uv lys?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Erik N — 23. maj 2005, 17:42

Hejsa, jeg har et akvarie hvor jeg lige har sat mit uv lys fra havedammen til, og vandet er blevet krystal klart, men så vil jeg lige høre om det kun i forbindelse med sygdom at man normalt bruger uv eller kan man godt ha det til at køre konstant i akvariet? Jeg spørger fordi jeg talte med en og han mente han havde hørt at hvis man køre med uv for længe fjernede uv osse de gode ting i vandet, så fiskene to mere skade end det ville gavne. hva siger i til det?

Mvh.
Erik Nielsen

gibson — 23. maj 2005, 18:34

Problemet med UV er nærmere når forhandlere bruger det. UV fjerner alle bakterier, såvel gode som dårlige. Det skaber vel det man kan kalde et sterilt miljø. Når du så køber fisk fra et sterilt miljø, og putter dem ned i et ikke-sterilt miljø, så kan fiskene grundet sit dårlige immunforsvar nemmere blive syge.

Alternativet er et sandfilter der skulle være knap så hård ved de gode bakterier, nogle der ved noget om det?

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Erik N — 23. maj 2005, 18:58

så hvor lang tid, skal jeg max bruge uv?

Mvh.
Erik Nielsen

gibson — 23. maj 2005, 19:27

Jeg har aldrig brugt det, men der burde ikke noget ved at sætte det på en uge.

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Niels — 23. maj 2005, 20:54

Aaaahhhh, jeg tror nu ikke UV er så slemt som nogen gør det til. Husk på der er tale om relativt små UV-anlæg. De skaber langt fra et sterilt miljø.

Men hop ind på discusklubbben-jylland og læs mere i denne glimrende tråd:

http://www.discusklubben-jylland.dk/portal/viewtopic.php?t=410&highlight=uv

mvh

Niels

Niels — 23. maj 2005, 20:55

FYI så har jeg 5w UV-anlæg på mit 530 liters 12 timer om dagen. Det hjælper godt til med at holde algerne nede ;-)

Niels

Erik N — 23. maj 2005, 21:07

takker :-)

Mvh.
Erik Nielsen

pete — 23. maj 2005, 23:09

5 wat er heller ikke meget, så det kan godt holde lidt alger væk. Men hvis du bruger UV i dit akvarium, vil dine fisk ikke være salgbare, endvidere vil din yngel hvis den gror op i UV heller ikke være salgbar.

Hvis det bare er til at gøre vandet klart, brug aktiv kul det fjerner det gule skær.

Hilsen
pete

Niels — 24. maj 2005, 07:52

Pete: det er da den tåbeligste udmelding jeg har hørt længe. Stortset alle discus opdrættere bruger UV på deres anlæg og de laver og sælger masser af unger. Jeg har selv købt et sådan sted og haft fiskene i reol uden UV, det sker der absolut ikke noget ved. Læs tråden på discusklubben-jylland og du vil få en ide om hvorfor. Der skal et enormt UV-anlæg til at skabe sterilt vand.

Fordi du sætter en spandpumpe på dit akvarie betyder det jo heller ikke at vandet bliver renset 100%!!

Niels

vaeggemose — 24. maj 2005, 09:34

Hej
Mht mig selv er jeg nok mere teknik-nørd end fiske-nørd. På et tidspunkt havde jeg 2 udvendige filtre, CO2-anlæg, Svovl-nitratfilter, natbelysning og 2 varmelegemer i et 230 liters juwelakvarie...kan i forestille jer hvordan der så ud i underskabet ? Jeg kunne knapt nok lukke døren. Jeg fik nok af det : Nu har jeg ét varmelegeme og én udvendig eheim i min 325´er. Og det kører bedre end det første "akvarie". Vandet er næsten altid krystalklart og pasningen af akvariet er reduceret til et minimum. Så længe de enheder man bruger er driftsikre så vil jeg mene at alt det andet er at finde på linje med guldkæder og forkromede fælge.
Mht UV og immunforsvar, vil fiskene helt korrekt ikke få resistens overfor en række parasitter, f.eks Hvide Pletter, der jo godt kan findes i et akvarie uden at gå i udbrud. Mht salgsværdi af "UV-fisk"er det svært at dokumentere fiskenes fortid, men man reklamerer jo ikke med at fiskene er opvokset i et sterilt miljø og det er der jo nok en grund til.
VH MIchael

Niels — 24. maj 2005, 10:08

Det er på INGEN måde et sterilt miljø. Jeg tvivler også på at fisk kan leve i sterilt vand!

Men så lad mig da citere lidt fra discusklubben-jyllands tråd hvis i ikke selv har adgang:

"Jeg vil lige prøve at beskrive hvad der egenlig sker med et Uv filter.
Først vil jeg lige slå fast at den liter mængde der er påtrykt de fleste anlæg ikke har meget med virkeligheden at gøre. Dette skyldes at det er opgivet til havedamsbrug hvor det alene er beregnet til at fjerne svævealger. Svævealger fjernes på den måde at uv- strålerne brænder algepartiklerne sammen så de fysisk bliver større oge derfor tilbageholdes af et mekanisk filter. Denne del virker også i akvariet.
En anden ting som er gavnlig er at en del forskellige parasit/bakterier slås ihejl, derfor opnår man mere ellr mindre sterilt vand, men for at slå alle parasiter/bakterier skal man ha' en lang kontakttid og også den rette bølgelængde på strålerne, og her er hveken 11 eller 15 watt nok og slet ikke de mange tusind liter som er opgivet. Som Michael skriver så svare 11 watt kun til ca. 500 liter. hvorimod flere filtre er opgivet til måske 15000l. Men et er sikkert der opnåes klarere vand med et uv filter end at køre uden, jeg har selv kørt med et 11 watt flere gange og kan konstatere at det virker, jeg har mindre ægskimmel på følsomme æg.
Men det mest effektive som man oplever er klarere vand fordi man fjerner svævealger i vandet, en fuldstændig uv filtrering kræver dog minimum 50 watt med langsom gennestrømning, men dette giver så efterfølgende problemer da fiskene så ikke har et naturligt forsvar mod parasiter mv, da de har gået i sterilt vand."
"De gode bakterier slås ikke ihjel da de er under 300 my, der nede har Uv'en ingen effekt. "

Jeg har aldrig hørt om nogen med så stort et UV-anlæg at de kunne lave sterilt vand. Der er tale om mindre anlæg som ganske simpelt hjælper til at bekæmpe alger og reducere de sygdomsfremmende parasitter og eller bakterier. At det skulle gøre fiskene mindre salgbare tvivler jeg på.

Niels

vaeggemose — 24. maj 2005, 10:55

Ok, niels, godt ord igen. Sterilt miljø er nok ikke det rigtige ord at bruge om andet end autoklaver og agar-skåle. Hvorom er , så dræber(denaturerer) UV de alger/infusorier, der svæver rundt i vandet . Bakterier i bundlaget/filter bliver ikke berørt i samme grad. Sygdomme, som f.eks Hvide Pletter o.a. er derfor i sværmer-stadiet følsomt for UV og kan vistnok holdes væk på denne måde. Men ved at fjerne disse naturligt forekommende faktorer vil det uvægerligt påvirke fiskenes immunsystem, det kan simpelthen ikke undgås. Med andre ord vi skal have vores 5 kg skidt om året, der er også en grund til at læger næsten aldrig får sygdomme som influenza. Om fiskene så bliver nogle modtagelige skrog for snart sagt ALT slags dårligdom, det tror jeg nu ikke. Men dét at kunne oprette en korrekt balance uden diverse hjælpemidler - det er vel dét , der er kunsten....?
VH MIchael

Niels — 24. maj 2005, 11:58

"Men dét at kunne oprette en korrekt balance uden diverse hjælpemidler - det er vel dét , der er kunsten....?"

Præcis, men desværre er vi jo nogen som stiller akvariet ved et vinduet, brokker 16 discus + det løse i og giver sig til at fodre som en sindsyg. Det er så her jeg er ude i at jeg har de 5kg skidt du omtaler og så 5 kg oven i fordi jeg overbelaster akvariet. Her mener jeg så at UV-filteret i samarbejde med biofilter og spandpumpe er med til at bringe mit akvarie ned omkring de 5kg skidt igen. Muligvis har UV filteret den effekt at det elminerer sygdomme som hvide pletter, men det bekymrer mig nu ikke. Jeg er ikke i tvivl om at mine fisk blir udsat for det skidt de skal. Der er som jeg flere gange har pointeret tale om så små UV-anlæg at jeg ikke mener der kan blive tale om at udrydde noget, blot at reducere.

Men mht. sygdomme så holder jeg naturligt nok mine discus ved ca. 30 grader, hvor Itchy (hvide pletter) som bekendt ikke klarer sig. Vil det så sige at kommer temp ned omkring 27 grader så vælter mine discus om med hvide pletter?

Niels

gibson — 24. maj 2005, 12:54

"Vil det så sige at kommer temp ned omkring 27 grader så vælter mine discus om med hvide pletter?"

Hvordan skulle det hænge sammen?

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Niels — 24. maj 2005, 13:15

Ja det var nok i grunden ikke det bedste eksempel ;-)

Min pointe skulle ha været at jeg holder hvide pletter nede ved at have den høje temperatur og på den måde udsættes fiskene ikke for "skidt" i form af hvide pletter. Så det at have en høj temperatur er vel ikke meget bedre end at have et UV-filter?

Ja det var vist ikke den bedste argumentation jeg fik præsteret der. Men jeg holder nu stadig fast i at de små UV-anlæg kun er gavnlige for akvariet. Der skal rigtig meget til for at sterilisere vandet så meget at det bliver et problem for fiskene at de får mindre udviklede immunforsvar.

Niels

gibson — 24. maj 2005, 13:59

Jeg holder stadig på at de er unødvendige, og at det er den forkerte vej at gå for at løse et problem :-)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

vaeggemose — 24. maj 2005, 19:52

Ja, Niels, lige nøjagtig den situation du beskriver med opfodring af mange discus i et lille akvarie og meget mad, stod jeg med for et halvt år siden - og for at være ærlig, så gav jeg op, fiskene var så stressede som jeg aldrig har set det før. Det var ikke sjovt. Jeg har aldrig skiftet så meget vand i mit liv ! Næste gang jeg køber discus bliver når jeg har et hus uden børn og vinduer og går i gummisko, i hvert fald med de asiatisk opdrættede.
Hvis du kan holde Ichty nede ved høj temperatur er det jo fint, fiskenes modstand er høj. Hvis du sænker temperaturen siger du at pletterne kommer igen - så er Ichty der jo også nu...
Hvis jeg havde et UV-anlæg og fik Ichty og havde valget mellem faunamor eller UV, ville jeg afgjort vælge det sidste. og så slukke det igen når situationen var under kontrol.
VH Michael

Niels — 25. maj 2005, 09:31

Hej Michael,

Surt at du gav op på dine discus, men opfodringen er nu også lidt af en udfordring. Jeg har pt. 24 unge discus gående til opfodring. Det første halve år foregik på i min reol på barbunds akvarier. Så er det meget meget lettere at styre foddermængden og at rydde op efter fiskene.

Jeg har selv oplevet det du omtaler med at skifte vand og skifte vand uden at de syntes at have nogen effekt. Jeg går ud fra at dit forsøg blev gjort i et prydakvarie og det er efter min mening en fejl og da også en fejl jeg selv har lavet. Det er ganske enkelt umuligt at fodre fiskene hårdt nok og samtidig holde vandkvaliteten god i et prydakvarie med discus unger. Der har jeg nu som sagt opfodret til 12-13 cm størrelsen i min reol og i mellemtiden har jeg optimeret min 530 liters balje med 85 liters biofilter med de helt rigtige filtermaterialer. Nu hvor fiskene er kommet op i anstændig størrelse har de ikke så meget fart på længere, diverse børnesygsomme er overstået og gnallinger o.lign er sorteret fra. Desuden er det kommet på voksen kost og så sviner foderet ikke så voldsomt længere.

Optimalt set burde jeg ha beholdt mine discus på barbund til de er fuldt udvoksede, men jeg kan simpelthen ikke undvære prydakvariet med discus i og discus er altså ikke nær så flotte i tomme akvarier som de er i prydakvariet. Derfor må jeg gøre den ekstra indsats med biofilter, spandpumpe og UV-filter.

Men jeg håber da du er eller kommer på discus vognen igen, for de er absolut ikke sky når det går godt. Så er det faktisk meget tillidsfuldefisk og jeg har ofte lært mine fisk at blive håndfodret og enkelte at blive kløet på maven ;-)

Niels

vaeggemose — 25. maj 2005, 17:20

Hej Niels
Jo, det skal helt sikkert prøves igen, jeg skal bare lige puste ud....
VH Michael

Catplat — 28. maj 2005, 18:57

Udenfor giver solen da også UV-stråler til vandet (søer mm.) uden problemer - tværtimod vel?

Ikke at jeg ville gide at bruge det selv, men det skulle ikke undre mig at både dyr og planter har godt af en vis mængde UV?

Venligst
catplat

gibson — 28. maj 2005, 20:01

catplat, med et UV lyser du jo ikke på indholdet af akvariet. Kun på udstrømmer-røret :-)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Catplat — 28. maj 2005, 20:04

Ach sooooooo... Ja, som sagt har jeg aldrig benyttet mig af den form for nymodens himstergims-UV-halløj 😮)

Venligst
catplat

gibson — 28. maj 2005, 20:07

ok 🙂

Det er en lille sort fætter der har en lille lampe. Denne lampe lyser med UV på røret, og dræber de bakterier der suser forbi :-)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

GronK — 29. maj 2005, 12:51

Nu har jeg læst alt dette igennem og har ikke fundet ud af om man burde ha uv eller ej.
Jeg har et 128 L selvskabs akvarie, som snart bliver lavet om til Mbuna akvarie.. Og jeg har da tit overvejet at anskaffe mig et uv filter.
Meningen med mit filter er dog at jeg ikke ville købe det da det koster 800 kr. og op efter.. Men jeg ville lave mit selv, som jeg har hørt at man skulle kunne klare for 300 kr. Jeg er begyndt og samle dele ind til det, på billedet kan i se den måde jeg ville lave det på... selve huset bliver et pvc rør..

Men er det godt. jeg forstiller mig at det skal være på 5 watt..

mvh Simon



Peter Jensen DGK — 1. juni 2005, 10:03

Kan man ikke holde akvariefisk uden, at UV-filtrere vandet, bør man hellere lade være:-)

Har du selv lavet den tegning Simon?

Venligst
Peter Jensen DGK

GronK — 1. juni 2005, 10:06

Nej jeg har ikke selv lavet den. Jeg fandt den et eller andet sted og syntes at det var sQ egentlig lige den måde jeg havde tænkt mig at det skulle bygges på..

Mvh.
Simon Vammen

Peter Jensen DGK — 1. juni 2005, 11:03

Du skal huske copyright Simon :-)

Venligst
Peter Jensen DGK

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.