Hjørneakvariet

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Henrik Fritz — 20. juni 2005, 17:17

Hej til alle der har fundet dette indlæg.

Jeg fik et lille 53 L akvarie, for at afprøve om nu også dette var noget for mig.
Det har jeg nu haft kørende i et år uden de store problemer, og jeg er blevet bidt af interessen for akvarier. Interessen opstod egentlig da jeg for nylig havde biologi i forbindelse med en HF-eksamen (Foto-syntese, kvælstofkredsløb osv...), så jeg ved en lille smule om det på teorestisk plan.

Men!!!

Jeg har selvfølgelig fået drømmen om noget større, og jeg har lige haft fødselsdag (fyldte 40), og venner og familie havde samlet ind, så jeg kunne få drømmen opfyldt.

Jeg vil meget nødig dumme mig ved køb af dette akvarium, da det helst skal minde mig om min fødselsdag, de næste mange år i fremtiden.

Min kone er varm fortaler for at det bliver et hjørneakvarie, og jeg har forgæves prøvet at danne mig et overbklik over fordele og ulemper ved at læse på nettet.
Der er mange rygter om hjørneakvarier... Fiskene kan ikke se ruden, har ikke svømmeplads nok, det er meget besværligt at rengøre, osv...

Jeg kan fortælle så meget, at det ganske sikkert bliver et ferskvandsakvarie, og at jeg vil forsøge mig med at skabe et så naturligt miljø som muligt, med masser af planter. Gerne med diskos eller scalarer, det er ikke besluttet endnu... men altså, ikke et selskabsakvarie.

Mit spørgsmål er så, om der er nogen der har erfaringer med et hjørneakvarie, og hvilke...???

Jeg vil meget gerne høre fra jer, med et godt råd eller to.

Mange hilsner Henrik.

KasperK/Lolland — 20. juni 2005, 18:15

Der er som sådan ikke nogle ulemper ved hjørneakvarier. Faktisk er de ( qua deres større dybde ) væsentlig nemmere at indrette end konventionelle akvarier. Og er selvfølgelig en kende lettere at stoppe ind i et hjørne.
Om fiskene kan se ruden eller ikke kan jeg ikke udtale mig om; det kan fiskene sikkert heller ikke! Det er den optiske effekt der gør, at akvariet laver "spejleffekt" på sideglassene.

mvh Kasper

MOK — 20. juni 2005, 22:10

Vi blev også enige om, at skulle vi have akvarie i stuen skulle det være et hjørneakvarie.
Jeg havde tidligere et almindeligt 500 ltr. men opgave efter at have flyttet et par gange - det var svært at få plads til i en lille lejlighed og selv med en større var der - i alt fald det sidste sted - ikke den helt rigtige plads - hjørneakvariet passer perfekt mellem vores to sofaer og som vi blev enige om - den plads har man jo altid 😮)

Akvariet - 320 ltr. - blev indkøbt i påsken og er endnu ikke helt indkørt, men vi arbejder på at få det "rigtigt" 😮)
Akvariet har en god dybde, men underligt nok befinder fiskene sig stort set forest i akvariet det meste af tiden - ved ikke helt hvorfor. Planen er at få hængt nogle rødder ned fra oven for at illudere lidt nedhængende grene - så håber jeg, at fiskene kan finde ud af at "stå" lidt imellem dem også, så det hele ikke ser for rodet ud.
Da akvariet er 60 cm. højt vil det forhåbentlig give lidt liv i "toppen" 😮)

Generelt er vi meget tilfredse *s* - du kan lige få et par billeder for at se størrelsen (vi overvejede længe om det skulle være 150 eller 300 ltr.


Mvh.
Morten



MOK — 20. juni 2005, 22:11

Og så lige et uden blitz 😮)

Mvh.
Morten



Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.