Nye planter bliver brune/gennemsigtige?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Lotte Hermansen — 22. oktober 2005, 17:10

Hej
Købte for en uge siden 7 nye planter til akvariet - de blev plantet og især vores glødelys nyder godt af den tættere beplantning. Men nu - en uge efter - er især en af planternes blade begyndt at blive brune/gennemsigtige for derefter at falde af (tror det er en cryptocoryne parva). Har hørt/læst at det ikke er unaturligt for nye planter, da de ofte er dyrket i sump og derfor skal "vænne sig til at være under vand. men ka' det nu også passe? - de andre planter ser umiddelbart ud til at trives.
Dog er vores sværdplante ved at få sorte pletter på oversiden af bladene. Den har været i akvariet fra start af og har vokset fint. Kan det skyldes den nye trærod vi har dumpet i - det eneste vi har tilført af nyt ud over nye planter?

Hilsen Lotte

elisabethen — 22. oktober 2005, 17:13

Det er sandt, at mange planter ofte visner helt ned, når de kommer under vand.. Bare rolig, de skal nok komme igen 🙂
Træroden har sandsynligvis intet at sige.
Hvad har I af lys? Gøder I med noget?

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Lotte Hermansen — 22. oktober 2005, 17:55

Hej Elisabeth

Lys - neon? - nyt - fulgte med akvastabil startsæt, så det skulle vel være i orden, ikke?
Nej vi gøder ikke - behøver vi, tror du - og i tilfælde af ja, hvad vil du så anbefale? ( har læst diverse tråde om gødning for og imod)

hilsen Lotte

elisabethen — 22. oktober 2005, 18:00

Sværdplanter og Cryptocoryner får primært deres næringsstoffer fra bundlaget, så flydende gødning har som regel ikke den store effekt.
Jeg bruger dem http://www.akvarieforretningen.dk/shop/Tetra_InitialSticks.html i et akvarium, som jeg har indrettet og passer jævnligt... De er sådan nogle små piller, som man putter ned i bundlaget til rødderne. De planter, som får det, vokser virkeligt godt og er flotte grønne.
Især sværdplanter kommer ofte til at lide af jernmangel og får hullede, gennemsigtige eller gule blade. Mener også at produktet der indeholder jern. Og sådan en bøtte holder i rigtig lang tid.

Mht lys.. De planter du nævner, er ikke så besværlige mht. det, så det er nok ikke problemet. Cryptocoryner vokser ved alt slags lys, mere eller mindre, det er blot væksthastigheden som kan variere lidt...

Gav det mening? Ellers må du spørge igen 🙂

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Lotte Hermansen — 22. oktober 2005, 18:42

Jeps - Elisabeth - takker

Lotte

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.