Råd og vejledning til 75l akvarie
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Flixi — 24. april 2006, 00:46
Jeg har nu i snart 2 år haft mit akvarie stående og mangler lidt ny inspiration til hvad jeg kan gøre.
Akvariet er ca. 75L
Der lever lige nu:
4 scalare
ca 15 rød neon
1 suge malle
1 gubby (lever på lånt tid)
Tidligere boede der 6 gubby'er de er desværre døde sådan lidt løbende hen af vejen, og jeg tror snart den sidste også dør, den er blevet noget langsommere at se på svømme rundt. Der har også tidligere være 2 små maller der skulle spise evt. madrester som faldt til bunden tror nok de hed luxus eller delux maller i hvert flad noget ligende det.
De 3 plante arter som er i akvariet har jeg desværre ikke navn på men de blev plantet da akvariet blev startet op og har groet fint lige siden. Jeg har flere gange prøvet at få andre planter til at gro der nede uden held, er ikke klar over hvorfor de dør for mig efter 1-6 måneder.
Jeg vil gerne indrømme at jeg ikke ved noget særligt om at have et akvarie, men blot hygger mig ved selskabet af fisk i min lejlighed. Lige nu er lyset tændt 12 timer i døgnet fra 10-22 alle 7 dage i ugen. Og de bliver fodret 1 gang i løbet af dagen.
Jeg vil gerne have 2 nye små maller til at spise mad rester i bunden, jeg regner med at købe nogle ligende de 2 som døde for et par måneder siden.
Jeg tænker også på at få mig en kuglefisk eller to, evt. en anden spændende fiskeart nu da mine gubbyer haler ikke er i fare mere. Jeg vil meget gerne høre jeres foreslag til hvilke interessante og pæne fisk der vil kunne leve sammen med de fisk jeg allerede har.
Ydeligere mere tænker jeg på at få en eller to lidt mere farverig planter, dels for at de skal optage den nærring som mine grønne alger lige nu lever af, og dels for at mine fisk gerne måtte få et lidt mere interessant miljø at svømme rundt i. Igen vil jeg gerne høre jeres idéer til hvad jeg burde anskaffe mig.
Hvis der er en som har et godt råd til hvordan jeg får mine 2 store sten og min rod til at se ren og pæn ud igen vil jeg meget gerne høre der råd.
For ikke at beskrive alt med ord har jeg taget et par billeder der viser mit akvarie, samt et par nærbilleder af problemet med mine sten og rod.
Se dem ved klikke på linket. http://www.flixi.dk/akvarie/
Jeg glæder mig til at høre hvad I syntes om mit lille akvarie.
-Søren Kristian
gibson — 24. april 2006, 06:55
Dine skalare er ved at vokse ud af dit 75L :-)
Jeg synes de akvarium ser ganske hyggeligt ud. Du kan mekanisk fjerne algerne ved at skure sten/rødder og så sætte dem tilbage igen. Kombineret med et 20% vandskifte hver uge, kan sikkert holde algerne væk. Ellers må du prøve med algeædende rejer osv. senere.
Farverige planter er tit røde, og de er umulige næsten, med mindre man har meget kraftigt lys og gøder og bruger co2 😀
Planter som vandpest og hornblad der vokser meget hurtigt er eminente til at konkurrere med alger. Det er flydeplanter. Så kunne du skifte skalarerne ud med enten en trio Dværg gurami eller kampfisk. :-)
De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt
wasabi — 24. april 2006, 08:34
Ja, jeg synes også at dit akvarie er flot og farverig, men jeg er enig med gibson i at dine scalarer nok er ved at blive for store til det akvarie! Hvis du læser artiklen om scalarer kan du se hvor store de kan blive!
Mht til mallerne skal jeg da lige sprøge hvad du fodrer dem med og hvorn! De skal jo have mallepiller, og du skal give dem det når lyset slukkes i akvariet. Årsagen er at maller kan være sky, og de når ikke at få noget at spise hvis du gir dem det i dagslys, for så vil dine andre fisk guffe af pillen!
å det er vigtitgt at du fodrer Efter lysslukningen! Du ku jo evt anskaffe to stks ansistrus sp maller??? De er gode til at spise madrester og sådan!
Jeg tror at du skal følge gibsons råd med at skifte dine scalarer ud, det har jeg selv måttet gøre i sin tid, da de blev for store i mit gamle akvarie, og forhandleren tog dem tilbage med kyshånd (jeg så endda at han tog mere for dem efter jeg havde købt dem, da de var store og sunde!
Jeg selv skal ha scalalrer igen, men jeg har jo også et 250liters, men jeg vil nøjes med to, da de altså blir store!
Men det er et flot akvarie, og den skal nok give dig en masse glæde!
De bedste hilsner
wasabi
Flixi — 24. april 2006, 12:35
Jeg er glad for at høre I syntes mit akvarie ser hyggeligt ud. 🙂 I siger begge mine scalare er ved at være for store, det er da synd for dem og jeg vil gøre som i siger og få dem solgt. Havde helt glemt at de i butikken hvor jeg købte dem sagde jeg altid kunne komme tilbage med dem når de blev for store. Så må der blive plads til lidt nye fisk.
Jeg har kigget lidt på de 2 arter som gibson skrev ville være interessante. De ser ret flotte og spændende ud. Kan jeg sætte 2 af hver art sammen, som jeg læser det er de begge ret fredelige og bliver ikke alt for store så 4 fisk i alt vil ikke gøre noget vel? Altså efter mine scalare er kommet op af vandet.
Hvordan er det forresten at have en snegl i akvariet? Jeg har fundet den her: http://www.planteimporten.dk/photos/art/912.jpg den står til at spise alger, og den kravler vel ret meget på glasset eller opholder en snegl sig kun på bunden og planter osv. Den hedder forresten Neritina natalensis sp. - tiger/red ruby snail nerite
Med hensyn til mine maller og mallepiller. De har aldrig fået mallepiller, håber sandelig ikke jeg har sultet dem. Om det er pga. sult at mine maller ikke har været ret sky ved jeg ikke. Men når der blev fodret svømmede de rundt mellem mine rød neon og spiste sammen med dem.
Jeg takker for jeres kommentar og vil forsøge at komme videre med det hele snarrest.
-Søren Kristian
Catplat — 24. april 2006, 12:53
Det lyder til at være en spændende snegl du har fået dig der. Når du klikker på navnet Neritina natalensis kan du læse lidt om den.
Det er altid bedst at fodre varieret, så lidt mallepiller i ny og næ og frostfoder samt agurk ville ikke være af vejen for din sugemalle. Hvilken art er det?
Desuden er jeg enig med de andre i scalarerne. De kan ikke udvikle sig ordentligt i så lille et akvarie og vil mistrives.
Nu til dine planter: Den yderst til højre ved forruden er en anubias nana. Den med de store blade er en hammerslået cryptocoryne og dem til venstre er også en art af de små cryptocoryner, måske Cryptocoryne wendtii. Den tynde, høje bagerst er Skrue vallisneria.
Venligst
catplat
Guines — 26. april 2006, 15:34
Husk hvis du skal have kampfisk, så må du kun have 1 han, fordi hvis der kommer 2 ned i en lille balje, vil de kæmpe til døden, så 1 han og 2-3 huner. Men ellers er de to arter gode, hvor pladsen ikke er den største.
Hvad angår maller kan du smide 4-5 små pansermaller ned, det giver en god aktivitet på bunden, og evt 2 ansistrus sp hvis din sidste malle ikke klare den.
Hvad angår planter, så prøv vandpest, utrolig nem planter at holde, og gro pænt hurtigt.
Ellers bare klø på 🙂
Vh.
Guines
Flixi — 2. maj 2006, 10:23
Der er gået et stykke tid siden jeg sidst har haft tid til at skrive. Men jeg har købt 3 små panser maller til at hygge sig nede på bunden. Ydeligere mere har jeg købt en håndfuld vandpest 10 stængler, jeg har plantet dem i en gruppe tilbage i det ene hjørne.
Jeg har lavet en aftale med butikken om at komme forbi med mine scalare imorgen og så køber jeg istedet en kampfisk og et par hunner til ham.
Jeg har endnu ikke besluttet mig helt for om jeg vil have et Dværg Gurami par eller om det skal være et Sommerfuglecichlide par. Jeg har læst om begge arter og som jeg forstår det vil de begge kunne trives i mit akvarie, dog bør jeg nok plante det lidt mere til hvis jeg vælger Sommerfuglecichliderne, men det vil vel også passe kampfiskene.
Guines, skriver kun 1 han. Der mener han vel kun 1 han pr. art?
Hvad er bedst at lave huler og skjulesteder med? Er det siv planter eller kokosnødde skaller?
-Søren Kristian
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.