SØvand fra danske søer, kan det bruges i akvariet ?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
hustler west på — 15. november 2005, 14:30
I så fald, skal det så koges først eller kan man benytte det som det er ?
Ved at vandet kan indeholde tungmetaller og andre skadelige micro organismer som fiskene ikke tåler, men har spørgsmålet været oppe før ? (sikkert i en eller anden tråd, men vist ikke som seperat indlæg ?)
Med venlig hilsen
Hr. Jonas Erbs
hustler west på — 15. november 2005, 14:44
Med venlig hilsen
Hr. Jonas Erbs
Christine — 15. november 2005, 14:47
De bedste hilsner
Christine
Dingmeister — 15. november 2005, 15:27
Mvh.
Jacob
|Neo| — 15. november 2005, 15:39
Desuden ville jeg nok mere være bekymret for de parasitter eller bakterier som man måske kan få hivet med ind...
Med venlig hilsen
Martin Rasmussen
Christine — 15. november 2005, 15:55
De bedste hilsner
Christine
KasperK/Lolland — 15. november 2005, 17:10
Det skal lige indskydes, at Schoubye's sø ligger 1,5 km inde i nordskoven, 8 km fra Silkeborg, på vej mod Århus, og er udgravet. Den ligger i en indlandsklit ( lidt geografi skader aldrig ) og består 100 % af sandbund og er fremkommet ved grundvandsstigning.
Som de fleste ved, er sand et fantastisk godt filtermedie og søvandet er da også rimelig klart. Der er ingen udledning af nogen art, bortset fra at badegæsterne tisser lidt i vandet, men det går formentlig over fra September måned af.
MEN HVAD SAGDE MÅLINGERNE?????
Hører jeg læserne skrige! De sagde: O nitrit, O nitrat, under 3 i hårdhed desværre en høj Ph på ca 6. Med andre ord, lige til at hente op, køre gennem et kaffefilter en gang eller 2 for at fjerne evt svæv. Jeg er overbevist om, at filtrerer men det over en gang spagnum kan man opdrætte rød neon i det.
Nu har jeg desværre mest kendskab til søerne omkring Silkeborg, men jeg vil også tro, at Slåensø og søen i Vejlbo mose ville være eminente til akvabrug. Bedre end regnvand. Samtidig ville jeg ikke tøve med at benytte det ukogt, jeg ville blot køre det gennem et filter af en art.
"Bruger han det da selv"? Hører jeg nogle spørge! Og svaret er; Nope! Mest fordi, at jeg PT bor på Lolland, og hernede har de sk** bønder spoleret alt med deres gylle og lort, så her er der kun bæ og roer. Men når jeg flytter til Silkeborg igen vil jeg absolut til at benytte mig af søerne, og så skal i bare se ChokoladeGuramier.
De bedste hilsner
Kasper/Lolland
KasperK/Lolland — 15. november 2005, 18:17
Nej, det er korrekt, at der kommer noget rimelig akvarieegnet H2O ud af hanerne i det midtjyske, og hvis ens intentioner blot drejer sig om at holde fisk, og ikke så meget at opdrætte dem, er der ikke noget fordækt i det vand. Faktisk kan man efter en spagnumfiltrering opdrætte dværgciklider i vandværksvand.
Der hvor jeg mener, at søvandet kan have sin berettigelse, er ved opdræt af bl.a. Rød neon, Chokoladegurami og lignende "besværligheder. Nu har jeg ikke på siddende mås nogle talværdier for vandværksvandet i Silkeborg, men det er da til at opklare.
De bedste hilsner
Kasper/Lolland
KasperK/Lolland — 15. november 2005, 18:25
Jeg fandt sørme en bunke tal, så må større hjerner træde til.
Drikkevandsanalyse 2004 Redigeret: 26-07-2005
Kontakt: Forsyningsafdelingen
KONTROL MED VANDKVALITETEN
Silkeborg Vandforsyning planlægger og udfører kvalitetskontrol efter retningslinier fra Miljøministeriet (Bekendtgørelse nr. 871 af 21. sept. 2001).
Der udføres seks typer af kontrol:
· Boringskontrol (kontrol af grundvandet). Udføres 1 gang årligt.
· Normal kontrol (kontrol på vandværket). Udføres 4 gange årligt.
· Udvidet kontrol (kontrol på vandværket). Udføres 2 gange årligt.
· Begrænset kontrol (kontrol i ledningsnet). Udføres ca. 30 forskellige steder årligt.
· Kontrol med organiske mikroforureninger (kontrol på vandværket).Udføres 5 gange årligt.
· Kontrol med uorganiske sporstoffer (kontrol i ledningsnet eller på vandværk). Udføres 2 gange årligt.
Derudover får Silkeborg Vandforsyning selv løbende udført driftskontroller. Vi udtager selv prøverne som analyseres af et akkrediteret laboratorium.
DET ANALYSERES DER FOR:
I hver af de 6 nævnte kontroltyper er af Miljøstyrelsen angivet, hvilke stoffer der skal analyseres for. Det er hovedsageligt stoffer, som findes naturligt i grundvandet, og som i større eller mindre grad fjernes på vandværket. Der udover analyseres for et eventuelt indhold af bakterier, sprøjtemiddelrester og andre parametre, som kan indikere om vandet er forurenet.
Silkeborg Vandforsyning analyserer i boringer, på vandværker og hos forbrugerne for ca. 80 forskellige stoffer i vandet. Omkring en tredjedel af disse er miljøfremmede stoffer, som kan optræde i grundvandet, hvis der er sket forurening i området.
Generelt viser kvalitetskontrollen, at vandet fra Silkeborg Vandforsyning er af god kvalitet, og det leverede drikkevand indeholder ikke miljøfremmede stoffer på et målbart niveau i 2004. Dog indeholder vandet fra Gudenå Vandværk 0,04 mikrogram BAM pr. liter.
I nedenstående tabel ses de målte værdier for udvalgte stoffer. Værdierne er et gennemsnit af samtlige målinger på Hvinningdal Vandværk og Gudenå Vandværk samt hos forbrugerne i 2002.
Parameter Enhed Hvinningdal
Vandværk Gudenå
Vandværk Krav Bemærkninger
pH 8 8,3 7 ?8,5 Angiver vandets surhedsgrad.
Hårdhed ° dH 6 9 5 ? 30 Vandet er blødt som følge af manglen på kalk i undergrunden.
Jern mg/l 0,01 0,07 max 0,1 Højt indhold af jern kan give vandet bismag. Jernudfældninger giver uklart vand, misfarver vasketøj og sanitet og kan tilstoppe rør og armaturer.
Mangan mg/l 0,010 0,007 max 0,02 Mangan forekommer i grundvandet ligesom jern, giver de samme ulemper og er vanskeligere at fjerne.
Nitrat mg/l under 0,1 6 max 50 Nitrat kan under særlige omstændigheder omdannes til nitrit i maven. Ved nitratindhold over grænseværdien må vandet ikke anvendes til spædbørnsernæring.
Ilt mg/l 9,2 5,5 min 5 Medvirker til sikring af velsmagende vand.
Aggressiv kuldioxid mg/l under 2 under 2 under 2 Aggressiv kuldioxid kan bevirke tæring i installationer.
Coliforme bakterier pr. 100 ml under 1 under 1 under 1 Indikatorer for bakteriologisk forurening af vandet fra f.eks. kloakvand eller overfladevand.
Kimtal 22°C pr. 100 ml 1 15 max 50
Pesticider
De bedste hilsner
Kasper/Lolland
sworb — 15. november 2005, 18:49
lab — 15. november 2005, 19:11
Jeg forstår nu ikke helt hvorfor I er så vilde med at hente vand i søer, når det fineste superbløde vand daler fra himmelen hver gang det regner. En regnvandstønde koblet på nedløbsrøret, og så skal man heller ikke slæbe det så langt :-)
Mvh.
Lars Brøndum
KasperK/Lolland — 15. november 2005, 21:10
Den afgørende faktor er, hvor langt der er til evt forureningskilder. Alt andet end lige, må man formode, at der vil være længere til en evt udledning af forureningsstoffer midt i, i dette tilfælde silkeborgskovene, end der vil være midt i en by.
Man kunne så hævde, at den samme nedfældning vil kunne ske i en sø, men der vil jeg tro, at der er en virksom bakteriekultur der, ville kunne minimere en evt forurening. Sammenholdt med at der er en væsentlig større vandmængde der kan fungere som "buffer", vil jeg mene, at det er bedre at hente vandet ved afsides liggende søer end at samle det op der har pladret ned af et belortet tag ( coli? ).
Har man et kildevæld indenfor pastoratet, er der sikkert mere at hente der. Jeg har en akva-kammerat, der hentede vand ved arnakkekilden, også i Silkeborg. Det er extremt jernholdigt vand, der var kræs for planterne.
Desværre har Carlsberg købt brugsretten på kilden, så det kunne godt være en kamp at få et par hundrede liter.
De bedste hilsner
Kasper/Lolland
KasperK/Lolland — 15. november 2005, 21:13
Du kan opdrætte alt hjemme, det kræver "blot" at du kan ramme de krav fiskene stiller. Deriblandt vandet. ;-)
De bedste hilsner
Kasper/Lolland
Christine — 16. november 2005, 08:43
Man kunne måske filtrere søvandet over aktivt kul ??? Ville det mon hjælpe ???
De bedste hilsner
Christine
hustler west på — 16. november 2005, 11:33
Med venlig hilsen
Hr. Jonas Erbs
Christine — 16. november 2005, 12:38
Det er jo også regn, bare i fast form. Men man er jo afhængig af vejret, hvis man vil bruge regnvand, og det er jo knapt så snildt i en tørkeperiode.
De bedste hilsner
Christine
hustler west på — 16. november 2005, 13:01
Med venlig hilsen
Hr. Jonas Erbs
Catplat — 16. november 2005, 21:49
Venligst
catplat
Christine — 17. november 2005, 09:01
De bedste hilsner
Christine
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.