Belysning!?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Katrine N — 1. oktober 2005, 17:07

Hej

Jeg var nede for at købe nogle rør til mit amatur (128l) - der sidder 2 i (allerede nu kan man fornemme at jeg bestemt ikke er ekspert ik!? *G*) - nå, manden i Prammanns (Slagelse) sagde at han ikke havde flere af dem han gerne ville sælge mig (går udfra at disse var de dyreste), så jeg fik istedet et gratis "kedeligt" rør som han sagde, og så kunne jeg komme igen i næste uge, når de rigtige kom hjem.

Nu er jeg jo helt på herrens mark, her gik jeg og troede at lys var lys. Har søgt i forummet, og kan jo straks se, at dette slet ikke er tilfældet!

Og så til $10000 spørgsmålet:

Hva ville i anbefale til et selskabsakvarie (128l)!? (Neonfisk, sommerfuglecichlider, maller, kuhliål og kampfisk hvis dette er vigtigt) ... (og en helt masse forskellige planter som jeg ikke kan navnene på, men da kan poste billede af hvis dette er vigtigt).

Mvh
Katrine N

Catplat — 1. oktober 2005, 17:31

En kombination af to forskellige rør er godt i mine øjne. Eventuelt et dagslysrør (daylight) på cirka 5000 Kelvin, som giver et naturligt, hvidligt lys og måske et triton-rør på 10.000 Kelvin.

Man kan også købe lysstofrør over nettet (klik f.eks. på bannerne her på siden øverst og nederts).

Men lys er i sidste ende smag og behag...så der er ofte delte meninger om lys-emnet (hvilket ikke nødvendigvis gør lysvalget nemmere).

Venligst
catplat

Janne — 1. oktober 2005, 17:35

Et koldt hvidt eller dagslysrør er altid godt.... Numrene på rørene fortæller noget om dem; det første ciffer (f eks 8-tallet i Phillips farve 830) fortæller hvor god farvegengivelsen er på en skala fra 1 til 10 - 8 er ret godt, 9 er rigtig godt. De næste to cifre (altså 30 i eksemplet) fortæller om farvetemperaturen. De 30 betyder at røret har en farvetemperatur på ca 3000 Kelvin. Det er et temmelig varmt/gulligt til rødt lys. Et rør med en farvetemperatur på ca 5500-6500 ligner sollys ret godt. Så alt efter om det skal være "hyggeligt" eller køligt at se på, kan du vælge farvetemperatur.... Et godt bud ville være Osrams farve 950 eller 965 (950 har en lidt varmere farve end 965). Hvis det skal være rigtig "hyggeligt"/gulligt lys, f eks til regnskovs/sortvandsakvarier, kan jeg selv godt lide farve 830.

Mvh.
Janne

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.