Fødekasse

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Lund — 22. august 2005, 13:05

Jeg skal ud og have en fødekasse til mine fisk, da jeg for lidt siden fandt ud af min ene Indianer Platy er gravid. Jeg ville dog høre om hvad i gør når det er. Tager i hunnen og sætter hende der i, eller fanger i bare de små unger og putter dem i kassen.

Eller andre forslag?

Jeg er nemlig sikker på min Gurami æder dem hvis det er, så.. Men ved ikke.

Med venlig hilsen
René

mhesselbjerg — 22. august 2005, 13:20

Generelt er jeg imod fødekasser, da hunnen ofte blir meget stresset og tit føder for tidligt = ikke færdigtudviklede eller døde unger. Det kan dog godt lade sig gøre. Din platy er gravid ca 4-5 uger. Fang hende så tæt på fødslen som muligt. Normalt kan man skimte ungernes store øjne gennem hendes mave. Det kan være svært at vide, hvornår hun er blevet gravid, men prøv så godt du kan, at lade hende gå i akvariet til det er lige op over. Fang hende så og sæt hende i fødekassen. Når hun har født, sætter du hende tilbage i akvariet, og fodrer ungerne op i fødekassen eller yngelakvarie, til de er store nok til at komme ned til de store:) Held og lykke:)

/Mette

Lund — 22. august 2005, 13:27

Så helst ikke fange bare ungerne, og putte dem i?

Med venlig hilsen
René

Peter Jensen DGK — 22. august 2005, 13:34

Det er en meget svær opgave René, især hvis du ikke lige er på pletten når hunnen smider ungerne.

Venligst
Peter Jensen DGK

mhesselbjerg — 22. august 2005, 13:51

I øvrigt vil de andre fisk sikkert se på ungerne som små protein godbidder;) Du risikerer døde eller "lemlæstede" unger. Udover det, som Peter siger, er de meget svære at få fat på. Jeg brugte engang 2 timer på at fiske 6 små unger op da vores malawi havde smidt dem før tid... ikke så let som det umiddelbart lyder:) Meget nemmere at fange hunnen:)

/Mette

saolosi — 22. august 2005, 16:53

det er da meget huggeligt at fange unger. man er så glad når man har fanget dem.

De bedste hilsner
navnet er johan, johan schultz

XXXX — 22. august 2005, 17:18

Personligt ville jeg ikke gøre noget som helst
Hvorfor udsætte hunnen for det stressmoment bare fordi man absolut vil have unger ud af det.
Hvis du ikke allerede har det så køb nogle fintløvede flydeplanter, hornblad syntes jeg er perfekt, der kan ungerne så gemme sig.
Ja der vil da sikkert gå nogle til men det er nu en gang naturens gang og de vil helt sikkert yngle igen

Med venlig hilsen
Thomas

Lund — 22. august 2005, 19:32

Jeg tror jeg lader dem gå for sig selv, jeg regner med at gå ud og købe noget Javamos, det hører jeg er godt til æglæggere og til unger for at gemme sig. Så det prøver jeg.

Med venlig hilsen
René

Janne — 22. august 2005, 19:40

Javamos er rigtig godt til Platyunger, de har det med at gå ved bunden, synes jeg. Hornblad er perfekt til Guppyunger, der går i overfladen - men platyungerne kommer nu også op til overfladen når de er vokset lidt, det er mest i begyndelsen, at de trykker sig til bunden.

Mvh.
Janne

Lund — 22. august 2005, 19:42

Okay det lyder rigtig godt. Tak Janne. Men jeg ved dog ikke lige hvor jeg skal hen, for at finde et sted jeg kan få Javamos. Hos Bonnie i Herning har de ikke, plus ud af de 20-25 fisk jeg købte der er der kun 13 tilbage. Så ikke meget for at købe der mere, desværre ):

Med venlig hilsen
René

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.