Ranglede planter med gule blade.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #632184 — 12. april 2005, 14:39

Nogle af mine planter er begyndt at blive ranglede. Det er specielt

Hygrophila polysperm Rosanervig
Limnophila sessiliflora
Hygrophila corymbosa Siamensis 53B

Mine Ludwiga repens Rubin er også begyndt at få gule blade med mørke pletter på det nederste af stænglerne det øverste af stænglerne vokser flot og har flotte røde blade.

Alle mine andre planter trives fint.

Jeg har JBL 7 kugler i bundlaget og gøder hver uge med 25 ml TMG.

Fælles for alle planter er at de har flotte lyse rødder.

Jeg har selv en mistanke om at planterne står så tæt at der ikke kommer nok lys til det nederste, hvad mener I?

Jeg har lys på i 11 timer hver dag og jeg har to tritonrør.

Med venlig hilsen
Helle Nielsen

tommi — 12. april 2005, 15:26

Jeg synes at din teori mht lys nok er den rette sti 😉

så må du jo om du vil til at klippe dem ned for at have dem nærmere bunden, eller klippe noget af toppen og plante ud.

Ubbe/Hellerup — 12. april 2005, 15:59

Altså hvis dine planter har gule blade så er det et tegn på jern mangel, du kan evt. ligge nogle søm (ikke laminerede) ned til planternes rødder og på dem måde hjælpe dem af med underskudet.

Mvh.
Andreas Ubbe Dall

Bruger #632184 — 12. april 2005, 16:03

Jeg mener ellers at have læst et eller andet sted at det ikke er så godt at lægge søm i akvariet.

Hvordan kan der blive jernmangel når jeg gøder regelmæssigt og der er gødning i bundlaget?

Er det ikke bedre at sætte gødningsmængden op hver uge?

Med venlig hilsen
Helle Nielsen

roer — 12. april 2005, 16:51

Ser man bort fra Hygrophila corymbosa Siamensis 53B, så er der tale om rimelig lyskrævende planter.

Jeg vil derfor også gætte på, at det er lysforholdene der er for ringe. Lysstoftsrørerne skal udskiftes hvert år, og du skal have mere end de obligatoriske 2 rør, hvis du skal få noget flot ud af disse planter.

Jacan — 12. april 2005, 16:54

"Nogle af mine planter er begyndt at blive ranglede. Det er specielt
Hygrophila polysperm Rosanervig
Limnophila sessiliflora
Hygrophila corymbosa Siamensis 53B"
Det er sikkert ikke kun pga af lysmangel. Limnophila sessiflora holder bladene selv ved meget lidt lys

"Mine Ludwiga repens Rubin er også begyndt at få gule blade med mørke pletter på det nederste af stænglerne det øverste af stænglerne vokser flot og har flotte røde blade."
Kalium-mangel, de brune pletter og lyse blade nederts på planterne er typisk tegn på kalium-mangel.

"Alle mine andre planter trives fint.
Jeg har JBL 7 kugler i bundlaget og gøder hver uge med 25 ml TMG. "
Der er ikke noget i vejen med måden du gøder på men hvad med CO2?

Hvis der gødes TMG er det yderst sjældent planter lider af jern-mangel. Oftest er det NPK mangel de flest planter lider af. Det er en god ide at tjekke pH og GH da alt for hårdt vand med en pH 8 eller mere giver de fleste planter problemer.

Hvis planter skal have glæder af jern skal det være vandopløseligt og det er søm ikke.

Bruger #632184 — 12. april 2005, 16:57

Rørene er fra starten af marts hvor jeg startede det hele op.

Med venlig hilsen
Helle Nielsen

Catplat — 12. april 2005, 17:13

Jeg tror bestemt ikke det kan være jernmangel, når du gøder så meget hver uge!

Det lyder mere som lysmangel. Planter med røde blade kræver rigtig stærkt lys, og som du selv skriver, så skygger de for hinanden. Jeg ved ikke om to triton rør er optimalt for de planter... Men 11 timer er fint nok, det er mere styrken på rørene der kan være for svagt måske. Hvor mange watt er de på?

Bruger #632184 — 12. april 2005, 17:52

Rørene er hver på 30W.

Med venlig hilsen
Helle Nielsen

Catplat — 12. april 2005, 18:03

Jeg tror du må prøve at tynde ud i planterne, så de bedre får lys, og måske skifte ét af rørene ud med et dagslysrør..? Men det kan være, at nogle af dine planter simpelthen bare er for lyskrævende.

elisabethen — 12. april 2005, 18:08

Gøder du med CO2? Lys og gødning får planterne til at vokse hurtigt, men da det er C-atomet fra kuldioxid, som danner grundlag for planten, bliver de tit ranglede. Det har jeg oplevet flere gange med stængelplanter i hvert fald.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Bruger #632184 — 12. april 2005, 18:19

Ja jeg gødermed co2, Carbo Plus, det er måske en dårlig ide?

Med venlig hilsen
Helle Nielsen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.