Fisk og dyreværnsloven

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

hannah — 12. marts 2006, 21:37

Er der nogen der ved noget om hvor man kan finde noget om akvariefisk i dyreværnsloven?
Eller er det noget jeg/vi skal gøre dem opmærksom på?
Der er alt for mange akvariefisk der bliver udsat for tortur og de har i aller højeste grad brug for undsætning og det kan ikke ske for hurtigt.
Mvh. Hannah

Sjollok — 12. marts 2006, 21:46

Ja det ser ud til at være ulovligt med farvning i Danmark men det bliver sikkert udført i udlandet går jeg ud fra:

§ 14. Operative indgreb, der kan påføre dyret lidelse bortset fra uvæsentlig smerte af forbigående beskaffenhed, må kun foretages af en dyrlæge, medmindre indgrebet er uopsætteligt. Lidelse og smerte skal begrænses i videst muligt omfang.

Stk. 2. Operative og lignende indgreb, som har til formål at ændre et dyrs udseende, må ikke foretages.


Hilsen
Dan

Sjollok — 12. marts 2006, 21:49

De to her er heller ikke dårlige:

§ 1. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

§ 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.


Hilsen
Dan

hannah — 12. marts 2006, 22:05

Hej Dan
Tak skal du have, det var lige det jeg havde brug for.
Der er alt for mange akvariefisk der bliver udsat for unødig tortur. Så som syrebad indsprøjtninger med farve og andre grimme ting. Så den her er fin. Knus og mange TAK.
Mvh. Hannah

Tante Lilla — 12. marts 2006, 22:10

Der er jo også partier, som har en dyrevelfærdsordfører, måske de kunne kontaktes.
I den almene dyreværnslov, national som EU's, står at dyr ikke må udsættes for unødig lidelse og/eller stress, det må vel også gælde fisk. Man er da ved at finde ud af - eller rettere erkende, langt om længe - at fisk også kan føle smerte.
VH Ina

hannah — 12. marts 2006, 22:24

#5
Jeg vil undersøge om der findes sådan en person, det vil jo gøre det hele lettere for os.
Og fisk føler og registrere mere end mange tror. Vi som har akvariefisk ser jo hvordan de reagere på larm, hurtige bevægelser og når foderbøtten kommer frem. Så i det store hele er fisk ikke bare noget, men et levende dyr.
Mvh. Hannah

Brian C — 12. marts 2006, 23:46

Jeg er enig med dig hannah, men problemet er "bare" at det formodentligt ikke er forbudt i de lande der importeres fra, samt at det ikke er forbudt at sælge og besidde eks, kunstigt farvede fisk, hvad det burde være

til gengæld mener jeg så ikke som nogen herinde gør, at store fisk skal forbydes, men at der istedet skal kunne stilles krav til de forhold de holdes under, eks. akv str. samt gives klækkelige bøder hvis dette ikke overholdes

Mvh.
Brian C

Tante Lilla — 12. marts 2006, 23:50

Ordførere for dyrevelfærd i FT - dem jeg kan finde :
Dansk Folkeparti : Fødevare- og dyrevelfærdsordfører: Christian H. Hansen
Konservative: Dyrevelfærdsordfører: Charlotte Dyremose
Soc. dem. : Frode Sørensen : ordfører for dyrevelfærd
SF : Dyrevelfærdsordfører : Kristen Touborg Jensen
VH Ina

jan — 13. marts 2006, 01:20

Det er ikke ulovligt da det foregår i udlandet.


Med venlig hilsen
Jan Andresen
malawijan.dk

Morten Lyngsaa — 13. marts 2006, 01:40

#9 Nej men det burde så være ulovligt at indføre!

Mvh.
Morten Lyngsaa

Bo Christensen — 13. marts 2006, 01:44

Jeg har svært ved at tro, at det kan være lovligt at forhandle noget, som det er ulovligt at producere her i landet, bare fordi det er produceret i udlandet.
Men hvad ved jeg om jura.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

jan — 13. marts 2006, 02:20

#10
Ja vi er helt enige.
#11
Uhadada Bo, nej vi er sandelig også enige, men det er der mange eksempler på (madvarer, børnearbejde osv.)

Med venlig hilsen
Jan Andresen
malawijan.dk

Bo Christensen — 13. marts 2006, 02:27

Så må vi få undersøgt den farve som sprøjtes ind i fiskene.
Det kunne være vi var så "heldige" at den indeholdt et stof, som det ikke er lovligt at forhandle her i landet.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Tante Lilla — 13. marts 2006, 07:03

Nu ved jeg en hel del mere om hunde end om fisk - endnu, og selv om det i andre lande evt. er tilladt at sælge hvalpe under 8 uger, er det altså forbudt for eks. mig at købe en og indføre den til DK, før den er 8 uger gl. , da vores lov siger at hvalpe skal være 8 gl. før de tages fra deres mor. Killinger 12 uger gl.
Der er også visse racer som er forbudt i Tyskland, det hjælper så ikke, at tyskerne køber dem i andre lande.
Så fordi det er tilladt at farve fisk i udlandet kan det sagtens forbydes, hvis det ikke er forbudt - hvilket det sikkert ikke er, at sælge og holde farvede fisk her i landet.
Hvis ikke der er gjort opmærksom på problemet, kan politikerne jo ikke vide det er der, jeg vidste det ikke, man forestiller sig bare ikke sådan noget.
Det er jo ikke sikkert de holder fisk :-) synd for dem.
Vh Ina

hannah — 13. marts 2006, 08:15

#7 og #9
DET SKAL GØRES ULOVLIGT at importere indfarvede fisk.
#12
Hallo Jan, nu er det altså levende individer det handler om.
#13
Så må finde et laboratorie der kan lave analyser af fiskene.
#14
Der bliver gjordt meget for pelsdyr. Men vores akvariefisk er glemt i mængden og det er det vi skal have gjordt politikerne opmarksom på, så vi kan få en beskyttelselov der varetager vores fisk.
Mvh. Hannah

jan — 13. marts 2006, 14:29

Hallo #15
Læs mine indlæg igen, du har tilsyneladende ikke forstået dem......🙂 jeg er stærkt imod alle former for dyremishandling, men Dansk lov gælder i Danmark.
Børn er vel også en form for levende individer ? ?.....🙂 eller støtter du det, for at vi kan købe tøj, fodbolde osv. billigt ??
Børnearbejde er jeg også stærkt imod.
Læs evt. denne side.
http://www.stopfisken.dk/
"Dyreværnsloven" er stort set lige opdateret og det bliver den absolut ikke hvert år.
Alle former for mishandling, om det gælder syrebade til fisk, hunde der lever et dårligt liv pga. udseende, fisk med unormale former, ja alt det gejl der bliver brugt til at skabe en unaturlig omsætning, burde selvfølgelig være ulovligt, men problemet er i mine øjne mere de forældre (voksne) der køber dem og der er rigtig mange, de fleste ved ikke hvad de køber, men køber dem fordi de er "sjove".

Med venlig hilsen
Jan Andresen
malawijan.dk

Brian C — 13. marts 2006, 14:57

Enig med Jan
Hvor tit oplever man ikke forældre der ligefrem opfordre de små poder til at vælge en af de forskellige abnormiteter der efterhånden findes inden for vores hobby

og hvis man så fortæller dem lidt om hvad det er de er ved at købe, får man svaret jamen det er da osse noget skidt, og lige så snart man vender ryggen til, så køber de den alligevel, for idio.. (mig) har ikke en ski... forstand på fisk
og det vil desværre ske sålænge de er tilladte

Mvh.
Brian C

jan — 13. marts 2006, 15:16

Hej Brian
Ja det har jeg desværre alt for tit oplevet, idag gider jeg ikke spilde min tid på det, selvom man siger det stille og roligt og med et stort smil, kan man tydeligt se at i deres øjne er man en stor idiot og hvis deres lille Peter vil have den flotte eller mærkelige fisk så skal han da sandelig have den.....det er da lovligt 🙁
Det er kun et direkte forbud mod salg der vil ændre det og det er ikke nemt, men en stor opgave.
Jeg bruger meget tid på at forklare folk om problemerne, oplysning må også være en del af vejen frem.

Med venlig hilsen
Jan Andresen
malawijan.dk

jan — 13. marts 2006, 15:21

Mit indlæg kan misforståes 🙂
Jeg gider ikke bruge tid i andres forretning på at fortælle om problemet, hvilket jo også på en eller anden måde er noget svineri at gøre, da man er gæst i forretningen.
Jeg bruger meget tid privat på at oplyse om de problemer der er.

Med venlig hilsen
Jan Andresen
malawijan.dk

Brian C — 13. marts 2006, 15:29

#19 Tjah, men det er vel osse et eller andet sted noget svineri at sælge den slags dyr...

Mvh.
Brian C

jan — 13. marts 2006, 15:59

Tjaee men det er lovligt og så må man gå efter hovedet og ikke halen.

Med venlig hilsen
Jan Andresen
malawijan.dk

hannah — 13. marts 2006, 18:02

#16 og #17
Jeg er 100% enig, jeg ser RØDT når børn og dyr bliver mishandlet og vanrygtet. Men lige nu handler det altså om at befri mange fisk for tortur. Det er venligt ment fra min side. Det er rigtigt at der er så meget vold og L... til , men heldigvis er mange gode mennersker der forsøger at få muget ud i det og der hjælper jeg også til så vidt det er mig muligt.
Det er bare så forbandet lidt man kan gøre som sen lille borger, men er vi mange nok og råber højt nok bliver vi vel hørt engang.
Hyg jer.
Mvh. Hannah

jan — 13. marts 2006, 19:59

#22 så er vi enige, næsten.
Det hjælper absolut ikke bare at råbe op, det får man mange gange kun irritation og hånlighed ud af, så bliver det ikke taget alvorlig.
Det er en politisk beslutning og derfor bør man ikke bare skyde med spredhagl, men arbejde seriøst (Lobby).

Stopfisken er et rigtigt godt initiativ.

Med venlig hilsen
Jan Andresen
malawijan.dk

Celia — 13. marts 2006, 21:14

Et lille kort pip fra mig ... - jeg mener at have læst flere steder at man ikke er 100% sikker på hvordan papagøje cichliden får sin farve fra. - det er ikke sikkert at der overhovedet er nogle former for syrebade involveret.

Det første skridt bør netop være en afdækning af hvordan disse ting foregår, derefter kan man så gå ind i næste fase.

Det er så nemt at sidde her i lille danmark og fordømme ting... men jeg syntes man bør vide præsis hvad man snakker om før man går i gang.

I England er det lige vedtaget at injeksioner af farve i fisk er ulovligt at udføre i landet. - men da det meste af produktionen fåregår i asien er det jo ikke en dyt værd.

Vejen frem som jeg ser den - må i første omgang være at vække forbrugere og danske forhandlere. Jeg syntes som de har i england at have en forening hvor dyrehandlere kan have et "diplom" som siger "vi er imod kunstige farvede fisk"
At "uddanne" den almindelige borger i hvordan disse ting foregår (og selv vide det) er det eneste der dur.

Hvis du ført har folket - så kan du også få politikerne.

Jeg vil til slut komme med et par tal... Dansk akvarie union kom for et års tid eller så med et bud på hvor mange akvarister der var i Dk - tallet var ca 700.000 kun cirka 700 af disse er medlem af en akvarieforening. - det er lidt sørgeligt da det jo netop er der man virkelig kan lære noget.

PS
Jeg er meget imod kunstig farvning af fisk... men jeg mener altså at man bør vide præsis hvad det er der foregår FØR man kaster sig ud i en masse.
Med venlig hilsen
Cecillia

hannah — 13. marts 2006, 21:34

#24
Hej Cecillia
På mange punkter har du bare ret, men nu må og skal der gøres noget, og det er ved gud ikke forhandlerens der skal have hug. Det er lovgivningen den er gal med og derfor vil Ole og jeg gøre vores til at det bliver en sag der bliver gjort noget ved. Det er sgu nogle triste tal du kommer med, KUN 700 medlemmer jeg må vist helere se til at få meldt mig ind et sted. Jo flere medlemmer jo stærkere står vi når der skal løses problemer, der er altid en der har nogle gode ideer når vi er mange nok.
Mvh. Hannah

Stepien — 15. marts 2006, 12:01

Super godt indlæg, Celia! Er meget enig med dig!

Før man kaster sig ud i sådan noget, Hannah, er man nødt til helt præcist at vide hvordan eksempelvis Papegøjefisken bliver "fremstillet", eller tror jeg ikke du kommer nogle vejne. Man er nødt til, at kunne argumentere for sig sag, og gyldige argumenter kan vel kun frembringes ved at besidde en nøjagtig viden omkring emnet.

Tror det bedste vi almindelig mennesker kan gøre er, at optræder som politiskeforbrugere!

- Mikkel

Annie — 15. marts 2006, 12:38

Vel skrevet Celia, og lige de ord jeg ikke selv kunne få formuleret.
Gód idé den med et dyrehandlerdiplom, det vil osse gøre forbrugerne opmærksomme på at farvede fisk findes (andre steder) for jeg tror ikke at folk der er glade nok for fisk til at bruge tid, penge og energi på at holde dem i deres stuer, er interesserede i kunstige fisk, der er blevet tilsat farve.
Jeg tror ikke mange akvarieamatører gør sig tanker om hvor de fisk de peger ud i akvariebutikken kommer fra, som begynder regner man jo med den (af og til tvivlsomme) ekspertise man møder i butikken, og hvis de her er rå nok til at sælge kunstigt farvede fisk, så siger de nok ikke uopfordret noget om hvorvidt fisken har lidt overlast for at blive selvlysende grøn.

Venligst
Annie

hannah — 15. marts 2006, 13:46

Hejsa
Vi venter på nyt fra Christian H. Hansen (fødevare og dyrevelfærdsordfører Dansk folkeparti)
Det er tit blevet omtalt at der er huller i dyrevænsloven og de kan kun rettes ved at menig borgere gør opmærksom på det. Ole og jeg har fået så meget hjælp fra andre med regulært kendskab til problemerne at vi har bedt Christian H. Hansen kigge på sagen.
Mvh. Hannah og Ole

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.