Spørgsmål omkring Co²/gær \\

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Merrild — 30. august 2005, 18:11

Jeg har et spørgsmål vedrørende mit et uge gammelt CO²/gær \\\"anlæg\\\", det bobler som det skal med cirka en bobbel i sekundet, men jeg syntes ikke at der kommer en bobbel ud i vandet.
På billedet kan man se hvordan jeg har lavet min opstilling , og som sagt det har kørt i en uge nu så der vurde være tryk nok i min ½ liters flaske til at det kommer ned i akavariet.
Det er derfor jeg gerne vil vide hvad andre gør med den slags CO² \\\"anlæg\\\"



Bernskov — 30. august 2005, 18:26

Er du sikker på den grønne flaske er tæt ?

Vh.
bernskov

Merrild — 30. august 2005, 18:35

Jeg har larkeret den, godt nok med neglelak i mangel af bedre en søndag aften. ( der var intet spændende i fjernsynet)

Ole Rasmussen — 30. august 2005, 18:43

Haha neglelak, den var ny ;-)

Fyld den grønneflakse, så meget som mugligt..!

Håber på du får den tæt...! hvis ikke, gør du det at du tager nogle nye skruelåg, som du bor et 4mm hul i, hvis slangen er 5mm... altså lav et mindre hul end det slangen er..! Det holder 100% tæt, dog skal der fikses lidt for at få slangen igennem... held og lykke

Med venlig hilsen
Ole Rasmussen

Merrild — 30. august 2005, 18:47

Det med hullerne har jeg gjort og jeg har "larkeret" den grønne flaske omkring slangerne for at være helt sikker, jeg syntes bare det er underligt hvis den ikke laver tryk nok.

Henrikd — 30. august 2005, 18:50

Jeg tror du lige skal finde et nyt låg til ihvertfald den store flaske. Det ser ud som om at der er vand i slangen mellem den store og den lille. Dette kan kun ske hvis ikke der er tryk nok fra den store flaske.
Jeg har et lignende system og det fungerer perfekt. Jeg borede et hul i låget med et 4mm bor. Det var næsten umuligt at få slangen igennem, men efter laaaang tids fumlen med en spidstang fik jeg den til sidst igennem. Det samme gjorde jeg med de to slanger til den lille flaske. Det virker super fint selvom det var lidt bøvlet.
Desuden ville jeg fylde noget mere vand i flaske 2. Min er næsten helt fyldt og jo mere vand boblen skal passere - jo mere renser vandet.

Iøvrigt kan jeg ikke umiddelbart se en tilbageløbsventil. For en sikkerhedsskyld. Tag og få fat i sådan en. (hvis ikke den bare er gemt bag akvariet)

Go fornøjelse

mvh

Henrikd

Merrild — 30. august 2005, 19:25

efter at have monteret et nyt låg og endnu mere neglelak virker pisset nu er spørgsmålet bare om jeg skal køre den over min spandpumpe

KasperK/Lolland — 30. august 2005, 19:54

Det tror jeg ikke. I følge sagkundskaben vil der ske en kraftig udvaskning af dit Co2, når det får meget vandcirkulation.

De bedste hilsner
Kasper/Lolland

Bernskov — 30. august 2005, 20:41

#6 tilbageløbsventil? hvad er det?

Vh.
bernskov

KasperK/Lolland — 30. august 2005, 20:42

PS. Hvad er fidusen ved at lede Co2'en gennem et vandbad før akvariet?

De bedste hilsner
Kasper/Lolland

Ole Rasmussen — 30. august 2005, 21:39

Så ens fisk ikke bliver stive, af alkoholdampe! ;-)

Desuden har jeg kørt uden tilbageløbs ventil. og der er ikke sket noget hos mig..!

Med venlig hilsen
Ole Rasmussen

Henrikd — 30. august 2005, 22:12

Tilbageløbsventil er en lille ventil der sikrer at luft/vand osv kun kan løbe i 1 retning. I denne forbindelse kan ventilen sikre at du ikke får gærblandingen i akvariet. Jeg har et par akvarier med luftdrevet filter fra en pumpe der er placeret under akvariet. Her bruger jeg dem til at sikre at akvarievandet ikke løber ud på gulvet hvis nu strømmen går.

Og ole - at du har kørt uden tilbageløbsventil er ikke det samme som at man bør råde folk til at undlade den. Jeg kørte masser af knallert uden styrthjelm da jeg var knægt. Kunne dog aldrig finde på at råde folk til at gøre det. ;-)

Hvis uheldet er ude og gæretblandingen ryger i akavriet er dine fisk højest sandsynlig færdige. En ventil fåes ned til 10 kr/stk så hvorfor tage chancen ??

Mvh

Henrikd

Bernskov — 31. august 2005, 09:51

#12 tak for forklaringen.

Vh.
bernskov

Ole Rasmussen — 31. august 2005, 13:01

Lad nu være med at sætte den, sådan så gæren ikke kan komme over i akvariet..! for hvis ikke det har mulighed for det.. Ja så giver det et lille knald, når flasken springer..! ;-)

Med venlig hilsen
Ole Rasmussen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.