Cryptocoryne wendtii og willisii

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

gibson — 12. oktober 2005, 16:29

I det øverste akvarium er der 6 x Cryptocoryne wendtii "green" og i det nederste er der 10 x Cryptocoryne x willisii

De bliver ikke så høje og så brede og er nemme og bla bla bla i følge Tropica osv. :-)

Da der er landskamp har jeg bare lige klasket akvarierne op så se bort fra hvordan de er plantet og hvordan akvarierne ellers ser ud. De bliver omdekoreret ;-)

Er der nogle der har de her planter, og kan I holde liv i dem længe? Hvad skal jeg gøre for at sikre mig at de holder længe, vokser og formere sig?

I det øverste akvarium er der killi, pansermaller og alm. ancistrus
I det nederste akvarium er der killi, L028 og LDA01 maller.

Akvarierne er på 180L men ikke så høje som de typisk er (de er dybe). Over dem hver er det:

30W T8
39W T5

Svag cirkulation fra et HMF filter drevet af luft.

Lad os lige glemme fiskene, hvad skal jeg gøre for at det er optimalt for planterne?

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt



Line — 12. oktober 2005, 16:49

Tja - wendtii gror fint ved mig.

Og så kan den gro allevegne ville jeg sige 🙂))

Hilsen
Line Sörensen

Line — 12. oktober 2005, 16:50

sorry - det er jo "green" du har.

For mig gik den ud host hark. Med "röd" er god 🙂

Hilsen
Line Sörensen

Janne — 12. oktober 2005, 17:16

Altså, hvis ikke du kan få de her planter til at gro, Gibson, kan du lige så godt sælge det hele til mig ;-). De er virkelig piece of cake. Så bare rolig, de skal bare have noget at sætte rødder i og noget vand... Lidt lys er også godt, men de er ikke ret lyskrævende. Mine gror som ukrudt, så meget som Cryptocoryner nu kan, heheh... Hurtigtvoksende er de jo ikke.

Mvh.
Janne

gibson — 12. oktober 2005, 17:22

ok, jeg håber jeg har fundet en plante som jeg kan have i meget lang tid 😀

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Flemming Jensen — 12. oktober 2005, 17:49

Hmmm nu er jeg på ingen måde ekspert på planter, men som Line har jeg også wendtii (red) jeg har haft størst succes med den i en potte (bund af en spand) i en tank med en god cirkulation, faktisk blev den til sidst så stor at jeg måtte forære den væk. Så vidt jeg husker lagde jeg i bunden af potten en plade spagnum, det så den bestemt ud til at trives med, men den burde være let, når jeg kan få den til at gro.

MVH
Flemming

AndreasDK — 13. oktober 2005, 08:58

Jeg har fyldt ca. 2/3 af bundarealet i et 250l. ud med wendtii brown og har haft dette i ca. 2 år nu uden nogle problemer (dog en enkelt nedsmeltning).

Venligst
Andreas Skjæmt Andersen

gibson — 13. oktober 2005, 09:08

Tak for bidragene.... jeg tror det vil kunne lykkes så :-D

Er de glade for Tropica mastergrow? Har stadigvæk en 5L dunk jeg ikke kan få brugt op :-)

Sådan en kan i øvrigt vindes ved at stemme på alle billederne i konkurrencen!

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

mohlin — 13. oktober 2005, 09:39

TMG er fint. Jeg bruger PMDD, ingen bundnæring eller liknande, og mine Crypt vokser så jeg får rense ud.

Med venlig hilsen
Eva

gibson — 13. oktober 2005, 09:44

Er der særlige regler for hvordan de skal beplantes? De skal bare plantes til rodgrænsen.
Gør det noget at bundlaget er forholdsvis fint?

Er de guf for ancistrus sp. ?

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Janne — 13. oktober 2005, 11:41

Ja, bare plant dem, så rødderne lige er dækket, men du stadig kan se vækstpunktet (der hvor de skyder fra, nede mellem stilkene). Mine vokser også fint i sand med en kornstørrelse på 1-1,5 mm. Mine får lidt TMG, nogle af dem får De 7 Kugler, nogle af dem får slet ikke gødning. De klarer det hele. Iflg. Niels Jacobsen kan de godt lide, hvis bundlaget og til dels vandet er lidt surt. Spagnum er godt i bunden, men slet ikke nødvendigt.
Tror hellere Ancistrus vil have en sværdplante at guffe i. Cryptocoryner tror jeg kun de spiser, hvis de er meget sultne.

Mvh.
Janne

AndreasDK — 13. oktober 2005, 13:46

Jeg har haft fuldvoksne Ancistrus og unger til at gå i massevis uden at de har massakreret mine Cryptoer.

Venligst
Andreas Skjæmt Andersen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.