Apistogramma juruensis (eller hvad det nu er)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

elisabethen — 6. februar 2006, 14:33

For en lille måneds tid siden købte jeg mig et par Apistogramma juruensis hos Flyvefisken.. Det blev de i hvert fald solgt som. Jeg har siden opdaget, at hunnen ikke har den sorte hageplet, som ellers skulle være kendetegnet for arten, men iøvrigt er de artstypiske..

De blev sat ned i et 180 L, hvor der gik et andet par Apistogramma og en del tetra. Jeg havde egentlig regnet med, at de nye ungfisk nok ville blive trynet lidt af de gamle, men det var også bare et midlertidigt arrangement..

Sådan skulle det imidlertid ikke gå; Få uger senere kom juruensis-hunnen til syne med en fin sværm af unger. I løbet af de næste dage, blev de selvfølgelig guffet af tetraerne, men det gav mig blod på tanden. Ifølg. DAU er A. juruensis ikke registreret som opdrættet i DK (det undrer mig faktisk, for den virker meget nem - måske er det bare hjemmesiden, som ikke er opdateret?).

Uanset om det ville blive til et førsteopdræt eller ej, besluttede jeg at indrette et 30 L til parret, så de kunne få fred...
Desværre var den eneste lampe, jeg på det tidspunkt havde, en alm. glødepære-én, som ikke gav noget særlig godt lys. Det blev dog ordnet i weekenden, da jeg anskaffede et rigtigt armatur på 80 cm, som skal ligge henover mine 2 30 liters.
Men gisp.. I det nye, skarpe lys kunne jeg se, at træroden i akvariet var helt dækket med hvide skimmeltråde. Min første tanke var, at hvis der nogensinde kom æg i dét der, ville de skimle øjeblikkelig... Sekundet senere kom hunnen til syne. HELT gul og med flotte, sorte finner. "Hm..", tænkte jeg og kiggede lidt bedre efter. Og midsandten om var ikke er lagt æg i en fordybning i en af rødderne!
Og helt nye er æggene ikke... Det "flimrer" nemlig ligesom, hvilket siger mig, at de er igang med at klække... Wuhu 😀

Her følger et par billeder af den stolte mor.. Meget ringe billeder (ville jo ikke forstyrre dem ved at rense ruder osv)

Mvh.
Elisabeth Schrøder



elisabethen — 6. februar 2006, 14:36

Den stolte fader...
Beklager igen kalkpletter på glasset... Billedet yder den ikke rigtigt retfærdighed. I virkeligheden en meget smuk fisk 🙂

Mvh.
Elisabeth Schrøder



saolosi — 6. februar 2006, 14:37

tillykke med dem. håber for dig at det bliver til noget.

Hilsen
navnet er johan, johan schultz

kim m — 6. februar 2006, 14:45

Anmeld det da :-) så den kan komme på listen.

Mvh.
Kim Mathiasen

kompas — 6. februar 2006, 14:45

Ja tillykke.....et veltilkørt akvarie grænsende til det algetilgroede og beskidte virker fint hos mig mht mine sommerfugle og opdræt af disse - apistos har sikkert heller ikke noget imod lidt alger og snask m.m.........og naturen er jo heller ikke altid klinisk ren .....Super hvis det er DK førstegangsopdræt :-)

kompas

elisabethen — 6. februar 2006, 14:50

Faktisk strider akvariet lidt mod reglementet... Der er fx ikke filter af nogen art, men masser af riccia-nitrat-guffere, og skifter jeg vand to gange om ugen. Og så har det ikke kørt mere end tre uger.. men hey, det virker 😀

Hvis jeg får fodret et ordenligt kuld op, i en ordenlig størrelse, vil jeg da helt sikkert anmelde det.. Just in case 🙂

Mvh.
Elisabeth Schrøder

kompas — 6. februar 2006, 15:01

Egentlig utroligt hvis den ikke er opdrættet før i DK. South American Dwarf Cichlids beskriver den som værende en problemfri fisk ala Cacatuoides, som den iøvrigt er nært beslægtet med. Opdrætsmæssigt henviser bogen til de krav som Cacatuoides stiller, og den skulle jo ikke være en af de aller sværeste Apistos. Men det gør jo ikke bedriften mindre ......tænk sig at blive noteret for et førstegangsopdræt - det er da lidt sejt ;-)

komoas

saolosi — 6. februar 2006, 15:08

kan godt være den er opdrættet men det er personer der ikke kigger sådan nogle steder

Hilsen
navnet er johan, johan schultz

kompas — 6. februar 2006, 15:11

Hvordan skelner man egentlgt fra A. Cacatuoides....synes jeg har lidt svært ved at gøre det ud fra dit billed af hannen ?

kompas

kim m — 6. februar 2006, 15:21

>#8 Ja selvfølgelig. Personligt har jeg det sådan, at hvis jeg opdrætter en art som ikke er på listen, så anmelder jeg opdrættet. Også selvom der er personer som påstår at de har opdrættet samme art.

Mvh.
Kim Mathiasen

elisabethen — 6. februar 2006, 15:24

Ifølge mine Apistogramma-bøger, forveksler man ofte A. cacatuoides, A. noberti og A. juruensis. A. noberti udvikler dog ikke den høje rygfinne, og A. juruensis skal kunne kendes på hunnens sorte hageplet (som min altså ikke har.)

Derfor kan det godt være, at min i virkeligheden bare er en vildtform af A. cacatuoides (men det er absolut heller ikke så ringe endda, da de vilde farvetyper cirka aldrig er i handlen.. kun alt det dobbeltrøde skrammel).

De er købt hos Flyvefisken, hvor jeg ellers stoler på, at de har styr på hvad de sælger. Men det kan jo være, at det er grossisten, som har fået navnet galt i halsen.

Uanset hvilken art det er, så er jeg ællevild med dem 🙂

Mvh.
Elisabeth Schrøder

kompas — 6. februar 2006, 15:31

# 11 : Det forstår jeg skam godt 🙂

kompas

lab — 6. februar 2006, 15:46

Tillykke :-)
Jeg har set dem i Flyvefisken, og jeg tror heller ikke det er juruensis, men snarere noget cf. cacatuoides-agtigt. Men som du selv siger: vi er trætte af de 5-dobbelt røde opdrætstyper!
Prøv evt. at lægge fotos på forum.apistogramma.com. De plejer at være ret hårde til ID.

Mvh.
Lars Brøndum

elisabethen — 6. februar 2006, 15:51

Lab:
Det har jeg også tænkt mig, men først når jeg igen vurderer, at det er OK at forstyrre forældrefiskene med vinduespudsning og efterfølgende blitzlys. Må lige have taget nogle bedre billeder af dem 🙂

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Sunshine — 6. februar 2006, 16:28

Du skal virkelig have tillykke med det! Håber virkelig de bliver til noget!

At blive registreret som førstegangsopdrætter i DK er bestemt noget man ville kunne være stolt af!

De bedste hilsner
Sunshine

lab — 6. februar 2006, 17:54

Jeg kom lige hjem til min litteratur :-) Umiddelbart vil jeg skyde den til at være A 201 eller A 202 (begge Apistogramma cf. cacatuoides med forskellige lokaliteter) i det nye DATZ hæfte.
Ifølge fotos i DATZ er A. juruensis-hannen rød/orange yderst på bugfinnerne og har en blålig farve inderst, mens din han har farverne fordelt lige omvendt: orange inderst og blå yderst. desuden har din han orange/gul farve i gatfinnen. Her er A. juruensis kun blålig.

Mvh.
Lars Brøndum

elisabethen — 6. februar 2006, 18:41

Aha...
Jeg anede ikke, at der også fandtes A-numre nu... Jeg går ikke ud fra, at der findes en hjemmeside med dem alle? :/
Har desværre ikke råd til at abbonnere på dyre, udenlanske blade.. Æv æv.. Men tak for hjælpen!

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Thomas-horn — 6. februar 2006, 19:04

tillykke. Men kan jeg også godt have et par dværgcichlider til at gå i mit 37 liters heletiden?


Mvh.
Thomas-horn

Steffen Kbh — 6. februar 2006, 19:21

Tillykke med de små. Nu hvor de har fået et kuld, så kommer der nok flere.
Håber du finder ud af hvad det er for nogle, om det er juruensis, en variant af juruensis eller noget helt andet.

Vh.
Steffen Kbh

elisabethen — 6. februar 2006, 19:46

#18:
Jeg turde kun med mine, fordi jeg ved, at de er gode venner. Og der er mange gemmesteder i det lille akvarium. Det skal gøres med lidt forsigtighed, og man skal kende fiskene.. 30-40 L er ellers lige i underkanten.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

lab — 6. februar 2006, 20:06

#17: Jeg har nu heller ikke råd til dyre abbonementer, men det er altså også bare et enkelt hæfte/bog til den nette sum af 24,90 euro (+10 euro i forsendelse). Det er da ikke så galt, vel?
Se mere her: http://www.datz.de/LEIZ2DHAlBnQm7Yp7F1opAn2aJ2ZMDH++.HTML?UID=410A6D40B3D8D2D699E63E5A3320925B12B9E4181C90

Mvh.
Lars Brøndum

Steen_KbhN — 6. februar 2006, 20:47

DATZ kan også læse på biblioteket (ihvertfald hovedbiblioteket)...evt også universitetsbib. (kan jeg dog ikke huske)

vh
Steen

elisabethen — 7. februar 2006, 13:19

Det hæfte ser nu ellers labert ud.. Med fine billeder af biotoper og sådan... Men 25+10 euro er stadig lidt bidsk, når man er en fattigstuderende, der i forvejen har for mange dyre hobbies.. :S
Tjah.. Måske til næste måned 🙂

Mvh.
Elisabeth Schrøder

elisabethen — 11. februar 2006, 21:45

Yay.. Så er der ca. 20 stks fritsvømmende Apistogramma-børn 🙂

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Janne — 11. februar 2006, 21:47

Tillykke! Mine er slet ikke nået så langt.... Hannen er først ved at farve ud, den er en lille kylling.

Mvh.
Janne

elisabethen — 11. februar 2006, 21:49

Hehe.. De er meget nemme, så der går nok ikke lang tid før den er stor nok. Men han er godt nok udfarvet, men ikke fuldvoksen af størrelse 🙂

Håber, at de gider tage noget af det mikrofoder, som jeg købte i Tyskland.. Mine Pelvicachromis gad godt, og det er nu en smule besværligt med de der artemia.. Krydser fingre. Men ellers må klækkeapperatet jo i sving.. Kunne være fedt at få et ordenligt kuld på finnerne.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.