Syg discus

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

ms.finch — 27. august 2005, 10:59

Hejsa. Jeg har for ca. en måned siden anskaffet mig nogle unge discus til mit 325 L akv. Jeg har ikke haft discus før og fik da også lidt problemer i starten, mht. for hurtig ændring i pH, hvorfor jeg mistede et par fisk. Jeg lod mig samtidig fortælle at jeg skiftede for lidt af vandet ud. Så for ca. 2 uger siden er vandkvaliteten blevet væsentligt forbedret. Jeg sænker ikke længere pH. Det hele ser ud at køre nu; mine discus spiser godt, jeg kan håndfodre dem, men de kan stadig godt være lidt sky, når man bevæger sig rundt foran akvariet.
Mit problem er nu, at en af fiskene så ret ynkelig ud lige fra starten af. Jeg lagde ikke mærke til det da jeg købte den, men den holder sig meget gemt, dens øjne er røde og den kommer ikke frem og spiser med de andre fisk. Den har ikke haft nogle egentlige tegn på sygdom andet end manglen på appetit og de røde øjne, men nu er den ved at tage billeten: den holder sig oppe ved vandoverfladen og ser meget stresset ud. Den er en af de mindste discus. Bør jeg aflive den? Hvad gør jeg nu galt? Hvad kan den fejle? Argh!

Med venlig hilsen
Karina Finch Jensen

ms.finch — 27. august 2005, 11:43

Et lys er lige gået op for mig 😀- problemet med fiskenes skyhed skyldes et for kraftigt lysstofrør. Da jeg slukkede det ene af rørene, var fiskene straks på banen ude i akvariet og slet ikke sky. Nu daffer de stille og roligt rundt i det lidt mere dunkle akv. Jeg må have mig et betydeligt svagere rør. Den ene af fiskene ser dog stadig sløj ud. Den svømmer rundt engang imellem, men holder sig mest til overfladen 🙁

Med venlig hilsen
Karina Finch Jensen

Bruger #510468 — 27. august 2005, 14:30

Hej, Karina
Uden at se fisken lyder dte som om, at den har en infektion af flaggelater. Er afføringem hvid og trådet? Og har den evt nogle små huller på hovedet (især omkring næse).
Jeg vil i første omgang isolere den i et sterilt akvarie. Læs artiklen om discussygdomme inden du bruger penge på medicin.
En varmekur kan ofte hjælpe, hvis man gør det rigtigt. God bedring

ms.finch — 27. august 2005, 16:16

Den har ingen små huller nogen steder i hovedregionen. Den trækker vejret normalt (hyperventilerer ikke) nu. Det gjorde den lidt tidligere, da den holdt sig oppe i overfladen. Den er begyndt at svømme rundt igen de sidste par timer, men gemmer sig stadig en del. Den er kedelig grålig i farven omkring hovedregionen og gællerne og dens krop er mørkere end de andres, men der er ellers intet unormalt i fiskens slimhinde eller finner. Den holder balancen fint. Jeg har ikke kunne få øje på fisken mens den har afføring, da den skjuler sig, og den kommer heller ikke frem og spiser med de andre. De andre jager den lidt rundt med den engang imellem. Hvor stort et akv skal den isoleres i? Den er ca. 7 cm.

Med venlig hilsen
Karina Finch Jensen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.