Råd & vejledning til total nybegynder

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Kryfling — 11. oktober 2005, 15:25

Hej!

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at få et akvarie til min stue, og da jeg altid har været vild med neonfisk, så er de et must.

Jeg har dog en del spørgsmål efter at have kigget på denne og andre hjemmesider om akvarier og fisk.

Jeg har ingen intentioner om at blive hardcore-akvarie-ejer med et 1000L saltvandsakvarie, men jeg vil gerne sørge for at mine fisk får det godt og ikke dør på stribe.

Så mine spørgsmål er:

1) Hvilke andre små fisk passer godt til Neonfisk, altså mht. vandtemp og pH. (Jeg har kigget på guppyer, men det ser ud til at de ikke kan lide den pH, som neonfisk kan)
2) Akvariet skal ikke være for stort, så hvad er den mindste størrelse, jeg kan vælge hvis jeg skal have en 10-15 Neonfisk og nogle andre fisk?
3) Hvilke planter kan anbefales til en nybegynder med neonfisk?
4) Hvor findes der hjemmesider med priser på akvarier og tilbehør?
5) Jeg bor i centrum af Kbh - er der nogen specielt gode forretninger at købe fiskene & resten af udstyret i?
6) Jeg har læst at man skal lade planterne stå i akvariet i en uge, før man putter fiskene i - er det rigtigt?
7) Ikke fordi jeg har tænkt mig at lave et discount-akvarie, men hvor lidt kan man starte med? Det kan jo også være at jeg finder ud af at jeg hader at holde fisk (tror det nu ikke) og vil sælge det hele igen. Så er det jo lidt surt at have brugt ustyrlig mange penge på det...

Det tror jeg var spørgsmålene for denne gang.

Jeg glæder mig til at læse jeres vise ord 🙂 Bare kom med alle de råd I har 🙂

Steffen Kbh — 11. oktober 2005, 15:39

7 Hvis vi starter lidt bagfe så har du brug for Akvarie m lys, varmelegme og filterpumpe.
6 Vent tre til fire uge med at købe neon, de kan godt være lidt sarte (især rød neon).
5 Flyvefisken på Åbulevarden og Planteimporten på vesterrbro er i centrum af Kbh. Der er også andre.
4 Klik på bannerreklamerne øverst på siden her, det er direkte link til Webshop og priser.
3 Anubias er en god begynderplante, men planter som hornblad og vandpest vokser meget hurtigt og fjerner derfor noget af fiskenes affalsstoffer.
2 Alt over 40L kan bruges til en stime Neon (husk de er stimefisk).
1 Tankarper som Platty, guppy, molly eller måske et par gurami.

Velkommen til vores fantastiske hobby.

Vh.
Steffen Kbh

Steffen Kbh — 11. oktober 2005, 15:42

Du kan kigge i vores fiskebase under ungefødende tandkarper, det er gode begynderfisk der kan skabe lidt liv i akvariet, før du køber Neon
http://akvariesiden.dk/fisk/index_ny.php?kategori=14

Vh.
Steffen Kbh

zardor — 11. oktober 2005, 15:53

Jeg stod i samme situation for nogle måneder siden (hmm... føles som om der er gået længere) og stod med mange af de samme overvejelser.

1) En ancistrus malle og måske pansermaller ville være gode sammen med neon fisk.

2) Som Steffen siger kan du sagtens holde dig nede på omkring 40 liter, men jeg ville nok alligevel overveje større, det er jo også sjovest hvis der er noget at kigge på, og det er nemmere at holde et lidt større akvarie.

3) Jeg har været meget glad for Hygrophila difformis, den vokser godt og er nem at have med at gøre.

7) Jeg tænkte meget på en discountløsning selv, men hvis du bliver bidt af at holde fisk vil du måske nok blive irriteret over at have et billigt lampe, lampe og et mindre pænt akvarie stående og du har ikke sparet noget hvis du alligevel skifter tingene ud efter et par måneder. Omvendt hvis du køber noget kram kan du jo også få mere for det hvis du vil sælge det brugt.
Alternativt kan du jo starte med at lede efter brugte ting.

Med venlig hilsen
Christian

Steffen Kbh — 11. oktober 2005, 15:59

Alternativt kan du jo starte med at lede efter brugte ting. Ups det havde jeg lige glemt at nævne, Christian
Kig under annoncer her på siden, se derfter under akvarier. Der er ofte hele sæt til salg til en god pris.

Det er altid an god ide at starte et akvarie op med en eller flere sugemaller. Jeg vil anbefale at du starter med nogle unge ancistrus.

Vh.
Steffen Kbh

Kryfling — 11. oktober 2005, 17:04

Tak for alle de gode råd!
Jeg glæder mig allerede til at skulle igang 🙂

Mht. opstart af akvariet: hvor lang tid skal det stå med vand & planter, før man kan komme fisk i?

Janne — 11. oktober 2005, 17:27

Man kan komme den første fisk i efter en uge til ti dage. Det er en god ide at starte lige så langsomt, og vente en uge eller to mellem hver portion fisk, man sætter i. Så kan de bakterier, der skal nedbryde affaldsstofferne, nå at følge med.
Hvis du køber et 128 l akvarie (efter min mening en god størrelse at starte med), kan du have f eks 12-15 Rød Neon, 6-7 Pansermaller og et par dværgciklider, f eks Apistogramma cacatuoides, A. borellii, Nannacara anomala, Sommerfugleciklider eller en helt 5. art. Det er en klassiker :-)

Mvh.
Janne

Catfish — 11. oktober 2005, 17:42

Hvis en stime på 15 neon skal have mulighed for at præsentere sig flot, så syns jeg du skal vælge et 160 L eller deromkring. - Så ser det bedre ud, når de svømmer rundt i en stime i tanken, men de kan ganske rigtigt holdes i mindre - Bare min smag 😉

Jeg er enig med #4 angående fiskene. Et par sugemaller (der er så mange andre flotte, end lige den almindelige Ancistrus-krydsning, men køb ikke nogen der bliver for store) og en god stime pansermaller (Bundlaget fint til pansermallerne, helst rundet flodsand).

Et par store rødder 🙂 - Det ser flot ud med Neon, og er et must med mange sugemaller.

Af planter ville jeg starte med et par Vallisineria og noget "hornblad" (Ceratophyllum demersum) - Og så skifte ud i plantebesætningen med dyrere og mere sensible sværdblade o.lign. efterhånden som akvariet er kørt ind.

Jeg ville introducere pansermallerne efter et par dage, vente en uges tid med sugemallerne og så slutte af med neon'erne en uge senere. Senere kan du evt. supplere op med endnu en stimefisk fra samme biotop, hvis du har pladsen.

Skulle bare lige give min mening i denne tråd også 🙂
Mvh Allan

nikitani — 11. oktober 2005, 18:06

Et godt råd ;-) Søg altid så meget info om fiskene du gerne vil købe, før at du køber dem.
Er du i tvivl om de er raske osv. så lad værd med at købe nogle af dem.

Spørg også om hvor længe at fiskene har været i foretningen. Da sygdomme godt kan ligge lige om hjørnet og lurer og de helt nyankommende fisk viser måske ikke altid tegn på at være syge når du køber dem, men efter et par dage vil du så måske opdage at de er syge.
Hvilket er grunden til at jeg har et akvarie som jeg bruger som karantæne akvarie.
(har de gået længe i foretningen og ikke viser sygdoms tegn så kan du roligt købe dem uden at sætte dem i karantæne først.) Men hvis du vil være 100% sikker er det at fortrække et karantæne akvarie.

De bedste hilsner
nikitani

Brain — 11. oktober 2005, 21:48

Jeg vil også sige at det er smart at starte med 128 liter. Det giver lidt flere muligheder for at have lidt større fisk, hvis (når) du nu bliver bidt af hobbyen. 😉

Et 128 liters akvarie er 80 x 40 x 40 cm (LxDxH), så har du en ide om hvor meget det fylder.

Køb gerne brugt, men tjek at der ikke er ridser i glasset. Det glemmer jeg altid selv at se efter... og det er bare så irriterende at komme hjem og opdage en fed ridse i frontglasset.

Håber at du kommer godt igang!

Mvh.
Laura

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.