Luftpumpe - Eheim? el. anden

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bjarke — 15. august 2005, 20:45

Jeg skal have mig en eller flere luftpumper til noget opdræt. Men sjældent har jeg kunnet søge SÅ meget kritik op på nærmest alle mærker.

Eneste jeg ikke rigtigt har fundet negative (eller positive for den sags skyld) oplevelser med er de 2 pumper fra Eheim.
EHEIM 3701 - Nogen steder kaldet Eheim 100
EHEIM 3702 - Nogen steder kaldet Eheim 200

Så jeg vil meget gerne høre hvis nogen har erfaringer med dem. Støj, holdbarhed osv.

Whisper skulle i følge min søgning også være godt, men er både meget dyrt, og ikke til at finde. (Kan de overhovedet købes mere?)
TetraTec skulle være noget skidt, da pumpemembranen let går i stykker
Elite skulle være meget larmende, og i øvrigt noget discount skrammel
AM-TOP har West set til restsalg, regner med kvaliteten her er helt nede og skrabe.
Hagen Hiblow er for voldsomt.
(Ovenstående er blot hvad en søgning gav - og har intet med egne erfaringer at gøre)

Der MÅ da være et eller andet man kan sætte sine penge på. Eheim?

Mvh.
Bjarke

akvariekaelderen — 15. august 2005, 20:53

jeg har ikke prøvet luftpumper fra eheim kun spandpumper og i forhold til am top som jeg ogse har er de best efter min mening men jeg har am top luftpumper og de synes jeg er gode til prisen har dog ikke prøvet andren luftpumper af kente mærker i dag

Med venlig hilsen
jesper k. n.

nichr04 — 15. august 2005, 21:09

"TetraTec skulle være noget skidt, da pumpemembranen let går i stykker"
har aldrig haft problemer, og det er klart den der larmer mindst, af dem jeg har prøvet...

Mvh.
nichr04

Flemming Jensen — 15. august 2005, 23:26

Hold dig til en luftpumpe, og gå efter høj kapasitet, man kan aldrig få for meget luft, så skal du have f.eks 10-12 akvarier igang med luft drevne filtre, og støjniveauet betyder noget for dig så er der faktisk kun en mulighed og det er higblow, den er i princippet uopslidelig, yder masser af luft og er meget stille.
For mig er støj ikke et problem, så jeg har DY og ACO begge udemærkede pumper, men de er beregnede til havedams brug, så de støjer lidt.
Kig evt. http://koiimport.dk/ som har dem og flere andre typer.

MVH
Flemming

West — 15. august 2005, 23:34

De gamle Whisper pumper hedder TetraTec i dag. Tetra opkøbte Wisper for nogle år tilbage. TetraTec er kommet med en ny serie for nogle få måneder siden, som er endnu mere lydløs end den gamle. Jeg har i de 5 år jeg har haft forretning kun haft 2 reklamationer på TetraTec luftpumperne. Det var den gamle model, og det var de pumper med 2 udgange, der MÅSKE ikke kunne tåle at blive lukket helt på den ene udgang.
Eheim's luftpumper har også kun været fremme i nogle få måneder, og det virker som om det er den mest lydløse, af de små pumper der findes på markedet i dag.

West — 15. august 2005, 23:43

At jeg har restsalg på min AM-top skyldes, at jeg for flere måneder siden er blevet lovet reservedele til spandfiltrene. Faktisk er på en anden internetside, fra grossistens side, gjort opmærksom på, at de havde reservedele på lager. I en tråd, hvor jeg skrev, at de ikke var til at få. Nu har jeg ventet i to måneder på dem, men har endnu ikke fået dem. Det hele er nu afbestilt, og resterne sælges til spotpris. Luftpumperne, har jeg flere gange måttet bytte, når konen i huset (det er jo dem der bestemmer i sidste ende), har opdaget hvor meget det larmer at have stående i stuen.
Hagen Higblow er ved at udgå fra den danske importør, så den skal vi tage fra udlandet nu. Det bliver den i dette tilfælde lidt dyrer af. Det er ellers en god støjsvag pumpe, men en af de store.

Peter Jensen DGK — 16. august 2005, 08:53

Jeg kan tilslutte mig de herrer ovenfor. Jeg har en stor pumpe Akudim hi-blow, den står i mit akvarierum. Konen synes den larmer sammen med alle de boblende luftfiltre, men heldigvis har hun ikke rigtigt noget at gøre i akvarierummet!!! Hun har jo bryggers og køkken.

Jeg har også den omtalte TetraTec med 2 udgange, den er hvad jeg vil kalde for, så godt som lydløs, og den er lavet i en rigtig god plastickvalitet.

Venligst
Peter Jensen DGK

vaeggemose — 16. august 2005, 09:29

Hej
Tetra Techs med de 2 udgange kører fint for mig. Den støjer næsten ikke. Mht støj, man kan lave en lyddæmper til luftpumpen, se under artikler(gør det selv). Den er meget effektiv.
Og Peter, godt hun kender sin plads. He-he.....
VH Michael

Bjarke — 16. august 2005, 18:49

Tak for svarerne. Det gav en hel del mere at gå efter.

Jeg vil forsøge mig med den nye Eheim. West fik mig overbevist med: "Eheim's luftpumper har også kun været fremme i nogle få måneder, og det virker som om det er den mest lydløse, af de små pumper der findes på markedet i dag."

Flemming: Tak for rådet. Det vil jeg huske til den dag jeg står med 10-12 opdræts akvarier. I øjeblikket er det kun et par stykker der skal sættes op.

Giv lyd hvis nogen vil have en "anmeldelse" af eheim 3702.

Mvh.
Bjarke

akvariekaelderen — 16. august 2005, 19:52

jo tak det vil yi gerne

Med venlig hilsen
jesper k. n.

Steffen Kbh — 17. august 2005, 15:08

Giv lyd hvis nogen vil have en "anmeldelse" af eheim 3702.

OK LYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYD


Vh.
Steffen Kbh

Flemming Jensen — 17. august 2005, 22:57

Tjaaa mit gæt er at du indenfor max et år er godt træt af, at du ikke tog springet med en af de store, jeg taler udfra personlige erfaringer.
Men heldigvis er jo ikke så dyre.

MVH
Flemming

Bjarke — 18. august 2005, 19:14

Anmeldelse af Eheim 3702:

Dette er en luftpumpe med 2 udgange, som man kan regulere seperat. Hvis man kun bruger en udgang kan man regulere den ubrugte udgang så langt ned at den i realiteten er slukket.

Det første indtryk man får af Eheim 3702 er at den er lavet af solid materiale. Den er relativ stor og tung i forhold til hvad jeg ellers har set af denne type luftpumper.

Jeg satte den i stikket med det samme, og fik lidt af en chok over larmen. Denne larm viste sig kun at være gældende når pumpen er ubelastet.

Den er nu tilsluttet en filterpatron af typen BioFoam(se evt. http://www.akvarieforretningen.dk/shop/BioFoam-HA00900.html ), og larmen fra pumpen er minimal. Den giver rigeligt luft til det brugte filter, og boblerne overdøver pumpen helt.

Holdbarheden kan jeg ikke sige andet om, end at den virker rigtig solid og af god kvalitet.

Mvh.
Bjarke

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.