Jeg skal i gang med at omlægge mit akvarie, så mine Sommerfuglecichlider får bedre forhold. Jeg er dog lidt i tvivl om bundlaget. Skal jeg vælge flodsand eller flodgrus og hvilken kornstørrelse? Der findes mange kornstørrelser og hvilken er nu lige bedst. Mine planter skal også kunne trives i det.
Med venlig hilsen Gandalf
Tomas Clausen — 9. januar 2006, 18:31
jeg har selv valgt flodsand 0,8-1,2 da jeg sys det virker mest naturligt... men tror egentlig de er ligeglade.. dog tar mine nogen gange sand i munden og spytter det ud igen..
TO — 9. januar 2006, 18:38
Jeg ville vælge helt fint sand. I de fleste regnskovs- og dværgcichlidebiotoper jeg har set beskrevet består bunden af mudder, fint sand og detritus. Dværgcichlider tilbringer en stor del ved bunden med at gå og rode i bundlaget i søgen efter foderemner. Sand tillader i højere grad end andre bundlag, at de kan gøre det også i akvariet. Jeg bruger selv det fineste Rådasand (det jeg har sælges som sand til ørkenterrarier). Det er enten 0,0-0,2 eller 0,1-0,3 mm. Mange vil sikkert advare mod det bundlag fordi det pakker, muliggør anaerobe lommer og ikke er egnet til planter. Jeg har ikke selv haft problemer i den retning. Akvariet har kørt i over et havt år og mine to E. Bleheri har det fint (muligvis vil andre planter klare sig mindre godt).
Thomas
TO — 9. januar 2006, 18:48
Glemte lige at sige, at der er et par fordele/ulemper ved helt fint sand, som bør tages i betragtning. Med meget fint sand bliver affaldet i akvarieti høj grad liggende oven på bundlaget i stedet for at forsvinde ned mellem sprækkerne som det er tilfældet med større kornstørrelser. Fordelen ved det er, at det meget klart fortæller en, hvornår det er tid til vandskift støvsugning og ikke mindst at det ved hyppig vandskift/støvsugning er muligt at få fjernet en betdyelig del af akvariets affaldsstoffer (= færre alger, bedre vandkvalitet). Ulempen er så den anden side af den samme mønt, nemlig at bundlaget, alt efter antal af fisk naturligvis, ret hurtigt bliver "beskidt" at se på.
Thomas
Gandalf — 9. januar 2006, 19:36
En anden grund til at jeg vil omlægge er, at jeg har problemer med at få mine planter til at gro. Jeg tilskriver det en ophobning af affaldsstoffer i mit bundlag. Det tiltaler mig meget at kunne støvsuge skidtet væk istedet for at det synker ned i bundlaget. Jeg har dog også læst at alt for fint sand ikke er godt for planterne. Jeg hælder derfor måske mest til en kornstørrelse på 0,7-1,2. Er det småt nok til at cichliderne kan flytte det med munden? Hvad har I ellers i jeres akvarier? Jeg regner med at jeg skal have en stor trærod og en den del planter.
Med venlig hilsen Gandalf
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Vi bruger cookies til det, der er nødvendigt for at sitet virker.
Med dit samtykke bruger vi også cookies til statistik (Google
Analytics) og annoncer (Google AdSense), som er med til at
finansiere driften. Du kan altid ændre dit valg via
"Cookieindstillinger" nederst på siden.
Cookieindstillinger
Kræves for at sitet grundlæggende kan fungere (session, sikkerhed, husker dit cookievalg). Kan ikke fravælges.
Google Analytics — anonymiseret trafikstatistik, så vi kan se hvad der bruges (og ikke bruges) på sitet.
Google AdSense — viser annoncer på sitet, som er med til at finansiere driften.