Nybegynder med 530L

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

radiografen — 8. november 2005, 09:59

Hej

Har købt et 530 L. akvastabil akvarium, med pumpe (1800 l/t)

Der var to store hajer på 50 cm. i + nogle maller. Jeg ville ikke have hajerne. Så da ingen ville købe dem, og akvariebutikken ikke ville tage dem, ja så blev de kasseret.

Nu har jeg så renset akvariet op, kommet nye planter i samt rødder og sten. Nu skal akvariet så stå i 14 dage inden der skal fisk i. Har dog putte mallerne i, da de nok ikke ville overleve i en spand i 14 dage......

Mit spørgsmål er så nu : Hvilke fisk skal jeg begynde med ?

De må godt være farverige, nemme at holde og robuste sådan at de ikke bliver syge og dør med det samme.

Ville egentlig gerne have 8 piratfisk.....Men konen har fået mig på andre tanker.... ;-)

Er der nogen der har nogle forslag til fisk ? De må gerne være i den billige ende.

Hvor mange planter skal man have i akavriet, og hvor får man dem til en rimelig pris, synes det er lidt dyrt i akvarie butikerne.

Vh. Mikael

saolosi — 8. november 2005, 10:04

de der hajer skal du ikke have i akvarie. de bliver ca 2-3 meter lange www.stopfisken.dk

Hilsen
navnet er johan, johan schultz

saolosi — 8. november 2005, 10:05

http://www.stopfisken.dk/sider/paroon.htm en lille beskrivelse.

Hilsen
navnet er johan, johan schultz

Matriis — 8. november 2005, 10:06

Han har jo også lige skrevet at de er blevet kasseret:)

saolosi — 8. november 2005, 10:17

når... det så jeg ikke helt.
Hilsen
navnet er johan, johan schultz

mikinga — 8. november 2005, 10:29

Hej
hvor mange planter du skal have i afhænger af hvilke fisk du vil have deri prøv at kigge i galleriet under akvarium der er der forskellige typer. Billige og nemme fisk kunne være sværddrager guppy platy af stimefisk findes der blå danio
forskellige tetra typer, prøv at finde ud af hvad type akvarie du vil indrette og så skriv igen
De bedste hilsner
mikinga

agh — 8. november 2005, 10:34

Jeg vil helt klart anbefale en stor flok pansermaller. De er rigtig livlige og sjove at følge. Hovedsagligt befinder de sig jo nok på bunden, men kan pludselig fare op til overfladen. Meget energiske.....
Farverig er de jo ikke, men kan dog fåes i mange varianter.
På mit profilbillede kan du se min lille flok på 6 stk. Vil gerne have mange flere men akvariet er desværre kun på 85 l.

De bedste hilsner
Anne-Grethe

hustler west på — 8. november 2005, 10:55

Et par gode sammensætninger kunne være:

Eks.1
15 røde neonfisk (typisk 100 - 120 kr)
7-10 panser maller -Kobber, panda, plettet osv. ( typisk 5 stk for 90 - 400 kr)
6 Scalarer (sorte, Koi, marmor) (typisk 4 stk for 100 - 130 kr)
3 store rødder
ca. 15-20 planter (gerne 3-5 slags)

Eks.2
10 - 15 Rødnæsetetra (typisk 10 for 100 kr.)
7-10 panser maller -Kobber, panda, plettet osv. ( typisk 5 stk for 90 - 400 kr)
1 par Apistogramma (en dværgcichlide med mange underarter http://www.akvarieforretningen.dk/Fisk_prisliste_Cichlide_Sydamerika.html)
og så måske en Gurami art.


Med venlig hilsen
Hr. Jonas Erbs

ulni — 8. november 2005, 11:10

15 røde neon i et 530l,, nu joker du, de kommer da til at føle sig ensomme, jeg ville foreslå 60 rød neon.

mvh ulrik

XXXX — 8. november 2005, 11:23

syntes også det er lidt sparesomme sammensætninger til et 530l
en godt forslag det er sikkert

Med venlig hilsen
Thomas

carsten/jenni — 8. november 2005, 11:40

En stime på 15 Neon vil forsvinde i det store akvarie. Der skal mindst være 50 + vil jeg også mene

De bedste hilsner
carsten/Jennifer

Celia — 8. november 2005, 11:44

Hvad med jordspisere ?
Som geophagus altifrons
http://www.akvariesiden.dk/fisk/vis_fisk_ny.php?id=231
eller nogle andre flotte syd eller mellemamerikanske cichlider¨
http://www.akvariesiden.dk/fisk/index_ny.php


Hilsen
Cecillia

carsten/jenni — 8. november 2005, 12:44

Der er masser af rigtig flotte fisk der er meget lette at holde i den størrelse akvarie

De bedste hilsner
carsten/Jennifer

hustler west på — 8. november 2005, 12:46

Ja man skal jo atarte i det små, for så er der altid plads til nye tiltag, derfor det lave antal Neonfisk (ville selv have 30-40 stk)

Med venlig hilsen
Hr. Jonas Erbs

hustler west på — 8. november 2005, 12:47

atarte...hmmm = starte

Med venlig hilsen
Hr. Jonas Erbs

Kamelai — 8. november 2005, 15:49

Fornuftigt valg du har truffet mht. hajerne 🙂
Der er jo et vælg af muligheder med den størrelse akvarier, men hvis jeg skulle vælge ville jeg sige scalarer. De er kanonflotte 🙂

Kærlig hilsen
Kamelai

Kryfling — 8. november 2005, 15:56

Hehe 🙂 Nu kommer jeg til (for tredie gang på to dage) at anbefale tetra-fisk. Jeg har 10 kobber tetra og jeg er så glad for dem. De er små og meget livlige, så jeg kan varmt anbefale dem! De er meget underholdende at se på og hvis du har børn så er de et klart hit.

Jeg har også nogle sværddragere og de er også rigtig fine. De fås i mange farver og er over det meste af akvariet (i hvert fald mine)

Mit akvarium er 85L så du skal nok have flere end 10 kobber tetra 🙂

Held og lykke.

Mvh.
Mikala

numse-fisken — 8. november 2005, 16:14

oscarcichlider, isteden for piratfisk, de skulle være meget sjovere,
Med venlig hilsen
Casper

luske — 8. november 2005, 16:48

hmm de der jordspisere kan jo godt anbefale da deres adfærd med at søge føde er meget uderholdende , kender dog ikke så meget til dem der er blevet anbefalet højere oppe (kender ikke så meget til jordspisere i det store hele) men har dog set dem gibson har og de er da nogle facinerende nogle (satanoperca demon) selvom de ikke var udfarvede da jeg så dem

er der nogle der kender til en jordspiserart der ikke bliver så stor (til et 325 med maller)

Med venlig hilsen
luske

Patrick — 9. november 2005, 07:10

Geophagus Steindacneri er en jordspiser der ikke blir særlig stor..

Med venlig hilsen
Patrick Hougaard

Betina530 — 9. november 2005, 08:37

Jeg synes du skal vælge nogle fisk der bliver en smule større end mange af de foreslåede. Hvis du kun putter sværddrager, guppy og neonfisk i dit akvarie, vil det blive et mylder af små bitte fisk. Scalarer eller guramier bliver lidt større så de ikke bliver væk, og de er samtidig pæne og nemme.

Jeg er tilhænger af de to sammensætninger. Der er ingen grund til at fylde det helt op fra starten af. Hvis du starter med en lille mængde af hver fisk er det nemmere at vurdere hvilke du vil fortsætte med at have, og hvilke du nok ikke vil anskaffe igen, og så gøre dine videre indkøb ud fra det.

God ide med jordspisere, men de er ret svære at skaffe, prisen er tit høj (eller i hvertfald højere end gurami og scalare), og det er måske ikke helt nybegynder fisk!?

Mvh.
Betina Andersen

the chicken — 9. november 2005, 10:05

Mangler du nogle gode argumenter for at overbevise konen om at piratfisk er det eneste rigtige? ;o)

Der skal jo næsten en stjernekikkert til at finde 15 neon fisk i 530 l vand... - nææ en ordentlig størrelse fisk skal du da ha - helst ikke mindre end en makrel eller sværdfisk...

viggo0 — 9. november 2005, 14:56

23#: nogle sværdfiske-arter bliver over 3.6 meter lange :-)

Med venlig hilsen
Frederik

MOK — 9. november 2005, 15:50

Mit råd - i alt fald efter egen smag og det er jo selvfølgelig det man kan give - skal være, at du skal sørge for at få nogle fisk med størrelse - gerne scalare som er nævnt flere gange ovenfor.

Jeg startede for ca. 6 måneder siden et 320 ltr. selskabsakvarie op og startede ud med neon, rød tetra og lignende, men synes det kom til at virke rodet, da de ikke stimede. Har efterfølgende skiftet så der nu er scalare, perleguramier og congotetraer (en stimefisk, der når en størrelse på i alt fald 8 cm.) som de bærende fisk, men det er jo selvfølgelig ikke geografisk korrekt (scalare=sydamerica, Congotetra=vist nok afrika og Gurami=asien).

Nyd planlægningsperioden ;O)



Mvh.
Morten

radiografen — 9. november 2005, 18:23

tak for alle jeres svar... :-)... Nu vil jeg gå i gang med planlægningen. Har lige puttet 12 planter og 4 store rødder + div. lavesten i.....Så nu har jeg da 14 dage inden fiskene skal vælges

Vh. Mikael

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.