nogle erfaringer med Elite-pumpe?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Lotte Hermansen — 5. januar 2006, 19:31

Så er vi på den igen.
Emil har fået sit akvarie, hvor der fulgte en pumpe med - Elite - (til startsæt 54lt- det ligner mest af alt noget fra en science fiction-film:-)). Akvariet har kørt i godt en uge nu og der var unægtelig noget mere gang i pumpen de første dage, hvor imod at den nu ikke giver meget cirkulation og der ligger både foder og andet småfnuller rundt om i akvariet, som slet ikke suges ind. Vi kan se en del snask i filteret, men er egentlig i tvivl om, hvorvidt vi skal rense det eller hvad, da det jo endnu kører i opstartsfasen. Vi oplevede ikke samme "problem", da vi startede Marias akvarie op (altså det med manglende cirkulation), så nu er vi i tvivl om pumpens kvalitet.
Nogle der kender til denne pumpe/filter? Kan det være en idé at finde en Eheim 2008 (som Marias) i stedet?

Hilsen
Lotte

Morten Lyngsaa — 5. januar 2006, 19:34

Prøv at skylle filteret i lunkent vand for at udvaske snasket. Kørt i godt en uge, allerede fisk i?
Mvh.
Morten Lyngsaa

ChristianHansen — 5. januar 2006, 19:38

Hvis filteret er stoppet til allerede kunne det tyde på overfodring eller mange løse plantedele. Jeg ville nok rense det i forbindelse med et vandskift, og så rense swampen i en spand med det aftappede akvarievand. På den måde bevarer du bakteriekulturen i filteret.

Med venlig hilsen
Christian Hansen

Anti-Pjerrot — 5. januar 2006, 19:41

Siden det ikke har kørt længere, ville jeg tage noget vand fra akvariet og blot skylle filteret i dette, så det værste snavs kom af og bakterierne ikke led overlast.

- Du skriver at der ligger foder i akvariet !!! Du fodrer alt for meget... Med et 54 liter med så mange fisk, vil der hurtigt kunne opstå et ammoniak/nitrit problem, da det ikke har kørt længere... Skær ned på foderet og skift 10% vand hver uge.

Mvh.
Anti-Pjerrot

Anti-Pjerrot — 5. januar 2006, 19:41

#3 - du var for hurtig dér! 🙂

Mvh.
Anti-Pjerrot

kobberkbh — 5. januar 2006, 19:41

Hej Lotte, det er ikke verdens bedste pumpe, men den trænger uden tvivl til at blive renset. Giv den en grundig rengøring i en spand med akvarievand, så der bare er lidt bio;-)
Jeg kan anbefale en Fluval 2, har selv flere i serien og de er både kraftige og nemme at rengøre.

De bedste hilsner
kobberkbh

Lotte Hermansen — 5. januar 2006, 19:46

#2 - nej da, vi har ikke fisk i endnu - men har læst her på AS at man godt kan fodre sit akvarie, for at få gang i bakterierne, som skal være i filteret. Har faktisk kun fodret én gang, for få dage siden og foderet ligger der så altså endnu.
#3 - Vi har lige startet akvariet op - altså grus, planter og trærod. Vi har hele tiden fjerne planterester, så jeg synes det er lidt mærkeligt. Kan det være en idé at skylle filteret i vand tappet fra Marias akvarie - det gjorde vi faktisk, før vi satte det i det nye, eller skal vi skifte vand i det nye akvarie og så skylle deri?

Lotte

Lotte Hermansen — 5. januar 2006, 19:52

Nå flere var hurtigere med indlæg end jeg
Men som I alle kan se i mit seneste indlæg, så har jeg ikke fisk endnu etc....
Måske har flere set på min profil, men den handler faktisk om Marias akvarium - Nu er det lillebrors - måske jeg skal oprette en profil til ham - det vil måske gøre det hele lidt nemmere - jeg er jo blot en mor der ikke kan lade være med- og jo nok er nødt til - at blande mig, indtil ungerne selv har helt styr på det.

Hilsen Lotte

ChristianHansen — 5. januar 2006, 19:57

Mht skylning af filtermaterialet, så er det vigtigeste bare at du ikke skyller det i rent rindende vand, da det højst sandsynligt vil vaske en stor del af bakterierne ud. Om det er vand fra det ene eller andet akvarie du bruger betyder ikke så meget, men jeg ville nok bruge vand fra samme akvarie som filteret kommer fra. Det er nok sundest også mht sygdom etc at holde den regel.

Med venlig hilsen
Christian Hansen

ChristianHansen — 5. januar 2006, 19:58

Jeg plejer bare at tage filtersvampen, holde den ned i spanden med vand, og så vride/bevæge den forsigtigt så det værste snask kommer af.

Med venlig hilsen
Christian Hansen

Lotte Hermansen — 5. januar 2006, 20:03

#10 - det gør vi også i Marias akvarium, men denne pumpe skal tages helt op, for at komme til at tage begge filtre ud - drøn besværligt faktisk - og næsten ikke til at undgår at sprede snasket ud i akvariet. Måske vi seriøst skal overveje en helt anden pumpe, for at undgå en masse ærgelser - det er jo bedst og sjovest (også for knægten), når det fungerer fra starten.

Lotte

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.