128 liters Tanganyika

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

zardor — 24. februar 2006, 06:27

Jeg er ved at lave en alfix baggrund til mit 128 liters som jeg vil holde Tanganyika i. Baggrunden kommer til at indeholde en del sprækker og huler.

Jeg vil i hvert fald have en flok Neolamprologus multifasciatus som jeg allerede har gående i et andet akvarie, men jeg leder efter 1-2 andre arter som jeg kan have sammen med dem.

Jeg har kigget lidt på Altolamprologus calvus (som jo nok vil æde det meste multi yngel) og Julidochromis transcriptus men er der nogle andre forslag/anbefalinger?

Med venlig hilsen
Christian

gibson — 24. februar 2006, 08:43

Der er en chance for at det kan gå godt med nogle Julidochromis, men alt kan ske 😀

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Lars — 24. februar 2006, 09:11

Jeg har et 128 liters Tanganyika akvarium kørende, med Neolamprologus Multifasciatus (en flok på fem og en trilliard unger); Neolamprologus Caudopunctuatus og Neolamprologus Leleupi - og det fungerer fint. Jeg er faktisk direkte uening med #2, det er næsten synd IKKE at have andet end multi'erne når der nu er plads til det - multi'erne er væsentlig mere aktive, når de skal forsvare kolonien mod primært leleupi'erne, på den måde kan man stort set konstant konstatere, hvor ekstremt gode forældre de er.

Julidochromis er også et fint alternativ.

Hilsen
Lars

zardor — 24. februar 2006, 09:23

#4 Jeg har læst flere steder at Leleupi'er oftest "kommer til" at dræbe sneglehusleger hunner ved at fjerne dem fra sneglehusene med vold for at komme til ynglen, er det noget du har set ?

Med venlig hilsen
Christian

Lars — 24. februar 2006, 09:55

Det har jeg aldrig selv oplevet - hos mig er der konstant 3-4 voksne multi'er på vagt over kolonien, og når en Leleupi nærmer sig, farer de på den og jager den væk. Naturligvis ryger der lidt yngel hist og her, trods de gode forældre, men jeg har de samme forældrefisk som jeg startede op med for cirka et år siden. (Til gengæld blev alle Leleupi'ernes unger ædt, da de ynglede).

Hilsen
Lars

zardor — 24. februar 2006, 10:02

Har du et billede af dit akvarie, kunne være sjovt at se som inspiration. Leleupi er jo rigtig flotte og hvis jeg kan holde dem ville det da være alletiders.

Med venlig hilsen
Christian

Lars — 24. februar 2006, 11:56

Nej, desværre ikke - men kan da prøve at tage et, hvis man kan bruge kameraet i mobiltelefonen .

Hilsen
Lars

Fiskelist — 25. februar 2006, 15:35

Du kan da også have Paracyprichromis nigripinnis.. Dem har jeg sammen med mine multi'er, ornatus og Neolamprologus cylindricus..

Hilsen
Fiskelist

Skovhugger — 26. februar 2006, 22:39

Hej.
Jeg har J.transcriptus gående sammen med mine multier og det spiller rigtig fint, begge arter har yngel! Det er godt nok i et 250 l indrettet som klippe biotop med en del fri sandbund så der er jo lidt mere albuerum...

Mvh.
Anders

Opfer — 24. august 2006, 17:32

Har du fået taget nogle billeder af dit alfix projekt?

De bedste hilsner
Opfer

Leif — 25. august 2006, 09:25

I mit Tanganyika på 325 l har jeg en halv million multier gående sammen med leleupi, J. ornatus og en flok nigripinnis. Der er liv og glade dage hele tiden, og alle yngler. Dog er det min fornemmelse, at nigrippinnis'erne ikke går optimalt - der er lidt for meget ballade til dem. Men enten leleupi eller Julidochromis vil jeg mene, du godt kan have i et 128 l sammen med multier. Nigripinnis bør nok gå i min. 250 l - de går bedst i en flok på en 10-stykker, og der bliver 128 l for lille.
Lav godt med huler og sprækker i din alfix baggrund til de hulelegende.
Mvh Leif

Patrick — 25. august 2006, 12:53

#9
Jeg vil mene at Blue neon er for store og kræver for meget plads til at de kan holdes i en 125L
Jeg vil derimod foreslå en julidiscromis art, det kunne være trancriptus som du selv nævner, eller leleupi.
Bare du er opmærksom på at overlevelsesraten blandt dit multi yngle vil være minimal.

Med venlig hilsen
Patrick Hougaard

Leif — 25. august 2006, 13:14

I mit Tanganyika akvarie som ovenfor nævnt er der det sidste halve år høstet omkring 100 unger af multier, trods "predatortrykket", så hvis ellers der er sneglehuse nok (dvs. mindst 3 gange antallet af voksne fisk), skulle du nok kunne få yngel af multierne. De lader sig ikke så let kyse, er min erfaring.
Mvh Leif

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.