Har I problemer med Carbo Plus?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #632184 — 18. juli 2005, 20:47

I marts måned købte jeg en ny sandwich til mit Carbo Plus. Den 1/6 skiftede jeg kulpladen ud og derefter har jeg kun haft problemer. I den nye sandwich er der ikke nogen metaldims i toppen, der er istedet kommet en plastikdims i bunden. For 3 uger siden lyste den røde lampe. Jeg rensede sandwichen og samlede den igen og den kørte som den skulle. Nu er jeg lige kommet hjem fra ferie og nu lyser den røde knap igen. Jeg har renset sandwichen igen men det hjælper ikke. Jeg skal til Bornholm i morgen tidlig så det er bare så irriterende at det ikke virker. Jeg mener at sådan en kulplade skulle holde lidt længere end ca. 1 måned øv øv øv. Jeg kan ikke gøre mere før jeg kommer hjem på fredag.

Det er typisk at der altid er et eller andet der ikke er som det skal være når man skal ud af døren.

Hvad er jeres erfaringer med Carbo plus og den nye sandwich uden metaldims i toppen?


Med venlig hilsen
Helle Nielsen

ChristianHansen — 18. juli 2005, 22:22

Hejsa
Jeg har ikke brugt Carbo Plus, men en kulplade CO2 af andet mærke istedet for. Min erfaring var at jeg endte med at skulle rense den een gang om ugen, og den til sidst ikke holdt særligt lang tid. Jeg blev træt at alt det renseri, og skiftede derfor til flaske CO2 hvilket fungerer meget bedre. Jeg vil mene at du skal have temmeligt blødt vand før en kulplade CO2 vil fungere optimalt, da det jo primært er kalk der afsættes på den.


Med venlig hilsen
Christian Hansen

Jakob — 18. juli 2005, 23:19

Jeg har også kun haft problemer med Carbro Plus. Jeg bestildte ekstra "metaldimser" med en nye kulplade. Men det var helt umuligt at få plads til både metal og kul i sandwichen. Der udover har jeg fået byttet regulatoren 2 gange pga. en løs forbindelse. Så jeg har givet op, men har lært en masse nye bandeord!
VH
Jakob

Bruger #632184 — 19. juli 2005, 00:16

Hvis Carbo Plus skal skiftes ud med flaske co2. Er der et bestemt mærke og er det et helt anlæg? Jeg har på fornemmelsen det kan blive dyrt.

Med venlig hilsen
Helle Nielsen

gibson — 19. juli 2005, 08:48

JBL har et godt ry :-)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

buje — 19. juli 2005, 10:43

Jeg kan anbefale at man går hele vejen med co2 flaske... PH-controller kan holde mængden af co2 konstant, varigerende co2 værdiger kan give algevækst i sig selv. Små flasker er forholdsvis dyre at få fyldt op, derfor anbefaler jeg så store flasker som muligt.
/buje

ChristianHansen — 19. juli 2005, 22:39

Hejsa

Jeg bruger selv aqua medic, hvilket fungerer fint. Grundsættet kostede omkring 900kr (flaske, manometer med nåleventil, bobbeltæller, slange). Jeg har så tilføjet en magnetventil, og tilføjer nok også en PH controller på et tidspunkt. Men sættet kan udviddes i det tempo man nu synes. Mit købte jeg hos Cichlide centeret. Det eneste jeg har haft lidt problemer med er bobbeltælleren, men den har jeg nu helt taget ud af opstillingen, da jeg kan tælle boblerne inden i diffuseren i akvariet isedet for.

JBL har jeg også kun hørt godt om, og der kan man vist få grundsættet (ProFlora 1) til ca 1500kr. Jeg har aldrig brugt det, og ved derfor ikke hvordan det er sammenlignet med Aqua Medic.

Med venlig hilsen
Christian Hansen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.