Corydoras og bundlag

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

gibson — 2. april 2005, 14:01

Jeg havde lige en diskussion med en akvarist om bundlag til pansermaller.

Beskrivelse af et setup (ikke mit). Akvariet et et stueakvarium med en mindre trærod og en urtepotte (sikkert med henblik på at være legekegle for discus). Akvariet er 530L med 14 discus i forskellige størrelser. Dertil er der vel ca. 10 pansermaller.

Jeg mener det er synd for pansermallerne. Dels søger de føde i bundlaget med deres skægtråde. Men den blanke bund mener jeg heller ikke er sagen. De er jo meget glade for skygge-områder. Det illustrerer mit billede som er fra Rasmus Hurups 530L med pansermaller og så jordspisere i stedet for discus.

Hvad mener i? Er det synd for de her corydoras, eller er de lige glade, eller er det godt nok etc.

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt



gibson — 2. april 2005, 14:03

Billedet af hele akvariet hos Rasmus. Her mener jeg at pansermallerne har gode betingelser for at søge føde på en naturlig måd samt finde skygge og tryghed i flok.

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt



gibson — 2. april 2005, 14:06

NB! Der er ikke bundlag i det 530L jeg beskriver, det er jo det der er pointen 😀

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Jacob — 2. april 2005, 14:48

Hej

Enig med Gibson. Det er synd for pansermallerne, de har jo slet ikke muligheden for at have den adfærd som de burde (rode efter føde i bundlaget og finde områder med skygge). Det kunne være spændende at høre noget om hvordan ejeren af akvariet opfattede pansermallerne, ser de ud til at trives ?

mvh

Jacob

Niels — 2. april 2005, 15:31

Hejsa,

Jeg har sterbai på barbund som ligger æg ind i mellem, så helt skidt kan det jo ikke være. Men de kommer på sandbund så snart mit 530 liters er kørende igen.

Niels

sjovpige — 2. april 2005, 15:39

http://www.akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?id=104716&cat=3
M.v.h Sjovpige

Lake — 2. april 2005, 16:07

Ingen fisk burde gå på bar bund og slet ikke pansermaller !!

Med venlig hilsen
Dane

Ziij1n — 2. april 2005, 16:30

Ja i ved jo hvad min mening er i har set på den 😛

Mvh.
Rasmus Hurup Hansen

sjovpige — 2. april 2005, 16:40

Jeg synes ikke det gør noget, hvis man sørger for nogle rødder og planter. Sålænge der er en hel flok, så skal de vel nok stime sammen og søge ind under planter og rødder. De skader jo heller ikke "skægget" hvis der er rent glas. Men selvfølgelig vil det være bedst med sandbund. Jeg har små huler af ventilsten, dem bruger de flittigt sammen med ancistrus.

ChristianHansen — 2. april 2005, 18:31

Jeg mener man bør give dem sandbund, da det efter min mening altid er bedst at efterligne naturen så meget som muligt.

Iøvrigt, Fed amazonas balje der ;-)


Med venlig hilsen
Christian Hansen

heller — 2. april 2005, 19:57

Altså nu får jeg lidt dårlig samvittighed !! Mine kobberpansermaller går i alm. akvariegrus og ser da ud til at have det meget godt ( de har endda lagt æg engang imellem ) Men sådan som jeg læser jeres svar så skal de have sandbund ??

Skal jeg ændre på dette eller hvad ?

Jeg har kun sand i mit sneglehusakvarium og der kan de vel ikke være ?

Med venlig hilsen
heller

gibson — 2. april 2005, 20:03

Der ville jeg ikke putte det ned. Men et grovere bundlag betyder vel ikke så meget når det ikke er skarpt. Sålænge de på en naturlig måde kan søge efter føde.
Jeg har heller ikke sagt det er dyreplageri at have dem på glasbund. Jeg mener bare at fisk med skægtråde der søger føde på den måde at ved at lade skægtrådene arbejde i gruset, det bør tilgodeses.

Jeg mener ikke der er problemer i at have alle mulige andre fisk uden bundlag. Men lige præcis pansermaller, synodontismaller osv. bør man vel sørge for har et bundlag? Jeg tror fx øksefisk er ret ligeglade :-)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Catplat — 6. april 2005, 19:25

Pansermaller er tilpasset et liv på sandbund og har det derfor bedst med det. Deres føletråde borer de ned i sandbunden efter føde- det er skønt at se på 🙂

Jeg synes, at livet i et akvarie i forvejen nok kan være lidt ensformigt og begrænset for fisk. Derfor vil det helt klart kun forstærke deres naturlige adfærd, at give dem sandbund at rode rundt i. I det mindste bør de have runde gruskorn. En helt bar glasbund lyder ret kedeligt...

Catplat — 6. april 2005, 20:14

Forresten så jeg engang en af pansermallerne suge sandkorn ind ad munden og ud igennem gællerne! Kan det være fordi den rensede gællerne med sandet?

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.