Test-stribs!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

wasabi — 28. januar 2006, 20:49

Der blev anbefalet at jeg købte de der teststribs, og jeg gik ud og købte een idag...170kr..puha
men da jeg var hos fiskehandleren m en prøve forleden sagde han til mig, at der car for meget nitrit/nitrat i vandet....men da jeg testede den idag, var den helt ok....men til gengæld var det hedlt galt under: hårdhedsgrad, karbonathårdhed og surhedsgrad.....og så siger jeg øh?
der står ikk noget i pakken om hvad det betyder,andet end det er ikke godt1
hvad betyder de tre ting, hvorfor og hvad kan jeg gøre for at fjerne det? (el hvad man nu skal)

findes der artikel om det ? for synes ikk at jeg kan finde nogen?

knus wasabi

Janne — 28. januar 2006, 21:13

Hårdhed, karbonathårdhed og til dels pH er ikke noget, du behøver bekymre dig om, medmindre du har fisk, der stiller særlige krav til vandet. De fleste almindelige selskabsfisk trives fint i postevand.
Nitrit behøver man derimod bekymre sig om! Det er giftigt for fisk i selv små mængder, og problemet med teststrips er, at de ofte er for upræcise og ikke viser at den faktisk er gal med nitritten. Køb et dråbetestsæt, f eks fra JBL, de er langt mere pålidelige, og måler selv meget små mængder. Nogle dråbetestsæt har en skala, der heller ikke er god nok (f eks dem fra Tetra, der ikke er inddelt i tilstrækkeligt mange intervaller ved de lave koncentrationer).
Du kan læse i hvert fald noget om kvælstofkredsløb mm her http://akvariesiden.dk/akvariet/browse_ny.php?vis=emne&emne=12

Mvh.
Janne

wasabi — 28. januar 2006, 21:21

tusinde tak....lige nu bliver jeg sgu irriteret over ham for dyreforretningen! jeg forklarede ham at jeg skulle bare bruge en prøve til nitrit og nitrat og så gir han mig den her, og så til 170kr....øvøvøvøvøv....

den forretning bruger jeg ikke igen...

nå, men den fiskehandler jeg plejer at bruge har lovet at tage vandprøve så det er jo oki...det vil sige at jeg ikke kan bruge de stribs til en dut?
øv nu jeg bare sur!

Anti-Pjerrot — 28. januar 2006, 21:33

Først vil jeg lige sige, at du ikke skal stole på teststrips. De er utroligt unøjagtige... Hvilket jo er fedt at få at vide når du lige har brugt 170kr.

Den billigste løsning, der giver et nogenlunde resultat er et dråbetestsæt. Det koster så bare lidt mere.
Til alm. brug vil jeg anbefale et produkt som dette:
http://www.akvarieudstyr.dk/database/vis_produkter.asp?ProduktID=15172

Men tag i mente at testsættene ikke måler nøjagtigt, da der er for mange fejlkilder ved brug af et testsæt, dog er de blot bedre end teststripsne!.

Når du måler surhedsgraden, så måler du din pH værdi. Vand i vandhanen har ca en pH-værdi på 7. En Cola har ca en pH på 2,5 og salmiakspiritus har en pH-værdi på ca 11.

For fisk skal den groft sagt ligge mellem 6-8. Men der er mange undtagelser!

Hårdhedsgraden, også kaldet den totale hårdhedsgrad er indholdet af Magnesium og Calcium ioner. Disse kaldes hårdhedsdannere.

Karbonathårdheden (fejlagtigt navn) som burde hedde Hydrogenkarbonathårdhedsgraden, eller bikarbonathårdhedsgraden er indholdet af hydrogenkarbonat. Denne hårdhed kan ved kogning fjernes, og kaldes også den forbigående hårdhed. Det er en ret kompliceret forklaring, og den skal uddybes for at den kan forstås! Den kan godt være større end den totale hårdhedsgrad, men dette betyder blot at vandet kan miste al sin hårdhed ved kogning. Hydrogenkarbonat virker som en buffer for syre, og kan derfor stabilicere din pH.

Ang. Hvilken hårdhedsgrad der er rigtig til ens fisk, skal man kigge på helt præcis hvor fisken kommer fra.

I drikkevandet i kbh, er den totale hårdhedsgrad på ca. 24-30 °dH, og Hydrogenkarbonathårdhedsgraden kan være op til 20°dH. '

Du kan sænke og hæve alle tre faktorer med kemikalier. Men bedst er at få akvariet til at gøre det for dig.
Mvh.
Anti-Pjerrot

søvnig — 28. januar 2006, 21:57

fy for s.... anti-pjerrot!!!! Du har godt nok læst på lektien...
Jeg må indrømme at jeg testede først vand for et halvt år siden(efter 9 år), og det var kun pH. (pga alfixbaggrund)
Hvad skal det gøre godt for?
Man ved jo godt om det er blødt eller hårdt vand der kommer ud af hanen
pH ligger jo stabilt på neutralt.... der kommer jo ikke syrer eller baser ud af hanen.
nitrit kan holdes nede ved at have et godt filter og nitrat ved at passe sine vandskift (eller ha et nitratfilter)
så hvorfor smide 170kr væk på et testsæt???
jeg kan forstå det hvis det er målrettet opdræt, men ellers ikke.
og kan man ikke nøjes med at teste pH?? udsvingninger af de andre vandværdier vil påvirker pH, så hvis man har en stabil pH kan det da ikke være helt galt.

Vh.
søvnig

gibson — 29. januar 2006, 04:39

Jeg tester kun for nitrit med sådan en her:

http://cichlidecentret.biz//product.asp?product=4594&sub=0&page=1

Hvis der ikke er for meget nitrit i vandet, så har jeg aldrig oplevet at det var vandværdierne den var gal med. Hvis der er for meget nitrit i et ikke nystartet akvarium, så skyldes det som regel for få vandskift eller overfodring eller kombinationen af de to. Løsning, lav større daglige vandskift til det er afhjulpet, observer om nitrit'en stiger igen. Hvis ja, så er dit filter måske ikke godt nok.

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Brian C — 29. januar 2006, 09:24

Jeg kan ikke forstå at stripsne skulle være så unøjagtige som de blir gjort til, nu bruger jeg selv begge dele, både strips og dryptest, jeg bruger normalt stripsene til hurtige test, af især nitrit og nitrat, resten tester jeg ikke med strips, jeg synes personligt de er gode til at fortælle om der er noget eller ikke, og deres resultat plejer (strips fra Vitakraft) at passe meget godt sammen med resultatet fra seras dryptest
men 170,- pyh... lyder dyrt, jeg plejer at give et sted mellem 55,- og 100,-

De bedste hilsner
Brian C

wasabi — 29. januar 2006, 13:34

hej alle sammen, tusinde tak for Jeres hjælp!

årsagen til at jeg købte testen var at min fiskehandler i sidste uge målte mit vand og der var for meget nitrit i...
så dagen efter tog jeg til en anden fiskehandler(for det lå tættere på) og bad om en test til at teste nitri og nitrat med. han gav mig så denne test og sagde at den ku varmt anbafelse fordi den testede fem forskellige ting....

jeg føler mig eddermaneme snydt!!!! men jeg kan ikk helt forså de resultater jeg indtil videre har fået?

igår v 13tiden testede jeg akvariet og der var hverken for meget nitrit el nitrat...så prøvede jeg om aftenen og der var for meget nirtrit i... så jeg har skiftet 50% vand (pga svamp) men nitritten er stdig høj...hmmm???? jeg er ikke sikeker på at jeg kan stole på testen....men lige meget hvad har fiskehandleren lovet at tage en test gratis på fredag, og i den forbindelse vil jeg købe dråbetesten og ham stoler jeg også på...

men jeg er glad for de svar jeg har fået.....men så vidt jeg har fattet det rigtigt er det noget med at de tre andre ting (GH,KH og pH) er lige meegt til det akvarie jeg har...tror jeg nok, men ifølge stribsene er det ret dårligt neiveu....

jeg har læst om det her på siden om alt det der, men for mig er det rent volapyk, og jeg kan da også læse at man kan få værdierne op med diverse kemikalier, men det er jeg bange for at gøre...

knus wasabi

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.