Jeg er ejer af to stk. af ovenstående plante. Den har tropica nr. 076.
Problemet er at de sætter bladene over vandet. Altså faktisk oppe i armaturet. Der står godt nok i beskrivelsen at den kan finde på det, men mine sætter ikke et par stykker, men samtlige blade over vandoverfladen. Det resulterer jo i at jeg faktisk bare har en samling grønne stilke og ikke et par pæne grønne planter i akvariet. Der står i beskrivelsen på tropicas hjemmeside at (citat:) Det kan forhindres ved at fjerne de lange blade, der er ved at nå vandoverfladen, dermed bliver de næste blade kortere, og planten forbliver under vandet (citat slut). Vil det sige at jeg bare skal gå amok på dem med en saks hver gang de grønne stængler skyder mod overfladen? Og hvor vil i tro jeg skal klippe så? Helt i bunden eller hvad? For ellers vil det da også se ret fjollet ud.
Håber der er nogen der har lidt erfaring på området!
Mvh. Betina Andersen
Leif — 3. marts 2006, 10:39
Det gælder for mange af vore akvarieplanter, at de kan sætte både undervands- og overvandsblade. Vi er mest interesserede i førstnævnte, og man kan holde dem nede ved at fjerne overvandsbladene (ved bladstilkens rod) for en tid. Min erfaring er, at de fleste vil gå noget tilbage eller endog sygne hen, hvis man fortsætter den praksis i længere tid, men om det også vil gælde din Ecinodorus, ved jeg selvsagt ikke. Det er da værd at prøve. Står den i dit 530 l? mvh Leif
Betina530 — 3. marts 2006, 10:58
Ja, den står i mit 530 liters. Hvis jeg skal klippe alle stilkene med overvandsblade af ved roden nu, vil der være 2 blade tilbage på den ene plante og 3 på den anden. Det er jo ikke meget. På den anden side har jeg jo heller ikke meget glæde af dem sådan som de ser ud lige nu.
Mvh. Betina Andersen
Leif — 3. marts 2006, 11:49
Ja, det er der jo ikke meget grin ved. Problemet er i virkeligheden, at mange af vore såkaldte akvarieplanter er amfibiske vækster, som i perioder vokser submerst (under vandet), i andre perioder emerst (over..). Jeg så en udsendelse om Amazonas på Animal Planet for ikke så længe siden, og der er godtnok forskel på vandstanden henover året! Din Echinodorus søger op i lyset, og det er kraftigst over vandet. Måske (teoretisk i hvert fald) vil en forøgelse af lysintensiteten mindske dens tilbøjelighed til at sætte overvandsblade. Men det kan jo være, at en ny lyskasse med en halv snes T5 rør i er lidt dyrere, end et par nye sværdplanter af en anden mere akvarieegnet art. Mvh Leif
Betina530 — 3. marts 2006, 11:56
Ja, det er ikke altid så nemt endda at hive naturen ind i stuen!
Men jeg prøver at klippe dem ned og ser om de sætter nye blade, og hvis ikke det går, må de skiftes ud med en nyere model!
Mvh. Betina Andersen
Steffen Kbh — 3. marts 2006, 13:08
Du har anskafet dig en af de største Enchinodorus arter, og den er for stor til dit akvarie, hvad skal du gøre? Jeg ville anskaffe en mindre model der passer bedre i størelsen.
Vh. Steffen Kbh
Betina530 — 3. marts 2006, 13:56
Det er jo bare lidt svært at hitte ud af når de så pænt skriver at planten bliver 40 cm høj. Mit akvarie er 60 cm højt, og alligevel vokser bladene laaangt over hvis de får lov... Og nu havde jeg ellers lige fundet en plante som ingen af akvariets beboere gad æde ;o)
Nogen gode forslag til hvad jeg kan anskaffe mig i samme stil i stedet for? Det skal helst være noget amerikansk der udnytter de 60 cm højde rimeligt godt. Jeg gøder ikke ret meget og har 2 alm. T8 rør som belysning.
Mvh. Betina Andersen
Leif — 3. marts 2006, 14:44
Hvis du kigger på Tropica's hjemmeside, er der et hav af Echinodorus arter og krydsninger at vælge imellem. Så i dit sted ville jeg nok prøve en eller flere af de andre muligheder - det må være muligt at få én af dem til at vokse tilfredsstillende under dine akvarieforhold. Vælg en af dem, der ikke er for lyskrævende - du har ikke så meget lys at gøre godt med. Mvh Leif
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Vi bruger cookies til det, der er nødvendigt for at sitet virker.
Med dit samtykke bruger vi også cookies til statistik (Google
Analytics) og annoncer (Google AdSense), som er med til at
finansiere driften. Du kan altid ændre dit valg via
"Cookieindstillinger" nederst på siden.
Cookieindstillinger
Kræves for at sitet grundlæggende kan fungere (session, sikkerhed, husker dit cookievalg). Kan ikke fravælges.
Google Analytics — anonymiseret trafikstatistik, så vi kan se hvad der bruges (og ikke bruges) på sitet.
Google AdSense — viser annoncer på sitet, som er med til at finansiere driften.