Mening og køb af brugt inkl. fisk efterlyses.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Kate — 27. april 2005, 14:35

Jeg har set en annonce om et akvarium på 54 L inkl. 1 kampfisk, 1 sugemalle, 1 ildhale, 9 neonfisk, div. sværhaler (som jeg ikke ved hvad er?) med unger.
Jeg er totalt nybegynder med hensyn til akvarier og ville gerne høre om der er nogen der kan fortælle mig om det lyder til at være en god sammensætning?
Der står ikke hvad planter der er, men det er træstubbe/lavasten som dekoration.
Er der nogen der kan fortælle mig om det lyder fornuftigt?

immortalis — 27. april 2005, 14:50

Sværdhaler er nok nærmere sværddragere - (xiphophorus helleri) - og nej, det er ikke en god sammensætning. Ildhalen kan være ret agressiv og hører til i et større akvarium - det samme gør sværddragerne faktisk - helst omkring det dobbelte, da de kræver ret meget svømmeplads.
Kampfisk, sugemalle og neonfisk kan godt gå sammen - dog kan kampfisken (hvis den ellers er hurtig nok) godt finde på at snuppe en neon i ny og næ...men det burde ikke give de store problemer.

Venligst
Søren Peder Lysgaard

larza — 27. april 2005, 14:53

Personligt begik jeg selv den fejl at jeg købte et akvarie med fisk. Det er sjældent de fisk man gerne selv vil have. Jeg synes at du bør se dig om efter de tilbud der er på startersæt og så selv købe de fisk du synes om. På den måde tror jeg også interessen holder længere. det er naturligvis en lille smule dyrere men medmindre det brugte er ekstremt billigt synes jeg at det er det værd at starte fra bunden. Du kan jo evt. beholde en enkelt eller to af fiskene og så bare supplere med nogle andre(omkring hvilke arter vil jeg ikke råde dig om, det er der andre der er bedre til). Jeg har stadig fem fisk der har været der fra starten og så bare købt nogle flere af samme slags.

Mvh.
Lars Andersen

Raymond — 27. april 2005, 16:33

Hvis jeg må komme med en lille indskydelse.
Mange nybegyndere begår den fejl, at de køber det, forhandlerne kalder et "starterakvarium". Jeg syntes personligt ikke det har meget med et starterakvarium at gøre, ville hellere kalde det et opdrætsakvarium, til mindre fisk.
Man bruger meget mere tid på at passe et mindre akvarium end et stort. Det er min personlige erfaring, men også en del af dem jeg kender, har samme opfattelse. Det er meget sværere at opretholde en god vandbalance i et 54L end det er i et f.eks. 128L.
Jeg vil sige, at et godt "starterakvarium" ville være et 128L.
Det med at købe brugt akvarium, hvor der er fisk med, tja, de fleste forhandlere er da villige til at tage fisk i bytte.


Mvh.
Raymond

helene — 27. april 2005, 19:39

jeg er absolut enig med raymond i at det kan være lidt 'en fejl' med de små startersæt, eller det at starte med et lille akvarie, fordi man får slet ikke den samme 'succes' oplevelse fordi det er sværere. På den anden side er det selvfølgelig også meget at stå med et stort akvarium, og så opdage efter tre uger at det gider man bare ikke...
Men jo, jeg synes også mindst 86 er meget bedre end de små.
Og jeg har som 'nybegynder' købt nyt, fordi jeg ville bare ikke risikere at stå med et brugt der var utæt, (selv om det sikkert er sjældent), men alligevel, - det skulle bare fungere godt, så jeg kunne koncentrere mig om at finde ud af alt det med fisk osv.
Men jeg ville aldrig købe et med fisk, man får ikke tid til at sætte sig ind i hvilke man kan li, og man har ingen mulighed for at vide om de fisk man køber er syge eller i dårlig stand osv..

Mvh.
helene

Kate — 28. april 2005, 08:37

Tak for de mange gode svar.
Jeg har lige en bekymring mere omkring transport/ophold af fisk.
Hvordan ville i gøre for at fiskene overlever efter flytningen?
Jeg er jo nødt til at skifte deres vand og har ikke et andet akvarie de kan være i i mellemtiden.
Kan de på nogen måde overleve sådan en flytning i det hele taget?

Mvh. Kate

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.