Rødnæsedød

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

rfckent — 3. juni 2006, 22:18

Jeg har idag købt 30 stk. rødnæser, og sat dem i mit akvarie idag, men da jeg kommer hjem 2 timer efter er der 13 døde rødnæser. Nu da der er gået 8 timer er der 6 rødnæser i live. Det skal dertil siges at jeg idag også har købt 10 kileplet og 4 sværddrager som trives fint og at de fisk der var i akvariet i forvejen har det fint. Er rødnæser simpelthen for skrøbelige og ikke egnet til at flytte fra forhandler til private akvarier eller kan der være noget andet i vejen.
MVH Kent Kristensen

Mvh.
rfckent

Janne — 3. juni 2006, 22:28

Prøv at måle ammonium og nitrit i akvariet. Det er mange nye fisk at sætte i på samme tid, måske har bakterierne ikke kunnet følge med. Rødnæser er meget sarte over for ammonium og nitrit, og til dels nitrat.

Mvh.
Janne

rfckent — 3. juni 2006, 22:29

De skulle være vænnet til den nye temperatur i mit akvarie, da jeg lagde poserne ned i mit akvarie i 20 minutter, hvorefter jeg lukkede ca. 1 liter vand fra akvariet ned i posen til rødnæserne og først efter yderligere 20 minutter satte fiskene ned i akvariet.
MVH Kent Kristensen

Mvh.
rfckent

rfckent — 3. juni 2006, 22:33

#3 Jeg har ikke udstyr til at måle disse værdier, men akvariet har kørt upåklageligt i et halvt år med den fiskebestand der var i forvejen.
MVH Kent Kristensen

Mvh.
rfckent

Annie — 3. juni 2006, 22:37

Rødnæser kan - efter hvad jeg har læst mig til - godt være ustyrligt lette at stresse og meget følsomme overfor flytninger/ ændringer i vandværdier.
Jeg har selv flyttet 11 for nyligt og her har mistede vi på superheldig vis kun een, men den døde osse i løbet af det første døgn.

Venligst
Annie

Annie — 3. juni 2006, 22:39

PS. Vi brugte en lille times tid på at temperatur- og vandudligne.

Venligst
Annie

js1976 — 3. juni 2006, 22:40

Hej Kent
Du kan låne måleudstyr af os. Vi kan tage det med imorgen

Jannie

helene — 3. juni 2006, 22:41

Man hører ihvertfald om at rødnæser er skrøbelige og sarte ved flytninger, - jeg kan huske at jeg har altid været helt lettet når mine havde overlevet de første dage, - fordi man netop hører om det. Jeg har så aldrig oplevet at dem jeg har haft døde ved flytningen, de klarede det alle. Men det kan sikkert ske, - vil tro også at det kan have meget med forskellen mellem dit vand og forhandleren, - ikke at det behøver at betyde der er noget galt med dit, - de andre fisk trives jo også fint, - men der kan bare have været for stor forskel (ph f.eks.). Temperaturen kan også spille ind, for store svingninger, - eller som nævnt stress, - tror også de kan dø af stress, - de kan ihvertfald blive så stressede at de ingen røde næser har overhovedet :-(
Men synd og ærgerligt ..

Mvh.
helene

PI — 3. juni 2006, 23:14

#1, Jeg var lige inde og checke din profil. Jeg går ud fra at du har sat rødnæserne og de andre nye fisk i dit allerede ret godt besatte 180 liters akvarium?
Det er en temmelig stor mængde nye fisk i forhold til akvariets størrelse, -såvidt jeg kan tælle mig frem til hele 44 stk.
En så stor tilførsel af nye fisk kan forårsage en nitrit-top fordi akvariets og pumpens bakteriekultur ikke er gearet til flere fisk end dem der var i forvejen. En nitritstigning pga nye fisk behøver hverken være langvarig eller stor.
Men rødnæser *er* temmeligt sarte, specielt i forbindelse med flytninger og de er typsik også de første til at "skride" når der er det mindste galt med akvariet. De dør ovenikøbet *før* de ellers så sarte neonfisk. De kan bare ikke tåle spor nitrit i vandet og er muligvis også rigtig sarte overfor nitratophobninger i vandet. -Noget som er meget almindeligt i tæt besatte akvarier. Læg dertil det øvrige stress over at blive flyttet til en anden vandkvalitet og nye fisk der vil kikke på dem osv... det bliver let for meget for dem.
Enormt ærgerligt da det er en rigtig spændende og flot fisk.

mvh. PI

West — 4. juni 2006, 00:32

Rødnæser er ret sarte. Og en mulighed mere kan rent faktisk være, tiden i posen i overfladen. Det er svært at rådgive omkring det at sætte fisk ud. Faktisk kan dine rødnæser stresse i posen, og påvirke vandet i posen negativt, således at de tager skade af opholdet i vandoverfladen. Det var en biolog der fortalte mig det, og han sammenlignede det faktisk med at vi mennesker i stressituationer sveder (ikke fordi fisken sveder). Jeg har et par gange sidste år haft det samme problem, med at sælge nogle stimer, som døde hjemme hos kunden.
Det er ikke altid en fordel med en langsom tilvending til andet vand. Jeg har igennem de sidste 3 år ikke tilvendt mine fisk langsomt til andet vand. Jeg har lige købt et par hundrede rødnæser, som jeg har overført til et akvarium uden tilvending, og det samme gør jeg med de fleste andre fisk jeg køber. Rød Neon og Altumskalare der kommer til landet i meget blødt surt vand, sætter jeg ud uden tilvending. Og det har faktisk givet en mindre % af døde blandt mine importfisk.

michael@3480.dk — 4. juni 2006, 08:27

Jeg har som jer andre også oplevet at et stime rødnæser halveres når de kommer hjem.
En enkelt gang lykkedes det dog helt uden dødsfald og det var i en periode hvor jeg kørte med meget blødt vand i det akvarium de blev sluppet løs i Kh<5.
Jeg ved ikke om det var netop det, som gjorde at alle overlevede, men det er da et forsøg værd.
Put dem i et karantæneakvarium med blødt vand når de kommer hjem og skift så 20% vand dagligt med vand fra selskabsakvariet og flyt dem så over efter en uges tid.

Michael Rasmussen, Nivå.

rfckent — 4. juni 2006, 09:09

#10 Rødnæserne er sat ud i mit 350 liters akvarie, og der er slet ikke samme mængde fisk i dette som der var i mit 180 liters. Jeg har ikke fået ændret profiloplysningerne siden akvarieskiftet.
MVH Kent Kristensen


Mvh.
rfckent

SimseBette — 4. juni 2006, 10:01

jeg har lige købt rødnæser og sat dem i mit 250l akvarie, jeg ved ikke hvad der er galt med dem , for de glemte at dø de lever i besdte velgående og har det fint, jeg komme kun ganske lidt vand fra akvariet i posen af gangen og efter en halv times tid bliver de sat i deres nye omgivelser. Jeg tjekker også altid vandets kvalitet. I skriver de er sky; det har jeg heller ikke oplevet mine svømmer helt op af frontglasset og er ikke bange selv om jeg står helt der henne ved glasset.

Venlig hilsen Bette.

rfckent — 4. juni 2006, 11:52

Jrg har lige lånt et testsæt og nitrat viser 10,nitrit viser ok,total hårdhed (dGH) viser større end 21,carbonat hårdhed (dKH) viser 15, og PH værdien er 7,2. Er det nogle af disse værdier der ikke er som de skal være ?

Mvh.
rfckent

Fætter guf — 4. juni 2006, 12:19

Støtter West's gode råd 100% (se indlæg #11)
Udlign temperaturen men hæld fiskene igennem et net, og flyt dem så i nettet.
Ikke noget med at blande vandet - det er det rene gift.
Her er det samme råd fra en af verdens største fiskeopdrættere. (De må vide det)
http://www.ekkwill.com/acproc.html

Mvh.
Fætter Guf

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.