Scalare og discus sammen

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Brain — 15. april 2006, 07:43

Vil lige høre jeres mening.

Den anden dag blev mit 120 l. guppyakvarie utæt, og derfor står akvariet nu i haven. Fiskene går lige nu i en stor blå tønde i stuen. Det er ikke så kønt at se på. Jeg har fået forbud mod at købe et nyt akvarie, og jeg må ikke stille en murerbalje hvor akvariet stod før. Gulvet er ødelagt. Suk!

Nå, mit spørgsmål er så: Kan jeg med god samvittighed sætte mine 2 scalare og mine 2 discus sammen i et 200 l akvarie?

Det skal kun vare indtil oktober, hvor vi skal flytte. På den måde får jeg 200 l. fri til guppyerne i tønden.
Cichliderne går nu i hver deres 200 l. akvarie.

Mvh.
Laura

gibson — 15. april 2006, 07:44

Ja det synes jeg :-)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Brain — 15. april 2006, 07:45

Det lyder godt 🙂 Så skal jeg nok have våde hænder idag 😉

Mvh.
Laura

Dondata — 15. april 2006, 11:48

"En fisk man absolut bør undgå er den almindelige Skalare (Pterophyllum scalare). De er desværre kendt for at kunne være bærere af parasitter, som er ganske harmløse for dem selv, men som kan være fatale for andre fisk som Discus, og så er de ligesom de fleste andre cichlider hurtigtspisende fisk."

Kilde: Tropica
http://www.tropica.com/article.asp?type=aquaristic&id=454

Mvh.
Dondata

Brain — 15. april 2006, 12:29

Okay, jeg har godtnok sat dem sammen nu, men jeg skal nok holde øje med mine discusbasser 🙂

Mvh.
Laura

gibson — 15. april 2006, 13:51

Det med Scalare og discus tror jeg er en myte? Har aldrig mødt folk der har haft problemer med dem sammen, og jeg har heller aldrig selv haft det.

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

elisabethen — 15. april 2006, 13:54

Det mest reelle problem er nok, at scalare nok går lidt hårdere til foderet og måske er mere aggressive end discus.. Men det kan man jo bare holde øje med.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Brain — 15. april 2006, 13:57

Jeg har indtil for nyligt holdt Blødende hjerter sammen med mine Discus. De var ret ivrige efter foderet, så mine Discus har lært at spise hurtigt 🙂

Mvh.
Laura

søvnig — 16. april 2006, 21:50

den med parasiten tror jeg også er en myte, men da jeg prøvede at sætte discus sammen med scalare, fik mine discus bøllebank.


Vh.
søvnig

Brain — 16. april 2006, 21:57

Det ser ud til at det går helt fint. Jeg satte scalare-parret ned i discus-akvariet. Så de er lidt forsigtige lige nu. De har også fundet ud af at de skal holde sig i modsatte ende af discusfiskenes yndlings-udstrømmer-rør 🙂

Medmindre de bliver syge, tror jeg nok at det skal gå godt.

Mvh.
Laura

Sunshine — 18. april 2006, 09:54

Hej Laura

Jeg ville holde godt øje med om dine discus sopiser optimalt og opfører sig, som de plejer. Jeg mener ikke, at en sammensætning af discus og scalarer er en god ide, da jeg har set hvordan discusfisk kan lide under at gå sammen med scalarer. Discusfiskene, der gik sammen med scalarerne, fik ikke nok foder, havde bidte finner og virkede ikke "afslappede" som fisk burde.
Men hvis du bare holder godt øje med dine dicsufisk kan du hindre eventuelle problemer ved at gribe ind i tide, hvis der skulle opstå komplikationer.

Held og lykke med det!

De bedste hilsner
Sunshine

Brain — 18. april 2006, 13:06

Tja mine discus ser nu meget almindelige ud. De har jaget scalarene ned i den anden ende af akvariet, og har nu lagt æg igen. 🙂

Mvh.
Laura

Khamed — 19. april 2006, 21:10

Jeg har heller ikke haft bøvl mine store 6 store Discus og 2 store Scalarer - eneste resultat er at Discus har lært at æde granulat og oksehjerte i en fart - Da Discus er de største - så er det Scalarerne der får bøllebank - hvis de begynder at spille op - så det er de så holdt op med.

Venligst
Khamed

søren falch — 10. januar 2007, 09:22

du er måske lige glad med dit 120l men man kan købe noget cilicone til det mit har også været utæt det er det ikke mer

Blizzie — 12. januar 2007, 14:07

Discus og Scalar lever da de samme steder i naturen.. Og de foretrækker begge nogle høje slanke planter de er beskyttede iblandt. Ud fra den betragtning burde de da nok ku gå sammen hvor plads er 🙂

Mvh Lars

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.