Papegøjefisk????

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Henrik Elgaard — 15. maj 2006, 22:43

Jeg købte i min begyndertid som akvarist nogle papegøjefisk. Sidenhen har jeg fundet ud af, at de vist ikke er "så fine i kanten". Er der nogle, der kan fortælle mig, hvad man helt exact gør med fiskene, og hvad der evt. er rygter.

Samtidig må jeg sige, at fiskene er utrolig robuste og aldrig har været syge. Dette gælde også for en af minne venner, som har et sted mellem 10 og 15 af dem. Endvidere er de faktisk utroligt "charmerende" hvis eller en fisk kan have personlighed. Min ven kan kæle med sine. Dette skal selvfølgelig holdes op imod, hvis der foregår dyremishanling i opdrættet.

Mvh

Henrik

Krammeholdet — 15. maj 2006, 22:54

når du skriver papegøjefisk er det vel papegøjechclider du mener. Men du kan læse om hvordan de kommer til verden med en hjælpende hånd så at sige

http://www.stopfisken.dk/sider/pap.htm

Mvh Bo

Henrik Elgaard — 15. maj 2006, 22:57

ok, og man kan være sikker på, at det er 100% fakta det de skriver?

Krammeholdet — 15. maj 2006, 23:04

Det vil jeg mene, men kan jo ikke være 100% sikker, men min lokale akvariemand(forretning) var ved at rive hovedet af mig da jeg nævnte dem. Sådan en mutant ville han ikke havde indenfor sine døre var hans ord. Dog vil jeg tilføje at jeg så et program på viasat nature for noget tid siden hvor de netop viste forskellige hybrider man havde lavet og her blev papegøjen også nævnt og vist hvordan man kunne farve dem i firkantede tern med kanyler...

Mvh Bo

Henrik Elgaard — 15. maj 2006, 23:06

Dette skriver jeg ikke for at være negativ, eller vantro, men man har hørt så mange rygter, at jeg gerne vil have sandheden. For mig at se, virker det underligt, at fisken er så robust, hvis den har været udsat for et syrebad. Mine lægger æg (som dog ikke klækkes), og stortrives. Generelt er jeg selv imod alt for meget kunstigt fremavl (guppier med for store haler osv.) så det er ikke forde jeg vil forsvare fremgangsmåden.

Under alle omstændigheder, så skal mine "gøjer" have det godt så længe de lever. Så kan man jo altid lade være at købe nye :-)

Krammeholdet — 15. maj 2006, 23:10

det synes jeg da også bare du skal, det ville da være synd at slå dem ihjel. Så længe de har det godt er der da heller ingen grund til at skille sig af med dem, men når man nu engang med tiden skal have nye er der jo mange andre flotte fisk at vælge imellem... Held og lykke med de små gøjer, pas på de ikke flyver fra reden:-)

Mvh Bo

Henrik Elgaard — 15. maj 2006, 23:13

Tak skal du have. Tro det eller ej, så er man lige ved at tro de er intelligente nogen gange. Nogen gange undrer man sig over hvem, som betragter hvem? Er det dem det betragter os, eller omvendt. Over and out fra Thisted

PI — 15. maj 2006, 23:13

Deres oprindelse er lidt obskur. De er opstået i Asien enten som en mutation af rød djævlecichlide eller evt. som en hybrid mellem denne og en anden cichlide fra samme slægt. De første som kom på markedet var sterile, men efterhånden hører man oftere og oftere om folk der har haft held til at få dem til at yngle med levedygtigt afkom. -Jeg har så aldrig selv set nogen konkrete beviser på at det sker.

De er fra fødslen udstyret med en (for) kort rygrad; der er en del diskussioner om hvorvidt det skyldes en medfødt deformitet af rygsøjlen (-feks en z-formet rygrad) eller om det skyldes at den "bare" mangler et par led eller fem i rygsøjlen. Det er under alle omstændigheder noget de fødes med.
Det samme gælder for deres mund: Den er fra fødslen deform så den ikke lukker rigtigt. Nogle af dem kan til nød lukke læberne sammen, men de fleste kan ikke. Noget får de jo at spise med den mund (ellers ville de hurtigt dø selvfølgelig), men tygge det ordentligt, det kan de næppe.
Så hvis man har en almindelig orange/rød papegøjecichlide så er det sådan den er født. Om man kan lide det... det er vel en smagssag ligesom om man kan lide slørhaler eller ej.

Der hvor kæden hopper helt af for de fleste, er at de nogle gange fås i underlige farver: Neongrøn, skrap turkis eller violet. Det er *ikke* farver de fødes med. De bliver først behandlet med nogle kemikalier der stripper dem for deres naturlige slimlag, derefter kommes de i noget farveværk som giver dem den farve som producenten lige synes er smart idag og så ender de i et bad med noget andet kemikalieværk som (måske) hjælper dem til at gendanne deres slimlag. Voila: En masse "tatoverede" fisk i underlige farver. Det rigtigt lede er at farven ikke endgang er blivende. De taber den over nogle uger/måneder.
Om processen er smertefuld for dem kan jeg ikke sige, men alle fisk der får skader på slimlaget risikerer at blive angrebet af parasitter, svamp og bakterier.
Min personlige mening om at farve fisk kunstigt er at det er noget unødvendig dyreplageri.

De fås også i en skrigrød farve. Det siges at man kan få dem så røde ved at give dem meget farvefoder, men jeg har ikke set nogen egentlig dokumentation eller hørt fra nogen som har prøvet.

I Asien kan man få dem hvor halen er klippet af ved roden, hvilket tvinger dem til at strække ryg- og gatfinnerne så langt bagud som muligt, hvilket giver dem en hjerteform. De fås også hvor nakkekødet har været klippet op så de får arvæv der ligner horn. -Men det har sådan set ikke så meget med opdrættet at gøre. Det er noget som nogle Asiater synes er flot og spændende og de gør det desværre også gladeligt ved guramier og diskos. Jeg har heldigvis aldrig set dem i Danmark. Men man ser med jævne mellemrum de farvede varianter.

Med venlig hilsen PI

kim m — 16. maj 2006, 05:49

Efter min mening er deforme fisk og (de fleste) hybrider ikke hjemmehørende i hobbyen. Herunder papegøjecichliden som både er hybrid og deform. Jeg mener de bør slås ihjel (hurtigt og humant selvfølgelig) og man bør da under ingen omstændigheder forsøge at opdrætte dem.

Mvh.
Kim Mathiasen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.