Musik - hjælp til en mindre begavet computer nørd

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

C-lotte — 14. oktober 2005, 21:23

Har lige købt en mp3 afspiller og ville så lovligt downloade noget musik fra tdc´s hjemmeside. Det gik fint, kunne se at en af sangene var en mp3 og de to andre wma (har ingen anelse af hvad forskellen er). Nå men fik dem downloadet til windows media player, hørt dem umiddelbart efter og pist væk var de. Kan ikke finde dem overhovedet. Hvor er de? og kan man overhovedet få dem ned på sin mp3 afspiller. Min mp3 er også til wma, står der udenpå.
Jeg er helt tabt, kan nogen hjælpe mig.

Med venlig hilsen
Charlotte

ThomasK — 14. oktober 2005, 21:24

Gå ind i start. Gå til søg og søg efter sangene

Venligst
ThomasK

C-lotte — 14. oktober 2005, 21:27

Har jeg gjort, de er der ikke.

Med venlig hilsen
Charlotte

C-lotte — 14. oktober 2005, 21:32

Ok nu er jeg med, jeg prøver at søge efter dem nu, men burde det være muligt at lægge dem på en mp3 afspiller

Med venlig hilsen
Charlotte

C-lotte — 14. oktober 2005, 22:00

De er simpelthen pist væk, der kommer intet frem når jeg søger. Meget mærkeligt

Med venlig hilsen
Charlotte

XXXX — 14. oktober 2005, 22:00

hvad søger du efter

Med venlig hilsen
Thomas

XXXX — 14. oktober 2005, 22:02

så vidt jeg kan se skal man betale
har du været gennem betalingsprocessen

Med venlig hilsen
Thomas

Bo Christensen — 14. oktober 2005, 22:03

Har du ikke en mappe som hedder noget med "My Documents" eller lignende?
Prøv at kigge i den.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Mikl K. Andersen — 14. oktober 2005, 22:13

Du har bare købt den til at spille en gang.... køb den igen, men denne gang skal du købe den helt..
wha og mp3 er bare 2 slags lydformater, ligesom mp2, og mp1. Der er ikke den store foreskel.
hvad er det for en mP3- afspiller?

Med venlig hilsen
Mikkel k. Andersen

C-lotte — 14. oktober 2005, 22:47

Så nu har jeg fundet ud af at få dem på computeren og dem der er mp3 kan jeg sagtens få på afspilleren, men dem der er wma vil ikke ind på afspilleren.
Det er en Amitech MP3 Freeman 515 og den skulle kunne tage wma filer, gør jeg stadig noget helt galt, siden den skriver error hver gang jeg prøver at spille en wma fil på afspilleren?
Tak for jeres hjælp

Med venlig hilsen
Charlotte

kims — 14. oktober 2005, 22:59

psst. :-)
ville bare lige indsætte en lille bemærkning...
mp3 og wma er komprimeringsformater. (således at en sang fylder mindre end den ellers ville have gjort, hvis den skulle afspilles på en alm. cd-afspiller). Men pga. komprimering, vil der være et tab i kvaliteten, dog vil det ikke være et meget "hørbart" tab, (nogle musik-entusiaster mener at der er stor forskel i mellemtone, samt "skarpheden" af lyden). Men hvis man ikke er entusiast, er det ganske finno lydkvalitet.
Så den store forskel på mp3 og wma er = størrelsen. en mp3-fil fylder typisk 4-5 mb. En wma-fil fylder typisk 2-3 mb, (her kan så indskydes at en alm. sang-fil fra CD ville fylde ca. 30 mb) så fordelen er jo at du kan have flere sange på
din mp3-dims :-)
Håber du fik noget ud af mit lille indlæg :-)
Mvh Kim

C-lotte — 14. oktober 2005, 22:59

Er det fordi man enten skal gemme mp3 eller wma, altså ikke begge dele?

Med venlig hilsen
Charlotte

Ole Rasmussen — 14. oktober 2005, 22:59

Hej C-lotte.. jeg vil gerne bekræfte at du ikke er en nørd..! ;-)

Hmm... Dit problem lyder besynderligt..! kan desværre ikke hjælpe..!



Med venlig hilsen
Ole Rasmussen

kims — 14. oktober 2005, 23:06

Hej igen
Nej, du skal ikke gemme begge dele... enten mp3 eller wma :-)
Har desuden lige checket, din mp3-dims SKAL understøtte wma.
Hilsen Kims

kims — 14. oktober 2005, 23:12

Hej igenigen :-)
Her er svaret på dit spørgsmål:


Hvorfor kan jeg ikke afspille mine WMA musik filer? Tilbage


Jeg har købt nogle musik numre online på en musik butik, i formatet WMA, men når jeg prøver og afspille dem på min MP3 afspiller, får jeg beskeden "File Error". Når jeg prøver og lægge mine musik CD'er ind på computeren, og derefter ud på min mp3 afspiller, ved hjælp af Windows Media Player, sker der det samme med de WMA musik filer.

Løsning:
Amitech MP3 Freeman 515 understøtter ikke DRM beskyttede WMA filer. Det er ikke muligt at fjerne denne DRM beskyttelse på online indkøbte musik nr.

Det er derimod muligt at lægge sine musik CD'er ind uden DRM beskyttelse, ved hjælp af Windows Media Player (WMP). I opsætningen af WMP, skal DRM licensbeskyttelsen slåes fra.

C-lotte — 14. oktober 2005, 23:30

Tusind mange gange tak for hjælpen, det er næsten som om du taler et andet sprog med al den tekniske snak, men har jeg forstået det rigtigt?
Det betyder at jeg overhovedet ikke kan lægge købemusik udover egne cd'er ind på min mp3? Så jeg skal altså først købe hele albummet i en butik og så lægge det ind?
Er det ikke muligt på nogen måde at fjerne denne DRM beskyttelse?
Kan man købe mp3 afspillere som understøtter DRM beskyttede WMA filer?
Igen mange tak

Med venlig hilsen
Charlotte

C-lotte — 14. oktober 2005, 23:36

Og hvorfor skal der så overhovedet være wma på hvis man ikke kan spille dem alligevel?

Med venlig hilsen
Charlotte

kims — 14. oktober 2005, 23:40

Jows... det kan du sagtens. Det må bare ikke være med DRM (Digital Rights Management). Det er en kopibeskyttelse som Sony har opfundet. Det undrer mig også at TDC kører med det...?!
Dit problem ligger i at din mp3-dims IKKE understøtter DRM. Hvis så sangen du lovligt har downloadet er MED DRM, så kan du ikke afspille den (En DRM-beskyttet sang kan ikke afspilles på en mp3-dims uden DRM-understøttelse).
Næste spørgsmål: Jow, den kan godt fjernes... men ikke lovligt
3-spørgsmål: ja... det kan man godt, og de vil som regel annoncere med det.
Hilsen Kims

kims — 14. oktober 2005, 23:47

wma kan som regel afspilles. (som sagt, så ved jeg ikke hvorfor TDC benytter DRM). Den store fordel ligger i plads-besparelsen. Du kan have næsten dobbelt så mange sange i wma, i forhold til mp3, og der er stort set ingen kvalitets-tab: wma kontra mp3

kims — 14. oktober 2005, 23:55

hehe... nu har jeg lige forstået hvorfor du mener jeg snakker teknisk "russisk". Men ovenstående spørgsmål/svar er "klippet" fra amitechs egen hjemmeside (og altså ikke noget jeg har siddet og skrevet) :-)

C-lotte — 15. oktober 2005, 00:30

Jeg var ellers derinde og kigge, jeg kunne intet finde (intet forstå). Men jeg tror jeg er ved at kringle den nu, hvor du har været så sød at hjælpe. Tusind tak, jeg kan gå i seng med ro i sindet 🙂

Med venlig hilsen
Charlotte

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.