Nystartet akvarie
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
MAHON — 26. juni 2006, 21:47
Jeg har for nyligt købt følgende brugt herinde:
128 liter akvastabil, sølv. Porsastel og enkelt armatur. Der medfølger Fluval 3 indv. pumpe
Nu er det så jeg vil høre om der mangler noget rent teknisk? (Varmelægme eller andet?)
Derudover vil jeg høre lidt om hvordan mit akvarie bør indrettes?
Jeg regner med at starte det op med nogle guppier (Staves det sådan i flertal?) samt evt. nogle zebrafisk.
Og på sigt vil jeg gerne have neonfisk i også. Akvariet skal gerne være let at holde da det er til mine børn!
Hvilken type sand bør jeg vælge til bundmateriale og hvilke planter vil være gode at starte med?
På forhånd tak
Martin
zardor — 26. juni 2006, 21:51
Jeg ville nok vælge noget mellemfint sand/grus, sådan omkring 1.2 mm korn, det er en god mellemting.
Med hensyn til planter er vandpest og hornblad gode startplanter, så kan du altid plante andre senere hen.
Med venlig hilsen
Christian
Asger 1 — 26. juni 2006, 21:53
Mvh.
Asger Hellberg
MAHON — 26. juni 2006, 22:20
Så må jeg jo købe et varmelægeme til mine Gubbyer ;-) samt skaffe noget grus/sand.
Er der andre fisk der er gode til en begynder, som samtidig har mange farver?
Martin
Carhartt — 26. juni 2006, 22:22
De bedste hilsner
Carhartt
MOK — 26. juni 2006, 22:27
Har nogle venner, der havde 1,2 kampfisk og deres guppyers haler forsvandt som dug for solen - har også hørt, at kampfiskene skulle opfatte de finnerige guppyhanner som rivaler.
Men sugemaller er et stort hit ved børn - der er noget på en gang fascinerende og lidt uhyggeligt over en fx. ancistrus.
Platyer er også altid et hit - flotte farver og meget robuste og så får de unger - passer af planter = unger, der overlever.
Få fat i "de rigtige guppyer" = hvis muligt køb danskavlede - de importerede er ofte noget skravl, der hurtigt går til, men deres unger - som de ofte får hurtigt er meget mere "stabile" - så er et varmelegme ikke nødvendigt - med mindre du får andre og sartere fisk (i alt fald ikke før til efteråret)
Mvh.
Morten
Bo Christensen — 26. juni 2006, 22:32
Et alternativ til kampfisken kunne være et par Dværg guramier. De fåes i flere forskellige farvevarianter, og i vil sandsynligvis opleve at hannen bygger en skumrede, og evt. lokker hunnen til at lege, så der kommer små unger. Det er en meget fascinerende oplevelse sådan en Gurami parring.
Med venlig hilsen
Bo Christensen
Carhartt — 26. juni 2006, 22:34
De bedste hilsner
Carhartt
Kryfling — 26. juni 2006, 22:39
Jeg kan helt klart også anbefale nogen rejer. Amanorejer er spændende, fordi de er over det hele i akvariet og spiser alger, men Red Cherry rejer også er spændende fordi de får unger, men de er lidt mere sky. Jeg har begge slags og er meget glad for dem alle 🙂
Jeg har også Kobber tetra og det er en meget underholdende fisk, der er altid noget at se på i forhold til de lidt mere stillestående neon...
Jeg kan fuldt ud tilslutte mig forslaget om en ungefødende tandkarpe af en slags (platy, guppy, sværddrager) og dværgguramier.
Mvh.
Mikala
Finkeldinken — 26. juni 2006, 22:42
En eller flere Ancistrusmaller er altid gode at have, og ellers vil jeg da lige foreslå en han og en til to hunner af Perleguramier (Trichogaster Leeri) - det er store, flotte fisk, og de plejer at være nemme at have. Et sidste råd fra mig vil være at vælge imellem neonfiskene og zebrafiskene. Med de andre (rolige) fisk du nævner vil neon (især rød neon, der er mere farverig og noget mere hårdfør end de almindelige) være at foretrække frem for zebraerne. Zebrafisk er flotte, men de foretrækker som regel en del mere strøm i vandet end de andre, og de er meget livlige, så de kan virke noget stressende på de andre.
Mht grammatikken i guppy (pl.): Da ordet er adopteret fra engelsk (ental: guppy, flertal guppies) tror jeg faktisk der er frit valg imellem din måde at stave på og Asger1s.
Lykke til med projektet!
Lise
XXXX — 26. juni 2006, 22:44
Med venlig hilsen
Thomas Rasmussen
Finkeldinken — 26. juni 2006, 23:05
#1, Martin: Der er altså delte meninger mht neon-typen, så der skal du tage mit neon-råd i #10 med forbehold, men alt i alt er det ihvertfald kønne og rolige fisk, som der er dejlige at have i akvariet. Du skal dog være opmærksom på, at de er noget følsomme overfor hvide pletter, når du flytter dem fra butikken og hjem.
De bedste hilsner
Lise
XXXX — 26. juni 2006, 23:11
Med venlig hilsen
Thomas Rasmussen
Kamelai — 27. juni 2006, 12:16
Jeg ved ikke så meget om maller, men sørg for at købe dem der hedder ancistrus - de er enormt hårdføre, og bliver ikke så store. Om du kan have et par ved jeg ikke.
Kampfisk sammen med hidsige, farvede fisk er ikke en god idé. Jeg prøvede med en meget fint lille killihan, der desværre konstant var i slåskamp med kampfisken. Til gengæld har jeg haft en dværggurami der ikke på nogen måde var hidsig sammen med denne kampfisk. Der gik det uden problemer trods begge deres flotte farver 🙂 Så det kommer nok meget an på hvordan den enkelte fisk er.
Det vil være en god idé at købe opdrættede guppyer, og ikke bare dem du kan få for en femmer stykket. De er (har jeg desværre måtte sande 🙁 ) nogle skravl.
God fornøjelse med din hobby 🙂
Venligst
Zandie
Gro&Rune — 28. juni 2006, 12:19
Vi har en kampfiskhan og 2 hunner. De går sammen med dværg guramier og guppyer. Deusden har vi alm neon, og sværddrager. De virker fint fordi de er ret forskellige fisk.
Men nogle pansermaller skal du også have, det er de sødeste og sjoveste fisk, selvom de ikke er særlig farverige 🙂
Der døde godt nok et par guppyer til at starte med, men siden da har der ikke været problem 🙂
Med venlig hilsen
Gro&Rune
MAHON — 30. oktober 2006, 11:10
Tak for alle de gode råd.
Mit akvarie er nu i gang.
Valget af fisk faldt på følgende:
2 Siamesiske algeædere
2 Dværgguramier (SkyBlue)
1 Malle (Kan ikke huske navnet!)
11 Rød Neon
1 Kampfisk (Blå)
2 Pragt smerlinger
Der er undervejs gået en malle til få dage efter hjemkomst, men den blev byttet af forhandleren.
Ellers har fiskene det fint.
Der er også en skattekiste i akvariet, det var prisen fruen forlangte for at have det stående.
Med venlig hilsen
Martin Honoré
kim m — 30. oktober 2006, 11:18
Pragtsmerlinger er flotte, men 128 liter er for lidt i længden.
Mvh.
Kim Mathiasen
zardor — 30. oktober 2006, 11:19
Fedt med en opdatering, hvad med et billede så vi kan se herlighederne?
Med venlig hilsen
Christian
MAHON — 30. oktober 2006, 11:26
Jeg skal inden for det næste år have et større akvarie, derfor tillod jeg mig at tage pragt smerlingerne med da jeg manglede nogen til at holde min sneglebestand nede.
Jeg vedhæfter lige et billed, men der kommer nye inden for et par dage.
Med venlig hilsen
Martin Honoré
kim m — 30. oktober 2006, 11:26
Rart at vide at du er opmærksom på det og at du har en "løsning" i sigte.
Mvh.
Kim Mathiasen
zardor — 30. oktober 2006, 11:40
Med venlig hilsen
Christian
MAHON — 30. oktober 2006, 14:15
Det er på huskesedlen.
Med venlig hilsen
Martin Honoré
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.