Vandkvalitet??
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
RandiG — 22. december 2005, 16:01
Jeg har lige fået mit første lille akvarium (54l). Jeg har, efter at have læst i et par akvariebøger og rundt omkring på nettet besluttet, at jeg vil prøve at have sneglehusciklider i akvariet. Jeg har fyldt vand og grus i akvariet. Jeg har så lige været nede ved dyrehandleren for at købe nogle planter og fik at vide at alt jeg havde gjort var helt forkert, jeg har "lavet vandet forkert" sagde hun 😮)
Jeg har taget koldt vand fra hanen hældt det i akvarier og ladet det stå. Efter hvad jeg har forstået kan Tanganyika-ciklider godt lide hård vand og derfor troede jeg vandværksvand var fint. Jeg desuden har hældt en såkaldt "biostarter" i for at tilføre bakterier. Jeg skulle både have ph-sænker og meget andet godt og det skulle have været hældt i fra starten af og mine planter de ville dø nærmest i det øjeblik de rørte vandoverfladen.
Kan det nu være rigtigt det den flinke, men økonomisk afhængige dyrehandler fortalte mig, eller skal jeg bare lade akvariet køre til engang efter nytår og så plompe nogle fisk i ?
Med venlig hilsen Randi Gregersen
XXXX — 22. december 2005, 16:07
Hvilket grus er det du har
Samtidig er der ikke specielt mange planter i et sneglehus akvarie men en enkelt vallisneria til at skjule teknik kan sagtens gå an
Med venlig hilsen
Thomas
RandiG — 22. december 2005, 16:17
Det er måske også forkert at kalde det grus, det er nærmere sand jeg har puttet i bunden. Kornstørrelse 1-2 mm står der på posen.
Mht planter har jeg kun puttet et par stykker i har godt læst at de sikkert ikke bliver stående så længe.
Er det mon muligt at have et par guppyer eller en anden lille fisk svømmende rundt i toppen sammen med sneglehusene?
Mvh Randi
thues — 22. december 2005, 16:59
Alt det der med det hårde vand etc. har du selv helt rigtig fat i. PH-sænker etc. er fint til diverse regnskovsfisk etc, men der er en lang række fisk (i øvrigt også guppyer), hvor det ikke bare unødvendigt, men hvor fiskene faktiske foretrækker rimelig hårdt vand, og hvor vandværksvand er fint - at hårdhed så også kan være mange forskellige ting er noget andet, men uden reel betydning i forhold til sneglehuscichliderne (det kan have betydning i andre tilfælde og for andre fisk).
De bedste hilsner
Thue
elisabethen — 22. december 2005, 17:05
Mht. opstart lyder det som om, at du har gjort det helt rigtigt, og været mere tålmodig end mange nybegyndere er 🙂 Så ros herfra...
Egentlig er der ingen planter i Tanganyikasøen, men fiskene er ligeglade, så hvis du vil have planter, skal du da bare have det. Du skal bare være klar over, at sneglehuscichlider graver utroligt meget, så de vil nok komme til at hive nogle planter op. Javabregner og anubias, som Thues nævner, kan bindes fast på sten, og så bliver de ikke ødelagt af fiskenes aktiviteter.
Mvh.
Elisabeth Schrøder
thues — 22. december 2005, 17:11
I øvrigt er det de eneste cichlider, jeg holder - og de skal også ud, selv om de er interessante, for de passer ikke rigtig til mit temperaturmæssige set up - muligvis bliver de dog bare flyttet ned i min stue i stedet, det er ikke endelig besluttet.
GLÆDELIG JUL i øvrigt!
De bedste hilsner
Thue
RandiG — 22. december 2005, 17:22
Jeg lader dyrehandleren beholde sine kemikalier for sig selv og holder mig til sneglehuscichliderne.
God jul til jer
mvh Randi
elisabethen — 22. december 2005, 17:36
Vil anbefale dig, at udfylde din profil.. Så vi fx kan lure hvor i landet du bor, og anbefale nogle hæderlige dyrehandlere i dit område 🙂
Mvh.
Elisabeth Schrøder
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.