Fra plante-eksperimentariet
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Marty_DK — 24. juli 2005, 20:24
Det hele foregår i et 60-liters akvarium. Foreløbig er det med hårdt og basisk, fynsk vand, men dét skal nok blive anderledes. Udover planterne er der en blandet flok platyer og guppyer, der gøder godt og grundigt. CO2-tilførsel, ca. 24-25 graders vand, 13 timers lys i døgnet (dårligt armatur, men dét skal der også nok blive lavet om på.) Og så i øvrigt blandet gødning, JBL-kugler og FloraPride fra Tetra.
Billedforklaring
I forgrunden ses en nyplantet udgave af Eleocharis acicularis, som med tiden skulle udvikle sig til en lille undersøisk græsplæne. Jeg kan sige, at den oprindeligt var en lille, brun og smattet klat, der lignede en mellemting mellem en muggen mus og en uvasket karklud. Men den er nu i bedring og i gang med at rekreere sig selv. (Og af hensyn til Dusetagu, som jeg købte klatten af, må jeg lige tilføje, at alle de andre planter var helt ubegribeligt flotte.) Den skulle være en problemplante, men nu må vi se.
Så er der til højre i baggrunden et eksperiment med Riccia fluitans i en nylonstrømpe, - og det er endnu ét af de gode tips her fra siden. Meningen er så, at Riccia'en med tiden sætter nye skud, der kommer ud af strømpen og (forhåbentlig) bliver holdt fast, så det bliver til en lille, rund Riccia-kugle.
Til venstre i baggrunden ses de sørgelige rester af nogle Vallisneria gigantea. Jeg så i en anden tråd,:
http://www.akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?cat=9&id=141395
at andre havde haft vrøvl med Vallisneria. Efter at have fået et tip har jeg nu forsøgt at plante dem forholdsvist højt, så rødderne stikker op. Det kan være svært at se, at det virkelig er Vallisneria gigantea - men det er det.
Jeg lægger selvfølgelig flere billeder ind i denne tråd, når der er afgørende nyt og spændende udviklinger i plantesituationen. :-)
Venlige hilsner
Martin
XXXX — 24. juli 2005, 21:35
Ej det er i orden, det var en noget sølle omgang græs du fik med, og din beskrivelse passer vist meget godt :-)
Den havde hvis ikke de optimale forhold hos mig, he he
Glæder mig til at følge projektet
Med venlig hilsen
Thomas
Jacan — 25. juli 2005, 12:54
Hvis du kan få Riccia fluitans til at gro ud af nylonstrømpen er du en sand mester!
Mvh.
Jacan
Marty_DK — 25. juli 2005, 13:14
#3: Dagbog, ja jo hmm. Du har selvfølgelig ret, selv om det lugter lidt af "arbejde" og "pligter". Foreløbig er der ikke nogen ændringer, men når jeg nu engang får fat i noget tørv (som åbenbart ikke er til at opdrive her i Odense), skal jeg selvfølgelig holde øje og notere, hvad det betyder for vandværdierne. Og indtil da bliver det en foto-dokumentation.
Sand mester, - virkelig? Jeg troede, at det bare gik af sig selv, og det ser foreløbig også ud til, at min Riccia har forstået, hvad det er, jeg vil have den til. Men jeg tager dig på ordet, - og så vil jeg insistere på at få et diplom, når jeg kan fremvise fotodokumentation for, at projektet er lykkedes. :-)
Venlige hilsner
Martin
Marty_DK — 29. juli 2005, 21:52
Eleocharis acicularis klarer sig rimeligt, men det går ikke hurtigt. Der er fine små udløbere af græsstrå, men nogen plæne er der ikke ligefrem tale om endnu. Så jeg kan ikke vise et billede af en mark, hvor vandets bevægelser får de grønne undersøiske enge til at bølge saligt.
Vallisneria'en er præcis lige så afpillet og flosset, som den hele tiden har været. Men den er dog begyndt at se lidt bedre ud omkring rødderne - med lidt god vilje. Og udløbere er den også i gang med, så det skal nok blive godt - engang.
Og det rigtigt spændende: Riccia i nylonstrømpe! Der var stor skepsis, men se dog, hvor det går. Bevares, det vælter ikke ligefrem ud som romerlys, men det spirer stille frem. Selv min ene guppy var behørigt imponeret. Og denne gang har jeg kun postet billede af Riccia i nylon, - det andet var ligesom ikke særligt spændende i forhold til det første billede i #1.
Alle vandværdier og alt er andet er uændret i forhold til #1.
Venlige hilsner
Martin
Janne — 29. juli 2005, 23:17
Mvh.
Janne
Marty_DK — 29. juli 2005, 23:27
I modsætning til os Floralister, - lidt som pibe-rygere. Besindigt bakker vi lidt på snaden og lader røgen fordele sig roligt i mundhulen. Stille stille nu. Vi når det nok. Og vi klapper i hænderne, når der efter 14 dage er kommet et nyt blad. Det er nu'et, der er interessant. *bak bak puuust*
Janne, jeg synes i øvrigt ikke, at du er sprunget ud som Floralist endnu. Det skuffer mig lidt, - men jeg håber, at du har sunget vores sang derhjemme. Hvis nu nogen tænker "what?":
http://www.akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?cat=4&id=144306
God ferie, Janne. :-)
Venlige hilsner
Martin
PiranhaBoss.dk — 29. juli 2005, 23:44
Jeg prøvede selv at booste min pirat-container med lidt godt fra Matas, og jeg si'r dig, hvis ikke Johs var kommet susende som en amerikansk flugtfange gennem en majsmark, -har selv set det på film. Ja, så ved jeg sgutte om jeg havde sidet oppe taget nu.
På bare 2 måneder havde en lidt spredt beklædning af bundlaget groet til vejrs, og dannet et 25 cm tykt lag af filtret grønt.
Det så Herrens, eller rettere Floras, ud. Men jeg gø det såmaln nok igen. Jeg skiftede ikke en dråbe vand på baljen i de 2 måneder, for jeg kunne ikke måle det mindste snavs i vandet, overfladen nærmest skummede af ilt-bobler og mine små kære tandfeer så ualmindeligt grumme ud.
Med venlig hilsen
Morten
Janne — 29. juli 2005, 23:46
Mvh.
Janne
PiranhaBoss.dk — 29. juli 2005, 23:53
Jeg skal vist lige have skruet proteserne ordentligt på, håber dog I kan tyde min "dialekt".
Med venlig hilsen
Morten
Marty_DK — 29. juli 2005, 23:59
#9: Jeg så det godt, Janne. Og det er kjempe-fint, som de siger i fjeldene. Stemmeproblemer, hmm. Jeg kan godt se, at det trækker op til en CD. "The Floralist Collection, Vol. 1", - eller: "Absolute Flower, Vol. 1"
Venlige hilsner
Martin
PiranhaBoss.dk — 30. juli 2005, 00:20
Matas=M
Osmosevand + postevand til Kh=3+Tvekulsurt Natron(M) til Kh=5.
Mindste anbefalede dosis Tropica fydende gødning
En knivspids citronsyre(M)
en knivspids Kaliumpermanganat(M) - farrver vandet dyblilla, men det klarer op i løbet af lidt tid.
En lillebitte sjat Boraks(M)
Et anstændigt CO2-gadget
-og muligvis også noget jeg har glemt.
Så skulle det rykke.
Med venlig hilsen
Morten
Marty_DK — 30. juli 2005, 00:37
Venlige hilsner
Martin
PiranhaBoss.dk — 30. juli 2005, 00:52
kig her:
http://www.biosite.dk/
browse og lær.
Med venlig hilsen
Morten
Marty_DK — 3. august 2005, 20:11
Og så er det ellers blevet tid til en opdatering her fra vores lille planteeksperimentarium. Vi starter med et totalbillede, - og jeg undskylder den megen afføring i fronten, men der er en flok guppyer og platyer med meget velfungerende fordøjelsesapparater.
Vallisneria'en har nu efter lang betænkningstid besluttet sig for, at det er i bredden, den skal gøre sig gældende. Fint nok. Den sender lystigt udløbere ud, og hvis de så bare vokser til, er jeg rigtig glad.
Min Eleocharis acicularis går det stadig godt - og langsomt med. Jeg skal nok forsøge at sætte den i lidt større totter, tror jeg. Det er, som om de små udløbere, der hele tiden kommer, ikke rigtigt kan finde ud af at få placeret sig selv, så jeg tror, at hvis der nu er flere voksne strå til at hjælpe dem, vil det gå bedre. Mere om det ved en anden lejlighed.
....og jeg laver jeg en kunstpause, inden vi stiller skarpt på det rigtigt spændende: Riccia i nylon.
Venlige hilsner
Martin
Marty_DK — 3. august 2005, 20:14
Hvis jeg har talt rigtigt, er det nu 10 dage siden, at jeg kastede en klat Riccia fluitans ind i en nylonstrømpe, og nu begynder det at blive til noget. Man kan nok ikke se det på billedet, men der er faktisk også små ilt-bobler at spore, når lyset har brændt en hel dag.
Er det ikke fantastisk? :-)
Venlige hilsner
Martin
PiranhaBoss.dk — 3. august 2005, 20:56
Jeg har lige lært noget nyt.
Citronsyre er noget skidt at bruge i blødtvands-baljer, så der jeg gået bort fra igen.
Jeg undskylder meget, at jeg så'en har bragt en anbefaling, uden at ha' indhentet de nødvendige opdateringer.
Jeg takker ydmygst Julius fra Borup Kemi for at sætte mig grundigt på plads.
Med venlig hilsen
Morten
Marty_DK — 3. august 2005, 20:59
Og pas på med ruskeriet, - kan give sådan en frygtelig migræne.
Venlige hilsner
Martin
P.S. kan du ikke sige noget pænt om min Riccia i stedet?? :-)
PiranhaBoss.dk — 3. august 2005, 21:07
Flyder helst ovenpå, og bobler af glæde, når der bliver passet godt på det.
Jeg ville gerne lave Amano-tricket med Riccia, men det er monstersvært, at få det til at trives nede på 60 cm balje-dybde.
Med venlig hilsen
Morten
Marty_DK — 3. august 2005, 22:44
Venlige hilsner
Martin
buje — 5. august 2005, 15:17
Super spændende det vil også prøve ;-)
Venligst
buje
Marty_DK — 5. august 2005, 16:44
Venlige hilsner
Martin
PiranhaBoss.dk — 5. august 2005, 20:03
Hr. Amano ynder at binde Riccia fast til sten, der kan tøjle dets fylde-evne, så det istedet for at ligge sig i overfladen, danner et tæppe over bunden.
Men det kræver sindsygt meget lys, og jeg har aldrig set et af hans baljer, med denne løsning, der var meget dybere end 30-40 cm.
Med venlig hilsen
Morten
buje — 5. august 2005, 23:38
tak for tilbudet, men jeg må ikke modtage nylon strømper fra fremmede mænd...
jeg tror nu også det er hurtigere og kortere til kæresten skuffe end hvorend du lige bor *S*. men tak for tilbudet
Venligst
buje
Bo Christensen — 7. august 2005, 10:22
Tillader mig lige at kaste endnu en Riccia-bold i luften.
Jeg har taget en rund sten og fordelt en klump Riccia udover halvdelen af stenen. Derefter er stenen "pakket ind" i et hårnet.
Det virker som om det har lidt nemmere ved at vokse igennem de store masker i hårnettet.
Og så er det lidt sjovt at købe hårnet, når ens hårlængde ikke er længere end 1-2 mm. Det så ud som om ekspedienten tænkte: "Hold op han må have meget røvskæg...."
Med venlig hilsen
Bo Christensen
Marty_DK — 7. august 2005, 10:31
Jeg må have fat i et hårnet. *GG*
Bo, du skal nok få et billede af hele akvariet på et tidspunkt, men resten af det er lige nu ikke værd at se på. Jeg kæmper med noget Glossostigma lige i øjeblikket. Sørme svært at få det til at sidde ordentlig fast, - det flagrer hysterisk rundt i tanken. :-)
Venlige hilsner
Martin
fo_dk — 7. august 2005, 11:13
Kærlig hilsen
fo_dk
Ida/Fyn — 7. august 2005, 13:41
Mvh Ida.
Bo Christensen — 14. august 2005, 08:43
Med venlig hilsen
Bo Christensen
fo_dk — 14. august 2005, 09:18
Kærlig hilsen
fo_dk
elisabethen — 14. august 2005, 11:10
Meget imponerende bold der...
Mvh.
Elisabeth Schrøder
Marty_DK — 14. august 2005, 11:28
Venlige hilsner
Martin
Bjarke — 14. august 2005, 12:47
Nu skal min sparsomme flydende Riccia bare lige overtales til at vokse. Og kæresten skal overtales til at købe et hårnet. Ved ikke rigtigt hvad der bliver mest besværligt.
Mvh.
Bjarke
Bo Christensen — 10. september 2005, 15:55
Den er blevet lidt ujævn i kanten. Akvariet kørte for nyligt skævt, da jeg ikke havde fået lavet ny gær/sukker-blanding i tide og akvariet derfor stod uden CO2 i 3-4 dage. Det gjorde at vandet blev helt mælkehvidt og tåget. Selv her efter flere vandskift bliver vandet stadig dagligt grumset hvidt i skiftende områder. Det ser ud som om, der svæver små kalkpartikler rundt i "skyer". Og da der også er kommet to slags trådalger og en eller anden rødalgelignende ting, bliver akvariet renoveret i dag.
Med venlig hilsen
Bo Christensen
Bo Christensen — 10. september 2005, 15:57
Med venlig hilsen
Bo Christensen
fo_dk — 10. september 2005, 16:18
Kærlig hilsen
fo_dk
Bo Christensen — 10. september 2005, 16:55
Det er lidt derfor jeg sparker tråden i gang igen.
Men mest fordi jeg vil vise mine kugler frem 😀
Med venlig hilsen
Bo Christensen
Marty_DK — 10. september 2005, 16:57
Har bare banketravlt for tiden, nyt job og en ung elsker, så det tærer lidt på kræfterne det hele. Men jeg skal nok vende tilbage - bare rolig. :-)
KH
Martin
fo_dk — 11. september 2005, 00:22
Kærlig hilsen
fo_dk
Dondata — 6. marts 2006, 23:46
Blev dit vand mælket af at køre uden CO²?
Mit vand er også konstant en smule mælket.
Kan det være fordi at jeg slukker mit CO² anlæg om natten?
Mvh.
Dondata
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.