Har jeg plads til rejer??

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

jon — 20. september 2005, 13:44

Hej alle.

Endnu engang håber jeg at kunne trække på fællesskabets store erfaringstank i tvivlsspørgsmål!

Jeg har fyldt mit akvarie op med fisk, der er under ingen omstændigheder plads til flere! I 100 liter går 2,3 Ameca Splendens, 1,4 Sværddrager (Hverken sværddragere eller amecaer er udvoksede) 1,1 Ancistrus (plus lidt yngel i forskellig størrelse) 1,1 Apistogramma Cacatouides 3 musebotiaer og ca. 15 kongetetra (impaichtis Kerri eller sådan noget)
Faktisk går det rigtig godt, der er ikke de store konflikter de forskellige fisk imellem, og de opfører sig pænt overfor hinanden og de yngler fint, selvom det kun er mallerne der overlever de andres sultne maver... men jeg er klar over at der ikke er plads til flere, og at tandkarperne nok skal have et større akvarie om et lille års tid.

Men nu vil jeg så frygteligt gerne have rejer... bare sådan en 5-7 red cherry.
Først tænkte jeg, at sådan en reje jo nok ikke kunne fylde meget i et akvarie, men så var der en der sagde, at rejer jo også sviner, og jeg skal tænke over om akvariets ballance kan klare det. Det har jeg så tænkt over længe, men er ikke blevet meget mere afklaret.
Hvad tror I... kan det lade sig gøre, eller vil det dræbe den gode ballance der er i mit akvarie nu?

Håber på en masse gode svar!

Mvh jon

Bo Christensen — 20. september 2005, 13:49

Jeg vil mene, at dit akvarie er fyldt.
Du vil heller ikke få 5 Cherry rejer at se med den fiskesammensætning - hvis de overhovedet vil overleve.
De bliver trods alt ikke større end 30-35 mm.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

jon — 20. september 2005, 13:59

Hej Bo.
Ja, du har jo hørt lidt om mig og mine reje-drømme før 🙂
Jeg fik at vide i min fiskeforreting, at de bliver ca 5 cm store, men det er måske forkert?

Mvh Jon

numse-fisken — 20. september 2005, 14:09

ja det lyder af lidt mange fisk, ville de kunne gå i mit 250l med zebracichlider eller ville de blive spist?

låner lige en lille en,,

Med venlig hilsen
Casper

XXXX — 20. september 2005, 14:10

jeg har haft dem og jeg tror ikke de ville overleve længe sammen med zebracichlider, med den størelse de har

Med venlig hilsen
Thomas

jon — 20. september 2005, 14:15

hvilken reje har en størrelse, der ikke passer ind i munden på ovennævnte fjende-fisk?

mvh Jon

Bo Christensen — 20. september 2005, 14:16

Jeg har aldrig hørt om Cherry rejer på 5 cm.
Et enkelt sted på nettet har jeg læst om en, som har et par hunner lige omkring 4 cm. Men det er vist mere undtagelsen end reglen.
Regn med maks 35 mm.

Hvis du meget gerne vil have Cherry rejer, vil jeg forslå et ekstra 30 liters akvarie tæt beplantet med Javamos og Javabregner og så 8-10 rejer. Hvis du sørger for at skifte 1/3-1/4 vand om ugen, er det ikke nødvendigt med filter eller luft. Bare en lampe over så planterne gror og der evt. kommer lidt alger. Varmelegme er heller ikke nødvendigt, da de kan klare 4-30 grader. (De yngler dog først ved 20-21 grader.)
De vil hurtigt formere sig, og så kan du jo flytte nogle af dem til 100 liters akvariet.

En anden bruger her på siden købte for en uges tid siden 20 af mine rejer i størrelsen 15-22 mm. De røg ned i et 500 liters akvarie med bl.a. Kribensis, Guramier o.a. De blev meget hurtigt til noget dyrt foder.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Bo Christensen — 20. september 2005, 14:19

#6:
Voksne Amano rejer
Red Claw Shrimp
Vifte rejer

Men som sagt er dit 100 liters allerede godt fyldt op 🙂
De fleste rejer er ømfindtlige overfor ophobninger af affaldsstoffer.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Bo Christensen — 20. september 2005, 14:20

Er også ret sikker på at Zebra cichlider vil sætte stor pris på at blive fodret med Cherry rejer 🙂

Med venlig hilsen
Bo Christensen

numse-fisken — 20. september 2005, 14:31

okay:( ville ellers være fedt at se 😉 den største han er vel 10cm

Med venlig hilsen
Casper

jon — 20. september 2005, 14:58

#8
Vifterejer... der ser spændende ud... og de holder en pæn størrelse.
Der står at de passer deres eget territorium, så et enkelt par ville vel være fint at holde.
Ville de kunne gå sammen med alle mine andre fisk, eller ville de også gemme sig for de andre? Det sjove ved mit akvarie er, at det ser meget fredeligt og roligt, de har alle deres små pladser de svømmer rundt og passer, men når jeg så fodrer mylderr det frem, og der er sinsygt meget aktivitet... men mellem fodringerne er der sådan set meget roligt i akvariet...
Hvis vifterejen kan tåle lidt konkurence om pladsen, hvor kan den så købes? Jeg har aldrig set den i handlen.

Bo Christensen — 20. september 2005, 15:03

Det svarer jo til at smide 2 fisk på omkring 10 cm. ned i akvariet.
Og hvis vi går ud fra 1 cm. fisk pr. 1 liter vand, har du vist ikke 20 liter i overskud 🙂

Med venlig hilsen
Bo Christensen

jon — 21. september 2005, 09:51

Hej Bo.

Du er hård ved mig!! Jeg har jo bare brug for et klap på skulderen, og et "selvfølgelig kan du det min ven, rejer er ikke noget problem overhovedet"...

Men du har nok ret!
Endnu en gang må jeg indse, at det virkelige problem ikke er at du giver de forkerte svar, men at jeg ikke har plads nok i mit akvarie!

Min kone og jeg har nu aftalt, og hun er gået MEGET på kompromis, at jeg kan få enten et større akvarie, eller et ekstra af samme størrelse, den dag jeg køber en større lejlighed!

Med huspriserne i København, set i sammenhæng med, at jeg dårligt har råd til et større akvarie, kan det jo godt komme til at tage lang tid!!

Så vifterejerne må vente, jeg er ikke glad for det, men har indset at det nok er den rigtige beslutning!

Mvh Jon

Bo Christensen — 21. september 2005, 10:05

Ja det er jo ikke fordi, jeg ikke synes du skal have rejer - det synes jeg alle akvarister burde have 🙂
Det ville bare være lidt kedeligt, hvis din første rejeoplevelse blev af negativ karakter.

Har du vist konen billederne af de små røde og deres unger?
http://www.aquabo.dk/rcs.php?id=1
http://www.aquabo.dk/rcs_breeding.php

Sådan et lille 30 liters rejeakvarie kan jo presses ind mange steder 🙂

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.