Førstegangs akvarist

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

zardor — 15. august 2005, 05:55

Hejsa

Jeg går og planlægger at købe mit første akvarie, jeg har sat mig på ferskvand da saltvand lyder som alt for meget arbejde i første omgang, og har fundet et Sera 80 starter kit hos Akvarieudstyr.dk som ser lovende ud. Er der nogen der kender kittet og har I ellers nogle gode råd/forslag til hvordan jeg kommer godt igang ?

elisabethen — 15. august 2005, 06:35

Sådan et starterkit lyder fornuftigt, og det er godt, at du heller ikke har valgt den mindste model. Teknikken, der følger med disse, er som regel ikke fantastisk, men i reglen nok til at det sagtens kan komme til at fungere og du kan få dig nogle erfaringer.

Gode råd? Tjah.. Gå på biblioteket og læs en masse. Og brug siden her og dens artikler flittigt. De fleste nybegyndere, der klokker i det, gør det fordi de ikke har sat sig ind i tingene selv og bare tager dyrehandlerens ord for gode varer (skal man nemlig ikke altid.. ofte er de kun ude på at sælge).
Når du så har læst lidt om alt det grundlæggende, vil jeg foreslå dig at gå ned i den lokale dyrebiks (og lade pungen blive hjemme) og *kigge*.. Finde ud af hvilke fisk, du synes er flotte. Du kan selvfølgelig også kigge billeder på nettet. Derefter kan du fx skrive herinde og spørge, om de og de fisk kan gå sammen, hvis du er i tvivl... 🙂

Hvis du følger de råd og ellers væbner dig lidt med tålmodighed, skal du nok komme rigtigt godt igang. Og velkommen til 🙂

Mvh.
Elisabeth Schrøder

the chicken — 15. august 2005, 11:05

Jeps, det bedste er helt klart at gøre som Elisabeth siger - Jeg har været turen igennem med dyrehandlere som sælger en masse, uden hensyntagen til dyr og ejer...

Ikke så sjovt, hvis du køber en lille, sød og uskyldig fisk på 20 mm som vokser sig til et frådende monster på 300 kg i løbet af et par år... 😮) - så det er smart at vide en del selv...

zardor — 15. august 2005, 18:35

Tak for rådene, jeg købte Back to Nature's akvarieguide og har læst den og lidt rundt omkring på nettet.

Jeg regner med at starte med et par platyer og en Ancistrus malle, og forhåbentlig kan jeg så udvide med nogle sværddragere, en stime neonfisk og en zebramalle når jeg får mod på det.

Jeg er lidt i tvivl om hvor mange forskellige arter jeg kan have gående i en 126 liters tank, og hvilket bundmateriale jeg skal vælge, jeg synes at forholdsvist grovkornet bund vil se bedst ud, men vil det skabe konflikt med fiskene ?

elisabethen — 15. august 2005, 19:28

Umiddelbart lyder det meget fornuftigt... (ps. zebramaller koster op mod 800 kr stykket, såeh.. )
Personligt ville jeg nok holde mig til de antal arter du nævner. Et akvarium bliver mest harmonisk hvis der er få arter, men så lidt flere af hver. Eventuelt kunne du jo finde platyer og sværddrager i forskellige farveformer..

Groft grus eller sand er udmærket bundlag og fås i mange farver, så du kan vælge alt efter din egen smag.. MEN... Mange fisk, fx pansermaller og dværgcichlider, som du måske får lyst til senere hen, vil helst have fint, afrundet grus eller sand, så det burde du måske også overveje..
Nogle mener, at planter gror dårligere i sand, men det er så absolut ikke min erfaring, når det drejer sig om de meste almindelige planter.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

zardor — 15. august 2005, 19:44

Ja, jeg havde godt set at zebramallerne ikke var helt billige, så det er i hvert fald ikke noget jeg køber før jeg har en ide om at jeg kan passe på den 🙂

Det er et godt argument for lidt finere bundmateriale, det vil jeg nok gå efter så.

Nu skal jeg bare have fat i tanken og igang, det kan jo ikke gå hurtigt nok.

Mvh

Christian

Timras — 15. august 2005, 19:47

Er der ikke risiko for at platy og sværddrager krydser?
Ps; Til Elisabeth, hvad sker der med din hjemmeside, jeg ville printe lidt info ud til en kommende begynder, men det er vist ikke muligt i øjeblikket??

Med venlig hilsen
Tim Rasmussen

elisabethen — 15. august 2005, 20:00

Gud ja.. havde jeg helt glemt... *g* Platy og sværddrager vil krydse, og det er i reglen ikke så godt... Så du kommer nok til at vælge en af delene. Og så evt holde guppyer sammen med i stedet for...

Tim - Siden er lige sat lidt på standby grundet studier. Håber snart at få den op og køre igen.. Med nyt og pisseflot Ziij1n-design 🙂

Mvh.
Elisabeth Schrøder

zardor — 15. august 2005, 20:05

Med "krydse" mener I så at de vil få afkom på tværs af arterne ?

Hvis jeg skal vælge mellem Platy og Sværddrager hvilken af de to racer vil så være mest farverig/underholdende at kigge på ?

Mvh

Christian

elisabethen — 15. august 2005, 20:08

Lige præcis..
Jeg ville måske nok vælge platyer. De er i hvert fald rigtig søde og sjove, og bliver ikke helt så store.. Dvs. at du kan have lidt flere, og flere forsk. farvevarianter (som du til gengæld gerne må blande).

Hvis det var mig, der skulle starte er 126 liters op, ville jeg vælge noget ala følgende fisk:
- 6-7 platyer i forsk. farve
- 10 neonfisk
- 1 sugemalle
- 6-8 pansermaller (de er vildt nuttede og underholdende)
- 1 par kribensis (en dejlig og nem cichlide... med en masse personlighed)

Mvh.
Elisabeth Schrøder

zardor — 15. august 2005, 20:21

Det lyder ikke helt skidt, i hvilken rækkefølge skal jeg så anskaffe mig de forskellige fisk ?

Mvh
Christian

elisabethen — 15. august 2005, 20:28

Sugemallen kan du anskaffe sig relativt hurtigt.. Den er hårdfør og dens affaldsstoffer vil belaste akvariet en lille smule, så den gode bakteriekultur kommer igang. En uge eller to senere kan du sætte pansermallerne i... Så platyerne... Neonfiskene.. Og tilsidst kribensis'ne 🙂 Det er nemlig nok en meget god idé, at mallerne lige lærer akvariet at kende og lurer de gode gemmesteder, før cichliderne kommer i.. Ikke at de er nogle psykopatfisk, men de kan være lidt aggressive, når de har unger.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

zardor — 15. august 2005, 20:37

Ok, hvad med underarter af pansermaller og platyer, kan jeg blande frit eller skal jeg holde mig til en enkelt race eller to ? Jeg har kig på både Corydoras sterbai som ser rigtig flot ud, og Corydoras punctatus som er lidt mere prisvenlig.

Mvh
Christian

elisabethen — 15. august 2005, 20:56

Pansermaller kan du for så vidt blande, som du har lyst til.. De stimer sammen uanset om de tilhører sammen art, og vil nok næppe lave krydsninger. De yngler ikke sååå nemt, nemlig...
Platyer fåes i mange former og farver, og disse er allerede resultatet af mange års krydsninger og avlsarbejde, så dem blander du bare som du har lyst... Det er da meget sjovt at have nogle i lidt forskellige farver.. og se hvordan baby-fiskene kommer til at se ud 🙂

Mvh.
Elisabeth Schrøder

zardor — 15. august 2005, 21:17

Mange tak for hjælpen, glæder mig til at komme igang 🙂

Mvh
Christian

elisabethen — 15. august 2005, 21:21

Det kan jeg godt forstå.. Iøvrigt.. Hvis du har msn, skal du være velkommen til at kaste din adresse dertil i det interne mailsystem. Så kan jeg måske give lidt råd den vej over også... 🙂

Mvh.
Elisabeth Schrøder

zardor — 15. august 2005, 21:23

Hermed gjort.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.