Scalarer og andre fisk?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Maibrit — 10. november 2005, 23:08

Jeg er lige blevet den heldige ejer af et nykøbt akvarie og 2, meget interessante sorte scalarer, der lever i bedste velgående... Jeg skal have andre fisk i mit akvarie, mit spørgsmål er dog, hvilke andre fisk, der kan svømme sammen med dem?? nogle gode forslag (og gode råd modtages gerne =D )

Brain — 10. november 2005, 23:19

Hej Maibrit, og velkommen til.
Hvor stort er dit akvarie?

Mvh.
Laura

Maibrit — 10. november 2005, 23:23

Jamen tak da..
Det er et, måske lille, 54L

Brain — 10. november 2005, 23:32

Det var også den størrelse jeg startede med.
Jeg vil gerne rose dig for at starte med kun 2 fisk. Det er meget fornuftigt - men dine scalarer bliver desværre hurtigt for store til 54 liter. Jeg vil skyde på at du kan have dem i 4-6 måneder inden de bliver for store.

Hvis du vælger at beholde dem, kan du have 7-10 stime fisk, som f.eks neonfisk, kobbertetra eller lignende.
Du kan også have en sugemalle, men så er der også fyldt op.

Mvh.
Laura

Maibrit — 10. november 2005, 23:37

jeg har hørt, at neonfisk/lign. er meget hårde ved scalarenes hale og finner... (det sagde den dyrehandler jeg købte dem hos) - det er måske bare en skrøne ...?

Jeg synes også selv idéen med 2 fisk var god, eftersom der er første gang jeg har fisk og akvarium ... og jeg derved ikke vidste så meget, som en erfaren gør, omkring vandets PH osv.. og i tilfælde af, at fiskene døde ville det være et stort økonomisk tab for mig ... 🙂

soffi — 10. november 2005, 23:39

Tjae her er det omvendt scalarerne æder mine neon

Mvh.
Svend

Brain — 10. november 2005, 23:45

Jeg har neon sammen med scalarer, og det går fint. Scalarene kan godt finde på at nuppe en neon en gang imellem, men først når de bliver store.

Jeg synes at du skal læse artiklerne her på siden omkring opstart af akvarie. Specielt den omkring vand.
http://www.akvariesiden.dk/akvariet/browse_ny.php?vis=emne&emne=2
Så kan det være at du slipper for nogle irriterende begynderfejl.

Spørg endelig løs hvis du har flere spørgsmål.

Mvh.
Laura

MOK — 11. november 2005, 10:24

Min erfaring med kobbertetra er at de er voldsomme ved hale og finner, så der må jeg give din dyrehandler ret - rart i øvrigt at høre, at der er en dyrehandler ikke bare sælger løs ;o)

Og velkommen til siden i øvrigt ... *s*

Mvh.
Morten

Maibrit — 11. november 2005, 17:02

mange 1000 tak for jeres hjælp... 😀

ChristianHansen — 13. november 2005, 19:11

Hejsa
Hvis du ikke planlægger at opgradere dit akvarium til at lidt større, mener jeg at den bedste løsning er at komme af med scalarene, og så købe nogle andre mindre fisk til dit akvarium. Scalaren bliver meget høj, og jeg vil sige at et 50 cm højt akvarium er absolut minimum til voksne scalare. Jeg havde selv planlagt at have dem i et 250 liters, men lod være da jeg mener det er lige i underkanten. Det er selfølgelig surt at skulle af med fisk man godt kan lide, men jeg tror at det er den bedste løsning for dig (og fiskene).

Med venlig hilsen
Christian Hansen

Maibrit — 13. november 2005, 21:53

Mener du, at jeg bare skal aflevere dem tilbage... ? eller ??

ChristianHansen — 14. november 2005, 09:37

Hej igen
Hvis din plan er at blive ved med at have et 54L og ikke få dig et større, så mener jeg det bedste ville være at aflevere dem tilbage. De bliver alt for store til et 54L, og jo længere du har dem, desto sværere bliver det at komme af med dem. Hvis du derimod regner med at få et større akvarium inden for et par år, så kan du jo flytte dem til den tid.

Med venlig hilsen
Christian Hansen

KasperK/Lolland — 14. november 2005, 17:16

"inden for et par år, så kan du jo flytte dem til den tid."

Der går ikke meget mere end 3 måneder før det er dyreplageri at have de skalarer i et 54 ltr. Giv forhandleren skalarene tilbage og aflever en reprimande hvis han var klar over størrelsen på dit akvarie.


De bedste hilsner
Kasper/Lolland

ChristianHansen — 14. november 2005, 19:39

Ja, det har du ret i Kasper.

Med venlig hilsen
Christian Hansen

l-mallen — 16. november 2005, 21:25

Jeg har også scalare sammen med neon fisk og det går helt fint.

Hilsen
Apistogramma

Maibrit — 16. november 2005, 21:28

#17 jeg fik det bare at vide fra den dyrehandler at det ikk var så heldigt at de svømmede sammen... 😛

l-mallen — 16. november 2005, 21:29

Det er det også når scalarene bliver voksne, men det kommer til at gå ud over neon fiskene. 🙂

Hilsen
Apistogramma

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.