Har et par begynderspørgsmål

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

christiantt — 8. juni 2005, 10:48

Hey folkens.
Jeg har lige fundet mit 120 liters akvarie frem fra gemmerne, og har fået smidt vasket grus i. Men jeg er lidt i tvivl om hvor langt det skal gå op?? Jeg tror at det går 5 cm over "kanten" i bunden.
Så har jeg også købt 8 planter som skal være der i, og et stykke træ.
Jeg skal så have et nyt filter, men ved ikke hvilket??
Hvor mange grader skal vandet være, når fiskene kommer i??
Og hvilke fisk vil være pæne/gode at have i sådan et "lille" akvarie??

Hilsen
Christian

christiantt — 8. juni 2005, 10:49

Og lige et spørgsmål mere. Hvilken type lys skal der være?? Jeg har allerede den der hvor røret skal sidde i, men skal have rør.

AndreasDK — 8. juni 2005, 10:59

Hej Christian.

5cm grus er ganske glimrende. Du kan med fordel lade det skråne, så du har 2-3 ved forglasset og ca. 8-10cm ved bagglasset. Det vil understøtte dybdevirkningen i akvariet.

Filtre er noget der virkelig skiller akvarister, men jeg vil mene et indvendigt filter er at foretrække til et 120l. akvarium.
Du kan jo købe et filter der yder ca. 500 - 700l/t - gerne så flowet kan justeres, men det er ikke et must.

Temperaturen kommer an på hvilke fisk du vil have, så der er ikke andet for end at slå latinske navne op på internettet og finde en god sammensætning, så du kan tilgodese alle arternes krav.
Da vi alle har forskellig smag hvad angår fisk skal du selv beslutte dig for nogle - siden her har en glimrende oversigt over de lettest tilgængelige arter.

Husk lige at du skal have nye lysstofrør i dit armatur, da de gamle er slidt op og ikke vil være istand til at holde dine planter fine og grønne.


Med venlig hilsen
Andreas Skjæmt Andersen

AndreasDK — 8. juni 2005, 11:00

Så lige dit seneste indlæg.

Hvis du kun har plads til et lysstofrør ville jeg vælge et daglysrør, da planterør har det med at farve fiskene i alle mulige mærkelige farver.

Med venlig hilsen
Andreas Skjæmt Andersen

Ole Rasmussen — 8. juni 2005, 12:14

køb et rør på omkring 6500 kelvin!!

Med venlig hilsen
Ole Rasmussen

christiantt — 8. juni 2005, 21:06

Så fik jeg planter i akvariet, men er lidt i tvivl om jeg skal købe sådan noget gødning der til?? Og hvad med det vat der på, skulle det hele af eller skulle der blive lidt tilbage??

Og så købte jeg et nyt varmeapperat i dag på 150 W. Det er dog lidt for langt, så skal jeg ned og bytte det til et kortere eller kan jeg bare sætte det lidt på skrå??

Hilsen
Christian Thorsen

Ole Rasmussen — 8. juni 2005, 21:12

Jeg har mit på skrå!! kig min profil... (Det står i højre side af billedet)

Mht. gødning, så skal du nok gøde allerede nu, hvis du vil beholde en god plantevækst

Med venlig hilsen
Ole Rasmussen

christiantt — 8. juni 2005, 21:21

Er der en bestemt slags gødning man skal bruge, eller skal man bare gå ind til dyreforhandleren at de skal finde noget??

Hilsen
Christian Thorsen

Janne — 8. juni 2005, 21:25

Pil al stenulden af planternes rødder, det gør ingen gavn i akvariet, og hvis der sidder for meget tilbage på rødderne, kan du være uheldig at de rådner og dør.
Jeg bruger Tropica Master Grow gødning, den er glimrende.

Mvh.
Janne

Ole Rasmussen — 8. juni 2005, 21:26

Ja Christian... Du skal bare finde det på hylden han har... Hvis det er Tropicas, så er det ikke dårligt...! Men andet kan også gøre det!!

Nogle planter optager primært næring gennem rødderne (Cryptocoryne fam. og Echinodorus fam) og mens andre optager gennem bladene (fx. stængelplanter såsom cabomba caroliniana!!)

Håber det hjalp lidt!!

Med venlig hilsen
Ole Rasmussen

christiantt — 8. juni 2005, 21:32

Ja, det er dejlig med lidt hjælp :-)
Men jeg syntes stadig der er meget grus i akvariet eller er det bare mig?? (billedet)

Hilsen
Christian Thorsen



christiantt — 8. juni 2005, 21:35

Og så et billede af den det varmerør. Det ser lidt langt ud :-p
Undskyld kvaliteten, men det er taget med min telefon.
Ang. filteret, så er det bare et der er i, i starten indtil der skal fisk i. Så kommer der nyt filter.

Hilsen
Christian Thorsen



Ole Rasmussen — 8. juni 2005, 21:38

Orv det ser pænt ud...!! omkring det med bundlaget, så kan man med fordel lade det skråne op mod bagglasset

Med venlig hilsen
Ole Rasmussen

Line — 8. juni 2005, 23:19

Hej Christian

#12

Upssedasse - der er vist noget, du lige skal henover 🙂

Det er bakterierne i filteret, der driver det hele rundt. Så et nyt filter, når der kommer fisk i, vil være en meget stor fejltagelse. Det er derfor, man altid taler om indköring af akvariet. Det er simpelthen en tidshorisont, hvor der skal danne sig bakterier i filteret til at nedbryde affaldsstoffer. Ellers kan det komme til særdeles giftige forbindelser.
Pröv at kigge i FaQ.

Hilsen
Line Sörensen

christiantt — 9. juni 2005, 00:17

Puha, så fik jeg lige læst FAQ igennem. Så der kommer lige et par spørgsmål mere:

1. Er det nok med 1 lysrør over akvariet?
2. Kan jeg godt beholde varmelegemet selv om at det bliver nødt til at sidde lidt på skrå?? (Kan ikke rigtig finde det på dit billede Ole??)
3. Skal jeg købe det nye filter nu, for at der kan dannes nogle bakterier der i allerede nu??
4. Kan man ikke putte træet i akvariet allerede nu, når jeg først regner med at putte fisk i om et par uger??
5. Er det muligt at tjekke hvor stor ens filter er, uden at skulle stå og pumpe det over i et andet akvarie :-p
6. Hvor mange planter kan der være i akvariet?? Jeg har 2 store, 1 mellemstor, 2 mellem og 3 små. De er selvfølgelig sat op, så de største er bagerst.
7. Har købt sådan en Sera aquatan VBC-Stress Protection ved dyredamen, skal der mere i end den når jeg skal have fiskene i?? (fiskedamen tror jeg ikke på, hun ville sælge hele butikken til mig!!)

Det var vist det. Så prøver jeg at følge de ting som der står i FAQen ang. at putte lidt foder i, skifte 30% vand en gang om ugen (når der er fisk i) osv osv...

Hilsen
Christian Thorsen

elisabethen — 9. juni 2005, 07:54

1. Ja, så skal du bare styre udenom nogle af de meget lyskrævende planter. Planter fra tropica har en lille sticker med, hvor der står hvad de kræver.. ellers kig på www.tropica.dk
2. Varmelegemer må gerne sidde på skrå
3. Ja, køb endelig et filter nu... Jeg foretrækker altid udvendige spandfiltre til akvarier over 100 liter, men et stort indvendigt burde også kunne gøre det. Det, du har, er i hvert fald for lille.
4. Hvis du med træ mener en trærod, så ja ja.. sagtens.
5. Der burde faktisk stå på filteret hvad volumen er, og hvor mange liter det leverer i timen... Medmindre det er meget gammelt. Udvendige filtre har iøvrigt den fordel, at man kan have en stor volumen, uden at det fylder i selve akvariet.
6. Der er ikke rigtigt nogle grænser... De største skal bare ikke skygge for meget for de små.
7. Jeg har ikke meget fidus til sådan noget vandforberedelsesmiddel... Er slet ikke nødvendigt når først der er en god bakteriekultur i filteret.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Ole Rasmussen — 9. juni 2005, 08:40

Hehe... Så vil jeg da glæde mig over at det camouflere sig

og resten er der vist svaret på... 🙂

Men du skal være klar over, som Elisabeth er inde på at, du kun kan holde "skyggetålende" planter

Med venlig hilsen
Ole Rasmussen

MOK — 9. juni 2005, 08:43

Ad 7) Hvis du allerede nu så småt (og det skal være ganske småt 😮) begynder at fodre akvariet (giv en lille bitte smule foder en gang i mellem) så får bakteriefloraen noget at leve af og kan begynde at udvikle sig så den er klar til de første fisk om 10-14 dage.

Mvh.
Morten (der synes forventningens glæde i forbindelse med opstart er mindst lige så fornøjelig som senere hyggelige stunder)

Ole Rasmussen — 9. juni 2005, 08:51

Jeg skal måske her i weekenden, have en akvarieomlæg.. Hvis ellers jeg har tid...

sæfølig' med masser af billeder. 😮)

Og til dem der vil følge med: http://akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?id=81127&cat=2


Med venlig hilsen
Ole Rasmussen

fo_dk — 10. juni 2005, 07:17

Enig med #16 pkt. 7.......det er snyd og fup.....men virker alligevel -🙂

Det er jo dog bare baktusser på flaske.....og de skal jo først bosætte sig i bundlag osv.

Men det bedste er nu gammelt slam og vand HEHE

Kærlig hilsen
fo_dk

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.