Discus vandskift

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Thomas-sa — 22. februar 2006, 22:24

Hej

Nu har jeg kigget lidt rundt og læst lidt omkring vandskift til mine discus. Men virker lidt uoverskueligt.
1) Hvor meget vand bør jeg skift når jeg har 10 discus i et 325 liters? de er ca. 4 cm høje.
2) Er vand fra hanen som er temperet ikke i orden? læst man skal lade det ilte en nat over?
3) Vil hvor meget vandskift jeg fortager have stor betydning på mine discus?

Håber nogle kan hjælpe mig:)

Kasper A — 22. februar 2006, 22:29

1 gerne et par gange i ugen. -Mindst en gang. Vandskifte er vigtigt, da foder til discus sviner utrolig meget, og kan danne nitrit, ved så høje temperaturer!
2 Jeg har altid brugt vand fra hanen! Hellere skifter en lille smule, flere gange i ugen, end ét stort, en gang i ugen. Ved små vandskift kan du også bruge nogenlunde koldt vand fra hanen, uden at fiskene mærker til det, og på den måde undgår du evt. bakterier der nu vil være i det varme vand!
3 Hvis du stille vænner fiskene til vandskiftene, så de ikke er bange, vil det ikke blive noget problem. Er de nysgerrige, når du skifter vand, skal du ikke være nervøs!

Med venlig hilsen
Kasper

Michael W A — 22. februar 2006, 22:44

Jeg skifter vand 2 gange om ugen og ca. 80l pr gang i et 325l akvarie, da jeg har ungfisk som jeg er ved at fodre op dvs. at jeg fodrer 7-8 gange i døgnet og det sviner meget. Jeg bruger tempereret vand fra hanen, hvis jeg bruger koldt vand fra hanen sænker jeg temperaturen til 22 gr. og det syntes jeg er for meget. Med hensyn til bakterier i det varme vand så kan du evt. lade det løbe lidt inden du hælder det i akvariet.
mvh. Michael

Discu(s)fil — 23. februar 2006, 00:40

Der skrives mange sjove ting om vandskift til Discus!

I det store og hele kan det koges ned til at man bør foretage vandskift mindst 1 gang om ugen.

Man bør kun bruge vand fra den kolde hane på grund af uvished omkring evt. bakterier ved brug af varmtvandshanen

Vil man prøve at yngle på sine Discus bør man bruge blødt vand (pH 6,5-7), men så skal man bruge blødt vand med samme pH til ALLE sine vandskift.

Men som med alt andet hvor der kan indgå teknik, og hvor tingene tilnærmer sig en form for religion, gælder en meget enkel læresætning:

KISS Keep It Simple Stupid

Denne læresætning er ikke noget personligt angreb på nogen holdninger eller præferencer, men blot et udtryk for at jo mere man prøver at hekse med teknikken og vandkvaliteten, jo lettere går det galt.

Der findes et stort antal rigtig gode sider hvor man kan lære en masse om Discus. Der findes sikkert flere end disse, men dem kan du finde ved at søge rundt på nettet. Her er et lille udpluk.

http://www.gam-jensen.dk
http://www.discusklubben.dk
http://www.discusklubben-jylland.dk
http://www.breedingcenter-fyn.dk/

Held og lykke med dine dejlige fisk. Der er ingen tvivl om at det er Akvariets Kejser.

Mvh.
Discu(s)fil

Steffen Kbh — 25. februar 2006, 14:42

Glem ikke disse sider.
http://www.discus-dummies.dk/
http://www.gam-jensen.dk/vejledninger/opskrifter.asp

Vh.
Steffen Kbh

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.