Sommerfuglecichlider, æg og masser af spørgsmål

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Pylli — 25. august 2005, 10:21

Hej

Mine sommerfuglecichlider lagde æg i forgårs, men idag ser det desværre ud til at de alle sammen er ædt. Hunnen har én gang før lagt æg med en anden han, mens det er hannens første gang.

Mine spørgsmål er: Er der noget man kan gøre for at forøge chancen for at de ikke æder deres egne æg?? Hvor lang tid går der imellem hver æglægning? Og, kan snegle (små) æde æggene? (da jeg kom ind i morges prøvede hannen desperat at fjerne alle sneglene der var krøbet over til æggene i nattens løb) Kan gubby'er (teeenagere:o) omkring 20 stk.) og 2 ancistrus maller forværre chancerne?

Jeg håber I kan hjælp mig, for vi vil meget gerne se små nye sommerfuglecichlider, og vi vil selvfølgelig helst se at det er forældrene der opfostrer dem.

Hilsen
Pylli

Ole Rasmussen — 25. august 2005, 11:57

Mallerne kan godt være skyld i det..!

Med venlig hilsen
Ole Rasmussen

lab — 25. august 2005, 12:17

Tja... Hvis dine Ancistrus ikke er alt for store, burde de blive holdt væk. Sneglene tvivler jeg på, og guppyerne er først et problem, når ungerne svømmer.
Det virker jo også som om du selv har svaret på hvem der æder dem, nemlig forældrene selv. Du er så langt fra den første der har det problem. Sommerfuglecichliden er vel nærmest berygtet for at gøre det. Det passer også godt med tidspunktet; deres æg klækker efter ca. 48 timer, og det er som regel på det tidspunkt at de bliver ædt. Formentlig kan forældrene ikke modstå fristelsen til at æde noget der bevæger sig.
Du vil kunne få mange svar på dette spørgsmål gående lige fra at forældrene "lige skal lære det" til at dit vand er for hårdt og basisk. Sandheden er dog snarere at mange af de sommefuglecichlider man kan købe er af så ringe kvalitet, at yngelplejeinstinktet er blevet bortavlet. Primært fordi man systematisk tager æggene fra forældrene og klækker dem kunstigt.
Det er ikke ensbetydende med at det er umuligt at skaffe fisk der kan finde ud af at passe deres afkom, men det er svært at sige hvilke kriterier man skal vælge udfra. At vælge dansk opdrættede fisk fremfor asiatiske importfisk kunne være et sted at starte.
Nå, men jeg føler med dig! Har selv prøvet det. Prøv under alle omstændigheder at give dem de bedste forhold du kan og lad dem yngle nogle flere gange. Evt. i et akvarium hvor der kun er parret. Så kan det jo være det lykkes.

Mvh.
Lars Brøndum

piscator — 25. august 2005, 13:07

det med de indavlede fisk har jeg hørt mange gange nu. også mange scalar ejer har bruge det som undskyldning for at der ikke kom unger.
9 ud af 10 gange vil jeg mene at det er noget vås.
I naturen er der en meget mindre fisketæthed og generalt mere ro, så her passer de ungerne fint.
Men hvis der kommer ballade på ynglepladsen, så de må opgive deres æg. Jamen så spiser de dem også her. Hvorfor?? Fordi så går den energi fra æglægninger ikke til spilde. Det er en naturlig og ganske fornuftig reaktion.

I akvariet er der ikke meget ro. Lyset bliver tændt og slukket. De store mennesker stikker deres hoveder helt hen til glasset og der er mange fisk. Bla. en stor malle der lige svømmer fori æggene. Det er da klart at fiskene føler sig utrykke og opgiver deres æg.

Hvad skal man så gøre.
Jo. Stil et akvarie op i et stille rum med svag, konstant belysning. Og lad yngleparret gå alene der i. Fiskene må ikke blive forskrækket. Bare lyset bliver tændt pludseligt er nok til at de æder æggene. fred og ro. Så skal det nok lykkes.

Sådan har jeg fået mange "ægspisere" til at yngle.

Held og lykke
Peter

lab — 25. august 2005, 13:26

En sund cichlide beskytter sit afkom. Tror du aldrig der er forstyrrelser eller andre fisk i naturen? Naturen er da langt mere kaotisk end et beskyttet akvarium. Jeg har haft sommerfuglecichlider der angreb fremmedlegemer på størrelse med en menneskehånd der kom ned akvariet, fordi de havde unger.
I øvrigt var argumentet ikke indavl, men målrettet avl på individer der er ægspisere. Jeg har ved selvsyn fuldt en flok af vildtfangne sommerfuglecichlider her i DK for en del år siden, som producerede 5-6 ynglende par. Ingen af disse spiste på noget tidspunkt deres æg, uanset hvor skræmte de var. De ynglede kun i meget blødt vand.
Jeg skal ikke afvise at du kan tage mange af disse ægspisere og få dem til at yngle under totalt uforstyrrede forhold, men at kalde disse fisks adfærd naturlig er rent vrøvl.

Mvh.
Lars Brøndum

jan — 25. august 2005, 14:16

Kan det skyldes at de ikke går i blødt vand ?

Med venlig hilsen
Jan Andresen

jan — 25. august 2005, 14:16

Med venlig hilsen
Jan Andresen

lab — 25. august 2005, 14:31

Måske. Jeg ved ikke hvor hårdt vandet er i Randers... Det er ikke nødvendigvis det der er galt. Folk oplever det også når de har dem gående i blødt vand, men meget hårdt vand kan forårsage at æggene ikke klækker.

Mvh.
Lars Brøndum

piscator — 25. august 2005, 15:12

He he jeg tænkte nok det kom....
Ja naturen er kaotisk og der er forstyrrelser. Men det er enkeltstående forstyrelser og ikke som et akv. hvor der er forstyrelser konstant. Ja et akv. er beskyttet mod fare, men ved fiskene det??
Jeg tror det er meget svært at fremavle fisk der konsekvent æder deres æg. Deres yngle instinkt er for stærkt.
De vildtfangede fisk du snakker om. De har garanteret gået under optimale forhold. Blødt vand og et godt stort akv. med mange planter hvor de indrettede hvert deres teritorium hvor de kunne få fred.
Det ses mange steder i dyreverdenen at ungerne bliver ædt hvis forældrene opgiver dem. Så får de noget af den energi tilbage som de har brugt til, at producere ungerne frem for at det skal gå til spilde. Det er vel ikke vrøvl men sund fornuft 🙂
Iøvrigt. Mange gange når æggene bliver spist er det fordi de ikke kan klække. Enten dårlig befrugtning eller forkert vand. Så bliver de spist.

Så giv fiskene de rigtige vilkår og de vil yngle.
Du har dine teorier og jeg har mine. Men så længe vi begge har held med vores avl, må vi jo gøre noget rigtigt.
Mvh. Peter

lab — 25. august 2005, 16:20

Du har naturligvis ret i at der er tale om teorier, al den stund der ikke er lavet undersøgelser omkring dette emne.
Vi er enige om at vandets hårdhed kan spille en rolle. På den anden side er der folk (mig selv incl.), hvis sommerfuglecichlider har fået unger i ret hårdt vand, så det behøver ikke at være et problem. Sterilitet hos hannerne er en mulighed, som i øvrigt meget vel kunne skyldes indavl.
At der i naturen kun er "enkeltstående forstyrrelser i modsætning til et konstant forstyrret akvarium" er vist ren lommeuldsfilosofi.
Ang. yngleinstinkt der er for stærkt til at kunne bortavles, glæder det mig at se at vi er enige så langt at yngelplejen netop er et instinkt og altså arveligt betinget. Jeg tror ikke det er tilfældigt at folk har problemer med lige netop sommerfuglecichlider og scalarer, der vel er de to mest avlede cichlider i vores hobby. Hvorfor skulle man ikke kunne bortavle en del af deres adfærd, såvel som man kan ændre på deres udseende. Det er faktisk sket med et velkendt husdyr tidligere: hønen. Bare spørg Brib som er bruger her på siden, hvilke problemer han har med at få sine høns til at udruge egne æg. Får er et andet eksempel på problembørn, hvad det angår.
Jo, jo det er bedre at lade energien blive indenfor familien 😉, men helt ærligt, hvis sommerfuglecichlider i naturen skulle æde deres æg hver gang en skygge faldt på dem, ville de nok være uddøde for længst.
Mht de vildtfangne: er 30 liter med en halv urtepotte som eneste indretning og daglig trafik af mennesker umiddelbart foran stort, planterigt og fredeligt?

Mvh.
Lars Brøndum

lab — 25. august 2005, 16:26

Forresten er jeg ikke alene med mine teorier. Det er faktisk slet ikke noget jeg selv har fundet på. Se artiklen af Ingo Koslowski vha dette link: http://www.danskcichlideselskab.dk/artikler/sydamerika.htm

PS: den står som Papiliochromis ramirezi og ikke Mikrogeophagus.

Mvh.
Lars Brøndum

piscator — 25. august 2005, 17:36

hvem af os der har ret er ikke til at sige.
Men hvis du/i har ret, er jeg da glad for min måde at opdrætte på. Jeg køber fisk ind fra forskellige steder i landet for at mindske indavl. Ved at krydse de forskellige stammer, og få dem til at yngle naturligt må det da tjene til at de "lære" yngleplejen igen. ("lære" = ynglepleje-genet kommer til udtryk igen)

Peter

lab — 25. august 2005, 18:52

Det er dejligt at høre du tager din hobby så seriøst 🙂 Krydsning af stammerne er altid godt.
Uanset hvad kan jeg fornemme at vi er enige om at det spændende hos cicihlider netop er deres yngelpleje. Hvis du får dem til at yngle naturligt og spreder disse unger, er det kun godt.

Mvh.
Lars Brøndum

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.