Todelt bundlag ?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

agh — 6. februar 2006, 09:30

I forbindelse med en ombygning af stuen og derfor flytning af akvariet, vil jeg benytte lejligheden til også at lave lidt om i dette.
Jeg har på et tidspunkt set en tråd med et akvarie med 2 typer bundlag. Hvor flodsand var adskilt i et hjørne fra det resterende bundlag. Har prøvet søge i de forskellige forums uden held.
Jeg ville lige se, hvordan vedkommende havde løst det praktiske med at holde det adskilt, er der nogle der kan hjælpe.

De bedste hilsner
Anne-Grethe

nc — 6. februar 2006, 09:42

Man kan ved hjælp af trærødder lave terrasser med forskelligt bundlag man bør bare være klar over at det over tid vil flyde sammen, specielt hvis man har fisk der graver i bundlaget. Men det så er sagt så kan man lave nogle virkeligt flotte nivaeu forskelle med trærødder, sten og lign. Jeg har detsværre ikke noget billede af det da vi godt nok har et akvarie med disse terrasser i klubben men der er dog stadig det samme bundlag i.

Med venlig hilsen
Niels Christian Mohr

Morten Lyngsaa — 6. februar 2006, 09:44

Du kan jo lime en glasliste i bunden af akvariet som adskillelse mellem de to typer bundlag, så kan du jo skjule glaslisten med nogle sten evt en rod eller lægge en streg scilikonelim ovenpå og heri drysse lidt af den ene eller anden slags bundlag.
Mvh.
Morten Lyngsaa

hustler west på — 6. februar 2006, 19:10

Jeg gjorde det da jeg havde et 250 liter og ville bruge flodsand og alm. bundgrus str 2-4mm, at jeg lagde et stykke blå filtersvamp som et lille skillerum som skulle holde de to typer adskilt og det fungerede lige efter hensigten, men som Miels skirver, vil det med tiden glide lidt sammen hvis du har fisk der graver (maller og cichlider).

Mvh.
Hr. Jonas Erbs

agh — 7. februar 2006, 10:08

Jonas, jeg tror faktisk det var dit akvarie jeg havde i tankerne, har du ikke et billede af det......

De bedste hilsner
Anne-Grethe

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.