højt akvarie

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Mike — 22. oktober 2005, 19:00

hvad for fisk egner sig til akvarier der er meget høje fremfor dybe og bredde? og hvilke egner sig ikke?

Venligst
Mike Hermansen

saolosi — 22. oktober 2005, 19:17

det kommer an på hvad målende.
man kan ikke have en hvid haj.

Hilsen
navnet er johan, johan schultz

elisabethen — 22. oktober 2005, 19:19

Tjah, cichlider som fx Apistogramma, jordspisere, malawi, tanga etc. egner sig måske i mindre grad, da de jo netop besætter bundarealer som deres territorium.
Alt muligt andet kan du sikkert sagtens holde.. Afhængigt af akvariets størrelse, iøvrigt.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Miwes — 22. oktober 2005, 19:35

Jeg har faktisk haft et 250 liters søjleakvarium og det er ganske svært at finde nogle fisk der trives med det forholdsvis lille bundareal, men med den rigtige opbygning af dekorationen kan man skabe flere rum i de forskellige dybder, men det var nu svært som jeg husker det. Dengang havde jeg et bundfilter i akvariet og luftrørene stod op i midten og det var ikke helt let at finde en dekoration der kunne passe til det, men det var noget med trærødder og planter der var sat fast for at dække for de ellers meget synlige rør.

Hilsen Miwes

Celia — 22. oktober 2005, 21:00

en høj cichlide som eks Scalaren ville jo være oplagt :-)

Hilsen
Cecillia

Mike — 22. oktober 2005, 21:29

akvariet måler 35x35x75 (BxDxH)

scalaren var måske en god ide ja. den havde jeg ikke lige tænkt på. tak Celia.

Venligst
Mike Hermansen

Catfish — 22. oktober 2005, 23:53

Det er ca. 90 L, med mindre det er tommer du opgiver målene i.
Scalere i et akvarium på den størrelse, og med de mål, dur efter min mening ikke.
Jeg syns du skal holde dig til nogen nogen små fisk, der maks bliver 6 cm lange eller sådan noget.

tagemand — 23. oktober 2005, 00:01

Jeg stemmer på SLØRHALER!! MASSERE af slørhaler.. 🙂

De bedste hilsner
Tage

Janne — 23. oktober 2005, 00:19

Jeg synes heller ikke Scalarer er velegnede, når akvariet ikke er større. Heller ikke Slørhaler, for den sags skyld. Små rolige fisk, der ikke kræver ret meget svømmeplads må værevejen frem. Jeg kan lige komme i tanker om Dværggurami, den ville måske være god. Nogle meget små, ikke for livlige stimefisk, måske Hyphessobrycon amandae, Dværg rasbora, eller lignende...

Mvh.
Janne

elisabethen — 23. oktober 2005, 10:09

Oh ja... En kombi af dværggurami, dværgrasbora og så evt. nogle kuhliål i bunden kunne da være fedt.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Celia — 23. oktober 2005, 10:35

Hvid skybjerg måske ???

Er også enig i at scalaren nok ikke trives når akvariet ikke er længere.

Hilsen
Cecillia

Mike — 23. oktober 2005, 10:54

kuhli ål? trives de ikke bedre med et større bundfladeareal? hvis nej 🙂, kan jeg så godt bruge sandbund til disse fisk, synes de ser ret så interessante ud

der står under artsbeskrivelsen at hvid skybjerg kan lide god beplantning, samt vandbevægelse. men det vil nok tage et stykke tid for planterne i akvariet om at nå de 75cm og vandcirkulationen vil jo nok heller ikke blive så fantastisk i hele akvariet.

dværg guramier kunne jeg godt tænke mig at ha i, er det en god ide?

Venligst
Mike Hermansen

elisabethen — 23. oktober 2005, 10:58

Næh, tror sagtens at kuhliål kunne affinde sig med pladsen. Men skal selvfølgelig have sand ja..
Hvid skybjerg vil gerne have noget lavere temperature end ålene om guramier, så det må du hellere tænke lidt over...

Hvad med at lave det som en sivskov? En masse bambuspinde i, stukket ned i sandet (lukket for enden med silicone for at undgå råd), og så nogle store, hammerslåede cryptocoryner ind i mellem?

Og så...

1,1 dværggurami
6-7 kuhliål
10-15 dværgrasbora

Det kunne da så ski'e godt ud 🙂

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Mike — 23. oktober 2005, 11:06

det lyder som en god ide, men sivskoven består den så af cryptocoryner eller findes der siv til at stoppe i akvariet? jeg er ikke så god til det med planter 🙂

tusind tak for forslaget

Venligst
Mike Hermansen

elisabethen — 23. oktober 2005, 11:15

En blanding.. Du kan købe nogle tynde, tørre bambuspinde hos gartnerier, som du kan bruge.. Det giver en smuk effekt, men jeg ville placere dem sådan på skift med hammerslåede cryptocoryner (som altså er relativt nemme), for at slabe en illusion af, at bambuspindene bare er planter, der er vokser op over vandet.. Makes sense?

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Mike — 23. oktober 2005, 13:04

ja, endnu engang tak 🙂 jeg var tilfældigvis lige i bilka's havecenter idag og der så jeg bambuspindende til 12,75 for 5-7 styk eller sådan noget, så det blir nok noget hen af den stil jeg vil gå efter 🙂

findes der et latinsk navn for "hammerslåede" cryptocoryner, eller skal jeg selv slå på dem med en hammer? 🙂

Venligst
Mike Hermansen

Mike — 23. oktober 2005, 13:09

Cryptocoryne aponogetifolia

brugte ikke google først, skammer mig 🙁

Venligst
Mike Hermansen

tagemand — 23. oktober 2005, 15:36

HUsk på, at google er din ven mike.. Jamen jeg glæder mig da til at se, hvordan det akvarie kommer til at se ud.. Skal sku' nok lige ned og sige hej til dig på et tidspunkt, for så har jeg jo en god grund for at komme.. 🙂

De bedste hilsner
Tage

elisabethen — 23. oktober 2005, 15:45

Cryptocoryne crispatula omtales også tit som hammerslået cryptocoryne.. 🙂

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.