Erfaringer med de 7 kugler fra JBL

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

ChristianHansen — 15. maj 2005, 20:52

Hejsa
Jeg ville lige høre om der var nogen der har erfaringer med brugen af de 7 kugler fra JBL. Jeg har nemlig nogle gange fået algeproblemer efter af have anvendt bundlags gødning i tablet eller kugle form.

Med venlig hilsen
Christian Hansen

Bo Christensen — 16. maj 2005, 13:47

Jeg har gode erfaringer med de 7 kugler. Jeg har forsøgt mig med forskellige Cryptocoryne-arter. Nogle har fået en kugle og andre har ikke. De som har fået en kugle, vokser lige knap dobbelt så hurtigt og deres blade bliver større og kraftigere. Jeg har ikke haft problemer med alger i det akvarie, hvor jeg bruger kuglerne.
Jeg tror det betyder lidt hvor dybt du stikker kuglerne ned. Jeg har proppet mine, så langt ned som det nu er muligt.
Hvis de placeres lige i overfladen af gruset, vil jeg tro, at de kan frigive næringsstofferne for hurtigt og derved skabe algeproblemer.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

ChristianHansen — 16. maj 2005, 17:51

Ok det var egentligt også det svar jeg havde regnet/håbet på. Jeg spørger egentligt mest fordi jeg har haft brugt nogle andre gødnings tabletter, som skabte nogle algeproblemer, men disse var heller ikke stoppet så langt ned i bundlaget.

Bruger du også CO2 eller ?

Med venlig hilsen
Christian Hansen

Bo Christensen — 16. maj 2005, 18:28

Ja jeg bruger også CO2. Efter dette koncept: http://www.jkh-akvariefisk.dk/index-filer/co2_og_gaer.htm
Udover CO2 og de 7 kugler har jeg ca. 1 cm. tørv/spagnum nedenunder gruset. Men det bliver selvfølglelig lidt svært, hvis akvariet allerede kører 🙂 Det med tørv ved jeg ikke om funggerer med alle planter, men til Cryptocoryner er det fint.
Her er lige et billede af nogle af de Cryptocoryner, som får de 7: http://www.akvariesiden.dk/galleri_ny/pic_details.php?pid=2310
Og her et billede fra for nylig, hvor de blev flyttet til et andet akvarie: http://www.aquabo.dk/img/palludarium/0504210004_cryptocoryne_wendtii_brown.jpg
Jeg synes de smiler og ser glade ud.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

ChristianHansen — 16. maj 2005, 19:05

Ja, det må man da sige de gør :-)

Jeg bruger ikke CO2 endnu, men det er planen at jeg skal til det snart. Tørv har jeg også hørt folk have succes med før, men har aldrig prøvet det selv.

Nu når vi er igang, gør du så noget ved dit vand? Jeg er selv lige startet med at osmose vand blandet med noget postevand. Det er mest en forberedelse på CO2'en, da en lavere KH skulle gøre at man ikke behøver at tilsætte så meget CO2 (set ud fra det der topica skema),

Med venlig hilsen
Christian Hansen

Bo Christensen — 16. maj 2005, 19:29

Det eneste jeg gør ved vandet, er enten at lade det stå i 24 timer efter tapning, eller kraftig gennemlufte det i min. 1 time.

Held og lykke med CO2 og kuglerne.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

ChristianHansen — 16. maj 2005, 20:34

Tak for det :-)

Jeg kan se at du har Cryptocoryne Albida i din samling. Den er angivet som vanskelig i Tropicas beskrivelse. Er den det ?


Med venlig hilsen
Christian Hansen

Bo Christensen — 16. maj 2005, 21:02

Jeg har kun haft dem i 10 dage, så jeg tør ikke udtale mig om hvor svære de er endnu. De er dog begyndt at skyde nye blade, så der er håb.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

k19r — 24. maj 2005, 17:28

for lige at blive lidt ved sagen.....

hvor langt rækker 7 kugler? er det pr. liter, cm eller pr. plante.
Der står på pakken at de holder 1 år - men har jeg så til 7 år ;O)

Mvh Kenni

Janne — 24. maj 2005, 17:59

Det er pr plante. Rigtig store Sværdplanter kan man godt give to kugler.

Mvh.
Janne

Søren — 24. maj 2005, 19:04

Man kan godt sige der er til 7 år. 1 pk 7 kugler til 1 plante = 7 år
Men de er gode, min vallisneria er gået fuldstændig amok. Har nogle andre udefinerbare "sværdplantenoget" lange stængler brede blade, lysegrønne med små brune pletter.... anyone ??? de er først ved at komme så småt nu og det er 2-3 mdr siden jeg satte kugler under dem *S*

Kærlig hilsen
Søren

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.