Makropoder udendørs
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
TO — 24. april 2006, 10:59
Jeg ville lige høre, om nogle af jer har erfaring med makropoder udendørs:
1. Jeg påtænker at holde dem i alene i en 90 l. murerbalje et skyggefuldt sted, men vil det blive for koldt? Jeg kan forstå, at de kan gå helt ned omkring 10 grader, men i skyggen vil temperaturerne nok ikke komme til at svinge særlig meget i opadgående retning. Er det et problem?
2. Vi har en del katte i området. Tror I, det vil være et problem for makropoder i en nedgravet balje?
3. Er der en pointe i at isolere baljen en smule for at afbøde kuldepåvirkningen fra jorden?
4. Har I haft dem til at yngle, mens de var udendørs?
Thomas
thues — 24. april 2006, 12:26
1. Makropoder kan klare både kulde og høje temperaturer. Jeg ville stille dem et sted med kun delvis skygge, så de også kann få gavn af sol og varme. Det råd gælder selvfølgelig specielt makropoder - og ikke alle mulige andre udendørs fisk (hvor det vil være forskelligt fra art til art). Hvis du er heldig, og det er voksne fisk, kan de lege udendørs på en varm, solrig dag..
2. Jeg har aldrig oplevet katte som et problem for nogle af de fisk, jeg har holdt udendørs om sommeren. Sørg for skjulesteder også af hensyn til store fugle. Sten og planter og lignende - det skal fiskene nok finde ud af at anvende, og det pynter også i den lille udendørs biotop..
3. Jorden isolerer jo også.
4. Ikke personligt - se 1.
Mine er i øvrigt gået køligt i vinters - udenn problemer.
Og så lige 5. Se denne tråd - jeg håber der ligesom i fjor kommer gode råd, erfaringer, beretninger - og måske også løbende meldinger om temperaturer etc. i baljer og damme. Det var rigtig godt i fjor - og nu prøver vi at se, om vi ikke kan gentage det i denne tråd:
http://akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?cat=18&id=249950
De bedste hilsner
Thue
thues — 24. april 2006, 12:32
De bedste hilsner
Thue
helene — 24. april 2006, 16:27
Bliver drivhuse for varme, - ??
Mit drivhus er sådan efterhånden lidt handicappet, mangler nogle ruder, men det betyder nok også at der bliver lidt mere udluftning, og har tænkt at bruge lidt af pladsen til nogle baljer eller lignende ...
Mvh.
helene
thues — 24. april 2006, 19:50
De kan faktisk godt klare et ophold i et drivhus, hvor temperatursvingningerne jo bliver endnu mere ekstreme (og hvor det kan blive meget varmt).
Der er dog nogen forskel på arter og lokationer. Macropodus opercularis klarer store temperatursvingninger - og de nordlige populationer kan gå længst ned i temperaturer, men alle kan klare meget store svingninger.
De bedste hilsner
Thue Grum-Schwensen
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.