Hjælp til forebyggelse af meget grov Guppy-mobning!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Thulla — 18. september 2005, 21:22

Hej alle,

Jeg har et guppy-par som er ekstremt voldsomme overfor hinanden. De napper og bider, og indimellem så voldsomt, at de svømmer skævt rundt - som om de er helt rundtossede. De har enddag nappet flere gæller af hinanden. Indimellem søger den ene at gemme sig bag et blad eller en sten, men så snart den anden napper igen - fortsætter de kampen - og det er ret heftigt.

Jeg kan faktisk ikke se om de er hanner eller hunner - hvis de var en af hvert køn - ville parringslegen være virkelig brutal. Der er endnu ikke kommet guppy-unger (efter 1 år). Hvordan ser man egentligt det?

Indimellem har jeg lyst til at aflive den der er mest voldsom. Den napper nemlig også ud efter de andre fisk (sværddragere) og er den, der skaber mest stress og uro i akvariet (100 L).

Hvad ville I gøre?

Mvh
Thulla

saolosi — 18. september 2005, 21:24

gi den til den nærmeste dyrehandel;)

Hilsen
navnet er johan, johan schultz

Janne — 18. september 2005, 21:25

Tag et billede af dem, hvis du har mulighed for det, så kan vi se, om det er hanner eller hunner. Jeg ville nok bytte urostifteren væk.

Mvh.
Janne

Thulla — 18. september 2005, 21:31

Jeg har desværre ikke noget kamera endnu. Jeg må se at få fat i et.

For søren - det er jo ikke guppyer - men platyer. (Jeg sidder åbenbart og vrøvler her sent om aftenen!)

Men vil sådan en gang mobning på sigt kunne forårsagde sygdomme, som også rammer de andre fisk?

Mvh Thulla

Janne — 18. september 2005, 21:32

I sidste ende kan mobning af andre fisk give dem stress, som gør fiskene mere modtagelige for sygdomme... Så byt den hidsige Platyhan væk (det er sandsynligvis en han, de kan sommetider være rigtig stride).

Mvh.
Janne

Thulla — 18. september 2005, 21:41

Ok - jeg kommer af med ham - selvom det er lidt hårdt.
Men jeg er godt nok i tvivl om jeg kan få noget igen. Han/den er jo totalt hærget efter alle de slagsmål. Men jeg må jo prøve?

Bruger dyrehandleren den ikke bare som levende foder, hvis den ikke kan sælges? Jeg mistænker det lidt...

Mvh Thulla

Catplat — 18. september 2005, 23:19

Så forstår jeg bedre hvis det er platyer - guppyer plejer ikke at opføre sig så voldsomt mod hinanden 🙂

Jeg har også haft platyer engang, hvor en han virkelig var dominerende mod en anden han. Det endte med at den svage han blev tyndere og døde... Så enten kan du skaffe dig af med den stærke eller den svage han. I naturen ville den svage han kunne flygte ud af den andens territorie, men det kan den jo ikke i dit akvarie.

Den bedste løsning (hvis du ikke kan give den til nogen eller har et andet akvarie) kan være at kappe hovedet af den udstødte... Så får den en hurtig død frem for at blive mobbet fysisk til døde.

Venligst
catplat

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.