Beskæring af planter (hjælp ønskes)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Mr. Carlsberg — 3. oktober 2005, 19:57

Jeg har vedhæftet et foto af den plante jeg ønsker at "beskære" da jeg syntes den er blevet alt for markant midt i mit akvarium (Desværre for planten er ellers rigtig flot, og i sund stand)

Men hvordan gør man den slags? Skal jeg bare tage nogle af de store blade og klippe af eller?

Vh.
Mr. Carlsberg



Ubbe/Hellerup — 3. oktober 2005, 20:00

er det fordi den er for høj og du vil gøre den lavere..?? ellers kan du jo bare dele den..

Mvh.
Andreas Ubbe Dall

Janne — 3. oktober 2005, 20:03

Hiv den op og del den ud i flere små planter. Så kan du nøjes med at plante et par af dem ned i midten igen, og plante resten i et andet akvarie eller ude i siden.
Når du har delt dem, så klip rødderne ned til ca 5-6 cm, inden du planter dem ned igen, det er nemmere, og de sætter hurtigt nye rødder.
Derudover ser den ud til at mangle lidt jern og/eller andre næringsstoffer. Stik den en eller to af De 7 Kugler fra JBL (http://www.akvarieforretningen.dk/shop/JBL_De7kugler.html)

Mvh.
Janne

Ubbe/Hellerup — 3. oktober 2005, 20:07

jeg tror nu ikke den gullige farve er pga. af jernmangel men nærmere billedet, og hvis det er en amazon sværdplante.. .så er der nogle typer som er lidt gullige... er den der rødlige på undersiden af bladet??

Mvh.
Andreas Ubbe Dall

Ubbe/Hellerup — 3. oktober 2005, 20:07

nå nej det kunne jeg så se den ikke var...

Mvh.
Andreas Ubbe Dall

Janne — 3. oktober 2005, 20:08

Det er en Cryptocoryne; synes nu altså, den ser lidt blegsottig ud.... Bladene burde være mørkegrønne, ikke den der bleggrønne farve.

Mvh.
Janne

Ubbe/Hellerup — 3. oktober 2005, 20:11

kunne godt ligne den her:
http://www.akvariesiden.dk/planter/vis_planter_ny.php?id=77

jeg mener man også kunne lægge et søm ned til plantes rødder bare det ikke havde fået sådan noget overflade behandling eller sådan noget...

Mvh.
Andreas Ubbe Dall

Mr. Carlsberg — 3. oktober 2005, 20:23

ihhh altså, tak for de mange hurtige svar. Kunne da godt være jeg skulle prøve nogle af de kugler som bliver omtalt!

Det er fordi planten er blevet for høj, så jeg ved vel egentlig ikke det ville hjælpe at tage den op og dele den, men det er da et forsøg værd, og tror jeg vil gøre det imorgen!

Vh.
Mr. Carlsberg

Ubbe/Hellerup — 3. oktober 2005, 20:24

oaky 🙂 selvom det jo nok ikke er lige det du har brug for, men planten vokser også hurtiger efter du har delt den hehe..

Mvh.
Andreas Ubbe Dall

Mr. Carlsberg — 3. oktober 2005, 20:24

Er det fordi planterne mangler jern, at bladene bliver gule?

Vh.
Mr. Carlsberg

Ubbe/Hellerup — 3. oktober 2005, 20:25

ja

Mvh.
Andreas Ubbe Dall

Mr. Carlsberg — 3. oktober 2005, 20:29

Er der nogle der har gode erfaringer med de kugler der?
Vil det virkelig sige, at man bare skal ligge sådan en kugle ned een gang om året under hver plante?

Vh.
Mr. Carlsberg

Janne — 3. oktober 2005, 20:31

Ikke nødvendigvis; kvælstofmangel kan også give gule blade. Det er ofte meget svært at se, hvilke næringsstoffer, en plante evt mangler, også for mig ;-) (Jeg læser havebrug på Landbohøjskolen, og har derfor haft en del om planteernæring , botanik osv.).
Forresten, den med sømmet virker kun, hvis plantens rødder rører ved sømmet. Ellers bliver jernet oksideret (rust), og dermed utilgængeligt for planter. Rødderne kan reducere jernet, så de kan optage det, men det er noget der foregår indenfor en millimeters afstand (fra roden) eller så, og altså ikke noget der rigtig batter noget. For at jern skal være tilgængeligt for planterne, skal det være chelateret, f eks med EDTA.

Mvh.
Janne

Janne — 3. oktober 2005, 20:32

Ovenstående var til #10 mm....
Jeg har rigtig gode erfaringer med De 7 Kugler og tilsvarende. Man kan lave dem selv, ved at bruge havedamsler, som man ælter en smule NPK 14-14-14 eller lign ind i. Så former man det til kugler og lader dem tørre godt.

Mvh.
Janne

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.