøger, jeg har haft fat i, har været mere eller mindre fyldt med fejl, både mht forkert navn på de afbildede orkideer, men også med decideret forkerte dyrkningsanvisninger!

Mvh.
Janne

AndreasDK — 9. marts 2005, 23:12

Så du vil altså anbefale den hjemmeside og bøgerne for de fine billeders skyld?

Nu skal der gang i den gren der vokser og vokser uden nogensinde at sætte en blomst....!

Med venlig hilsen
Andreas Skjæmt Andersen

Janne — 9. marts 2005, 23:21

Stort set, ja! Dog er mange af de lidt mere "specialiserede" bøger (især de tyske) rigtig gode, det er kun de såkaldte begynderbøger, der tit er fyldt med fejl. Det er som med akvarielitteraturen; der er både skidt og kanel...
Mvh.
Janne

helene — 10. marts 2005, 00:09

det tør jeg simpelt hen ikke, janne..... det er dyrt nok med fiskekomsammener...... det ender altid med et eller andet der lige skal købes, eller en eller anden fisk man absolut lige skal have... at begynde på noget med orkideer.... jeg kan bare mærke det kunne blive farligt også (læs dyrt)....
Men ellers en hyggelig ide..

AndreasDK — 10. marts 2005, 00:12

Phyy.... Så lige på nogle af de links fra orkideer.dk
Det er godt nok nogle pebrede priser. Gad vide om der ikke findes en billig begynderplante, så man kan se om man kan få den til at holde mere end 1 uge?


Med venlig hilsen
Andreas Skjæmt Andersen

Janne — 10. marts 2005, 00:28

Du kan altid starte med en Phalaenopsis fra et supermarked; bare se på, om knopperne og rødderne ser friske og grønne ud. Hvis planterne står og sopper i vand, så lad være med at købe dem! Overvanding er den hurtigste og letteste måde at slå en orkide ihjel på...

Mvh.
Janne

|Neo| — 10. marts 2005, 10:28

Janne : Det lyder som en god ide....Har du nogen ide om, om det koster noget for at komme ind deroppe...Har aldrig været der.

Janne — 10. marts 2005, 12:24

Det er gratis at komme ind! Det svære er ikke at blive fristet til at købe en masse orkideer.... Jeg har lagt en del penge deroppe over de sidste 10 år!

Mvh.
Janne

|Neo| — 10. marts 2005, 15:40

Hehe...Nej ok...Det er da fristene og tage derop og kikke, nu ikke fordi de er så dyre igen. Når man tænker på udvalget og typerne.

Janne — 10. marts 2005, 19:38

Det er jo det! Man kan sagtens finde planter til under en hund deroppe... Og bare det at se salgsudstillingen er hele turen værd!

Mvh.
Janne

Steffen Kbh — 10. marts 2005, 20:31

Hej Janne
Jeg vil gerne med en tur op til Hans Christiansen. Jeg har en kammerat der har været i praktik deroppe, kan han også tage med. Han har også akvarie. Må han ikke nok?

Vh.
Steffen Kbh

Janne — 10. marts 2005, 21:08

Jo, hvis han tager kage med! Hehe...

Mvh.
Janne

Janne — 11. marts 2005, 23:17

Nå, der er vist ikke den helt vilde tilslutning? Men så tager vi da bare af sted i en lille flok...
Lokalbanen (mod Helsingør) kører fra Hillerød St. minuttal 28 og 58, så vidt jeg lige husker, så hvis vi mødes på Hillerød kvart - ti i tolv? Hvad siger I?

Mvh.
Janne

Steffen Kbh — 12. marts 2005, 13:32

Kvart i tolv på Hillerød St. lørdag d. 19/3.
Det er helt i orden, jeg kommer ihvertfald. Mikkel (min ven) blev lidt tavs da jeg nævnte kagen, han lød ellers meget interasseret, i første omgang. Nå jeg må vel bare piske ham.

Vh.
Steffen Kbh

Janne — 12. marts 2005, 13:37

Der er nok ikke andet for! Så kan han lære det.... Ellers laver jeg en, har stadig masser af mel osv tilbage fra sidst!

Mvh.
Janne

AndreasDK — 12. marts 2005, 18:00

Janne: A pro pro den kage..... Vi vil have opskriften!

Med venlig hilsen
Andreas Skjæmt Andersen

Jacob — 12. marts 2005, 18:24

Hej Janne

Jeg tror godt jeg vil med op og se Orkideer. Min egen "samling" består af 2 stk "supermarkedsPhalaenopsis" så det må være på tide at tage et skridt videre. Jeg har lånt den bog du anbefalede + 2 mere så nu prøver jeg at blive lidt klogere...Er der forresten nogle akvariebutikker som er værd at tjekke ud i Hillerød ? (jeg har lige fået overtalt kæresten til et akvarie mere...)

mvh

Jacob

Janne — 12. marts 2005, 20:33

Jacob: Du skal være meget velkommen! Jeg kender slet ikke Hillerød - kommer der kun på stationen når jeg er på vej op til gartneriet... Så jeg ved ikke, om de overhovedet har akvariebutikker deroppe ;-)
Andreas: Tror lige jeg laver en tråd i Hyggetanken med chokoladekageopskriften!

Mvh.
Janne

michael@3480.dk — 12. marts 2005, 22:35

Akvariebutikker i Hillerød...
Er det fisk du er på udkig efter så bare glem det.!
Tropica planter 5 for 99,- eller en Eheim 2224 med de nye ud og indsugningssæt på tilbud til 599,- så er det i MaxiZoo, men der er vel 3 km derud fra stationen.
Hold jer LANGT væk fra Poppie nede ved arkaderne..!!!!!

Michael Rasmussen, Fredensborg.

Jacob — 12. marts 2005, 22:41

Michael : Tak for tippet...tænkte godt at det ikke var så sandsynligt at der skulle være en spændende butik i Hillerød, så vi må "nøjes" med orkideerne

mvh

Jacob

michael@3480.dk — 16. marts 2005, 05:54

Ok.
11.58 fra Hillerød er i Fredensborg 12.09, hvor jeg holder med bilen klar til at transportere dem, der har lyst ned til Orkidegartneriet.
Efter besøget der, vil der for de interesserede blive serveret kaffe/the og kage på Tinghusvej, hvor mine akvarier så kan beskues og kritiseres. Tinghusvej ligger ca 3½ minutters gang fra stationen.

Michael Rasmussen, Fredensborg.

Steffen Kbh — 16. marts 2005, 12:06

Hej Michale, det lyder godt at konen "gav lov", jeg glæder mig til at se dine akvarier.
Tak for hjælpen og rådene du gav mig i går, vedrørende gødning.

Vh.
Steffen Kbh

Janne — 16. marts 2005, 20:47

Det lyder rigtig godt, Michael! Vi ses på lørdag!

Mvh.
Janne

Jacob — 17. marts 2005, 19:32

Michael : Glæder mig til at se dine akvarier !

mvh

Jacob

Janne — 19. marts 2005, 22:15

Så er vi tilbage fra Fredensborg! Jeg synes næsten lige, jeg vil vise jer et par billeder deroppefra... Her først en Cattleya-orkide.

Mvh.
Janne



Janne — 19. marts 2005, 22:18

Og så den slags orkide, som Michael og Steffen investerede i; en Oncidium Twinkle. Meget lækker duft af vanille!

Mvh.
Janne



Janne — 19. marts 2005, 22:20

Og så lige til sidst en Fruesko-orkide... Som I kan se, har de mange lækre orkideer deroppe. Og Michael har mange fine akvarier, og et rigtig hyggeligt lille "akvariehus". Det var rigtig hyggeligt at få lov at se, Michael! Og tak for sodavand og kage.

Mvh.
Janne



Jacob — 20. marts 2005, 07:10

Hey

Synes det var en hyggelig og spændende dag. Investerede i en Paphiopedilum Pinocchio (håber den kommer i blomst...)

Michael : Et hyggeligt akvariehus du har, håber jeg får noget tilsvarende engang...akvarier, kage og cola er altså en god blanding..mums

hilsner fra

Jacob

gibson — 20. marts 2005, 11:08

Flotte blomster :-)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Steffen Kbh — 20. marts 2005, 11:56

Tak til jer alle tre, Michael, Jacob og Janne, for an hyggelig lørdag.
Det blev godt nok lidt senere end jeg havde regnet med, men hvad gør det. Godt selskab og god snak, så flyver tiden.

Vh.
Steffen Kbh

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.