Styr på pH og vandets hårdhed

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

plindboe — 11. juli 2005, 21:36

Jeg har haft akvarie i over 4 måneder men har dog aldrig rodet med pHen og vandets hårdhed, da min mangelende viden derom nok vil være til større skade end gavn. De eneste fisk jeg har som parrer sig er mine guppyer, så jeg tror ikke de andre arter trives så godt som de kunne. En lavere pH, måske på 6, istedet for den nuværende 7,5-8,0 og en lavere vandhårdhed end det meget hårde Københavnske vand, vil nok være noget mine fisk ville sætte pris på. Vigtigst af alt er jeg interesseret i stabilitet, så mine fisk ikke oplever de store udsving når jeg prøver at ændre på vandets sammensætning. Jeg kunne forestille mig at man skulle købe noget kemikalie som man skal opløse i vand, men har ikke forstand på hvad og hvordan. Måske folk har nogle råd?

Peter :-)

Janne — 11. juli 2005, 22:02

Jeg har også leget med tanken... Man kan bruge oxalsyre til at sænke hårdheden, hvorefter fosforsyre bruges til at sænke pH med. Prøv at søge her i forum, der har været en del tråde om emnet.
Jeg har så i stedet (lider lidt af kemikalie-skræk) købt et omvendt osmose-anlæg, der fjerner næsten alle opløste stoffer i vandet, der bliver meget blødt og noget surt. Det skal så blandes op med postevand eller bruges rent, alt efter hvilke fisk man har, og hvordan vandet er som udgangspunkt. Ulempen er, at der er en del spildvand, men det kan bruges til Tanganyika/Malawiciklider eller til at vande planter med. Fordelen er, at man slipper for at lege med mere eller mindre sundhedsskadelige kemikalier, og der er ingen fare for at overdosere noget, med fiskedød til følge.

Mvh.
Janne

Rune Kristiansen — 11. juli 2005, 22:28

Du må ikke bruge rent osmose vand, de er næsten fri af salte som du selv skriver... Derved stresser du dine fisk, hvis de da ikke dratter om. De kan ikke osmoregulerer i vand uden opløste salte...

Kærlig hilsen
Rune

Janne — 11. juli 2005, 23:42

Jeg har ikke prøvet at have fisk i rent osmosevand, men jeg troede egentlig, at man kunne bruge det rent til opdræt af Discus mv. Er det ikke bare et spørgsmål om at vænne dem til det over et vist tidsrum? Regnvand er jo endnu blødere end osmosevand, der trods alt ikke er 100 % rent.

Mvh.
Janne

Line — 12. juli 2005, 00:10

Der er mange som bruger rent osmosevand 🙂
Og en del som bruger det næsten rent og tilsætter en smule specielle mineraler og sporstoffer.
Eller blot blander det lidt med ledningsvand.

Hilsen
Line Sörensen

John Hansen — 12. juli 2005, 13:29

Jeg kan ikke se noget galt i at bruge rent osmosevand. Jeg har selv før i tiden opdrættet mange arter i Deminiraliseret vand (Dengang fandtes der ikke Omvendt osmoseanlæg i handlen)

Men husk at holde øje med PH. og man vænner ikke bare sine fisk til vand med en ledningsevne på 0ms på et øjeblik, det skal helst ske over en del vandskift og selv der skal man være påpasselig vandskiftet ikke foregår for hurtigt.

Jeg skal selv ud og købe et osmse-anlæg når pengene er til det, for som jeg husker det er det også nemmere at få planterne til at gro ordenligt hvis hårdheden bliver sænket til det 1/2 eller en 1/3 del


Mvh.
John Hansen

PiranhaBoss.dk — 13. juli 2005, 22:17

Man skal IKKE bruge rent osmosevand, da det ikke har den mindste form for buffer-kapacitet i sig, med andre ord, en enkelt lille fis fra en baby-gubby, vil få Ph-værdien til at ændre sig uden mål eller mening i selv 1.000.000 liter vand.

Man anvender osmosevand ved at blande det med enten u-filtreret postevand, færdigt blandede kemikalieprodukter, eller en slags kombination af disse metoder, til man opnår de værdier man ønsker. Herfter kan man hælde sit "nye" vand i akvariet.

Et eksempel:
I mine vandhaner er vandet Gh 23, Kh 17 og Ph 7.2. Mit mål er Gh <10, Kh 5 og Ph 6.5 -6.8.

Ca. 2 dele osmosvand til 1 del postevand giver mig en Gh på 6, Kh 5 og Ph stadig 7.2, dette efter-regulere jeg med citronsyre og en gennemluftning.
Er man villig til atgøre mere ud af det kan man også gøre således:
Osmose-vandets blandes gradvist til man har den Gh man ønsker f.eks 4. Ofte vil Kh være alt for lav, set ud fra Ph-buffer-kapaciteten, og Ph helt ud i skoven, dette kan man ordne ved at tilsætte Tvekulsurt natron (NatriumHydrogenKarbonat) til man har en tillidsvækkende Kh, og Ph kan så herefter reguleres med hvad man foretrækker til dette.
Da man ved denne metode ofte kun har anvendt meget lidt postevand, kan man frygte eventuelle mangler mht. sporstoffer og meget andet godt. Man kan sætte sig godt ind i emnet og så eksperimentere med selvblandede løsninger på dette, eller man kan "snyde" og blot bruge en flydende plantegødning af god kvalitet.
Så kører vi igen.



Mvh.
PiranhaBoss.dk

vaeggemose — 14. juli 2005, 10:52

Hej.
Vand har lidt buffer-kapacitet i sig, kaldet auto-protolyse. Men hvor længe vandets molekyler kan holde stand mod de forskellige syrer, der afgives af diverse ting/organismer afhænger af mange faktorer. Og når Ph´en så beslutter sig at falde, så falder den hurtigt(syrestyrt), ofte med fatale følger. Hvis jeg opererede med dH på nul, ville jeg skifte vand MEGET ofte, for at holde Ph konstant. Det kan godt blive noget besværligt.
Og Plindboe, at fiskene ikke yngler, afhænger af mange faktorer, og du har kun haft akvarie i ca. 4 måneder. Tålmod er en dyd her, og alligevel vil der være fisk som du aldrig får til at yngle i et selskabsakvarie. Så dét at sænke dH til nul tror jeg kun vil volde dig selv besvær. Prøv evt. at læse lidt om formering af den enkelte fiskeart.
VH Michael

vaeggemose — 14. juli 2005, 10:57

...men som der også er skrevet, Københavner-vandet er hårdt - at sænke hårdheden lidt kan ikke skade. Og ved meget lav hårdhed, pas på med CO2-anlæg, hvis du overvejer noget sådant.
VH Michael

buje — 14. juli 2005, 11:08

Hvis man sænker Kh og GH en smule i københavner vand, kan man sagtens bevare buffer evnen i vandet.. Jeg har en KH på 15-18 her i vanløse.. og ville helt sikkert med fordel kunne sænke hårdheden en del, før jeg på nogen måde ricikere at få PH drop, selv med co2.. Men med co2 skal man altid være lidt varsom, en PH controller skulle hjælpe lidt.
/buje

AndreasDK — 14. juli 2005, 11:13

Bare lige for at spørge lidt dumt.

Kunne der ikke laves et diagram over vandværkets Gh og osmoseanlæggets Gh, så man kunne slå blandingsforholdet op for den ønskede værdi?

På den måde ville man jo kun skulle kontrollere osmoseanlæggets ydeevne hver 3. - 6. måned, da resten er off. tilgængeligt?

Selv går jeg og drømmer om et osmoseanlæg, men 1500,- og tanken om ugentlige tjek af vandværdier er lidt afskrækkende, når man blot ønsker at holde et hobbyakvarium.

Med venlig hilsen
Andreas Skjæmt Andersen

PiranhaBoss.dk — 14. juli 2005, 21:10

Et vel-fungerende osmose-anlægs rent-vands-linie vil altid vise Gh 0 med almindeligt anvendte måle-udstyr.

Jeg bruger selv en ledningsevne-måler til lynhurtigt at tjekke mit osmose-vand inden jeg behandler det, hermed ved jeg ikke bare hvad mit udgangspunkt er, men også om mit osmose-grejs ydeevne er ændret siden sidst jeg anvendte det.

Iøvrigt AndreasDK, tjek lige med Martin i CichlideCentret når han genåbner efter ferie her den 25/7, der burde du kunne finde dit osmosgrej noget billigere.


Mvh.
PiranhaBoss.dk

AndreasDK — 14. juli 2005, 22:58

PiranhaBoss.dk:

Tak for forslaget.
Det vil jeg gøre.

Med venlig hilsen
Andreas Skjæmt Andersen

plindboe — 16. juli 2005, 06:34

Tak for alle de gode svar. :-)

Jeg må indrømme at det stadigt virker noget uoverskueligt. For det første, er det sikkert vigtigt at måle sine vandværdier præcist, så man ved om vandet man har forberedt til vandskift er optimalt, men hvordan kan man tage så præcise målinger? Jeg har nogle strips, men de er rent ud sagt noget hø. Er det de såkaldte dråbetest der er præcise nok til at være anvendelige?

Det forskellige løsninger der er nævnt er:

1.Oxalsyre & fosforsyre
2.Omvendt osmose-anlæg
3.Ionbytter til spandpumpe

Jeg må indrømme at jeg er noget forvirret. Nr.1-er måske ikke så uoverskuelig endda, men er oxal- og fosforsyre noget man kan købe i akvariebutikker? Nr.2-hvordan ser sådan et anlæg ud, og hvordan fungerer det? Er det en dims man tilsætter en spand med vand, hvor den så frasorterer mineralerne over et stykke tid? Nr.3 kan jeg nok ikke, da jeg ikke har en spandpumpe? Hvad er det ellers sådan en ionbytter? Er det et filtermateriale? Et sidste spørgsmål, hvis jeg demineraliserer vandet(ikke 100% som jeg forstår), vil pHen så også sænke sig lidt automatisk? Eller skal man tilsætte noget syre måske?

Peter :-)

Janne — 16. juli 2005, 09:00

Jeps, det er dråbetests, du skal have fat i, hvis du vil teste med en vis nøjagtighed - strips sucks.... Du risikerer, når du ikke tester godt nok, at pH og/eller andre værdier bliver helt tossede :-(. Lige mht pH, der bruger jeg selv det gode gammeldags lakmuspapir, kan fås hos Matas. Eller rettere, jeg bruger det, til jeg får købt noget buffervæske, så jeg kan kalibrere min pH-måler (elektronisk).

Mht de opridsede metoder:
Oxal- og fosforsyre kan man komme galt af sted med, både ved at spilde på sig selv, og ved at få tilsat for meget, med syrestyrt til følge. Der er mange, der bruger det, jeg er for kylling....
Osmoseanlæg: Se f eks på Cichlidecentrets hjemmeside (banner foroven på denne side), der kan du se billeder af dem. De virker ved, at vandet presses gennem først et sedimentfilter, der tager de groveste partikler, derefter gennem en membran, der tager næsten alle opløste partikler/stoffer i vandet.
Ionbytteren ved jeg desværre nada om....
Osmose-vand bliver automatisk også noget surere end vandhanevand, i hvert fald her i Kbh. Man tester så begge dele, og blander det op, til man har de værdier man ønsker sig. Hvis pH så er for høj, kan den sænkes ved at tilsætte fosforsyre, men det er nok kun til helt specielle fisk/opdræt, at det vil være nødvendigt..

Mvh.
Janne

plindboe — 17. juli 2005, 05:25

Tak for det meget hjælpsomme svar, Janne.

Jeg er nu også lidt en kylling på mine fisks vegne med hensyn til tilsætning af syrer og lignende kemikalier, så jeg tror jeg måske skal tænke lidt mere over det.

Omvendt osmoseanlæg ligner noget for mig, men desværre er prisen noget min tegnedreng ikke vil bryde sig om, og jeg må desværre vente med sådan et anlæg indtil jeg har fået vundet i Lotto.

Så hvis der ikke er sikrere/billigere løsninger, tror jeg at jeg vil vente lidt med det. Jeg håber ikke mine fisk bliver gale på mig. Tak endnu en gang for alle de hjælpsomme svar.

Peter :-)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.