Dværg sugemaller!!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Svejgaard — 26. maj 2005, 19:56

Hej
Jeg har lige købt 4 dværg sugemaller, og de lever alle sammen (har hørt at halvdelen næsten altid dør ved flytning!!) til mit 128l akvarie, men kan de leve med de alger der er eller er det klogest at give dem noget andet foder??

Mvh.
Svejgaard

Svejgaard — 26. maj 2005, 19:56

Mvh.
Svejgaard



cdbp — 26. maj 2005, 20:04

Jeg tror da nok de skulle kunne klare sig uden foder, hvis de får foder laver de ikke noget af det arbejde som de skal!!

Mvh Claes

AndreasDK — 26. maj 2005, 20:12

De skal nok klare sig ved at spise alger og foderrester.

Det er en meget fordringsfri fisk.

Med venlig hilsen
Andreas Skjæmt Andersen

helene — 26. maj 2005, 21:06

prøv at læs lidt i dette link, - der står at man skal helst fodre sine otocinclusser lidt ind imellem, - selv om jeg er enig i at de ofte ser ud til helt at klare sig selv, - men jeg tror det kommer meget an på hvor stort akvarie, hvor mange planter og hvor meget 'ekstra' foder der evt. er
http://www.otocinclus.com/
Mvh.
helene

plindboe — 27. maj 2005, 00:30

Man skal helst forsøge at variere kosten lidt, ved alle sine fisk, så de ikke får mangelsygdomme.

Giv dem noget agurk en gang imellem, det elsker de. Andre grøntsager, især broccoli går de også amok med. Ellers eksperimentér med forskellige grøntsager og frugt, og find ud af hvad dine foretrækker. Stik en ske igennem grøntsagsstykkerne, så de ikke flyder rundt, og tag det så op efter et døgn eller to så det ikke forurener vandet.

Mine kan sjovt nok også godt lide frosne røde myggelarver, så man kan da også godt forestille sig at de en sjælden gang har brug for nogle af de stoffer der findes i kød, protein f.ks., selvom de hovedsagligt er planteædere.

Peter 🙂

Eva — 27. maj 2005, 09:30

Mine fem stykker får ind i mellem en halv plantechip (en slags vegetarisk mallepille). Der er spirulina og vitaminer i, så jeg går ud fra at det er et godt tilskud til algerne - og så er det jo nemt 🙂 Jeg har ikke prøvet grønsager endnu, men jeg har også kun haft dem et par måneder.

Mvh.
Eva

AndreasDK — 27. maj 2005, 09:39

Mine får absolut intet, men det kan da være de stjæler lidt foder og grønt fra de andre.

Med venlig hilsen
Andreas Skjæmt Andersen

UlrikS — 27. maj 2005, 09:57

Jeg havde en flok i en periode på et par år, og jeg så dem aldrig nogen sinde vise den mindste interesse for de andre fisks foder. Det var mit indtryk at de selv fandt alt hvad de havde brug for.

Jeg tror godt at du helt kan undlade at give dem noget "ekstra". Hvis du har det dårligt med slet ikke at give dem noget, så foder dem meget sparsomt, da det højst sandsynlig bare vil få lov til at ligge og rådne.

/Ulrik

AndreasDK — 27. maj 2005, 10:00

Mine er ligesom Ulriks.

Med venlig hilsen
Andreas Skjæmt Andersen

UlrikS — 27. maj 2005, 10:11

Skal lige tilføje at de ting som mine absolut ikke gad så meget som kigge på inkluderer nogen af de ting der er nævnt i andre indlæg, s.s. agurk, ærter og myggelarver. Måske var mine bare ekstremt kræsne.. Hvor om alting er, så så jeg dem aldrig spise noget.

Janne — 27. maj 2005, 13:06

Otocinclus har den store fordel i forhold til mange andre maller, at de ikke spiser planterne! Når de har spist nogenlunde alle algerne i akvariet, kan du give dem tilskud af vegetariske mallepiler, så de ikke kommer til at sulte; tænk hvis du er en af dem, i hvis akvarie der ikke vil gro alger! Du kan se, om de sulter ved at de efterhånden bliver tynde, som om bugen vender indad....

Mvh.
Janne

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.