Hvad gør man ved agressiv ps. flavus

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Marianne — 13. juli 2006, 07:26

Hej

Vi har et 2 mdr. gammelt akvarie med flg. fisk
2.2 Ps. Estherae
3 Ps. flavus (køn ukendt, men vistnok 2.1)
2 Ps. Demasoni (køn ukendt)
1 Synodontis Velifer (køn ukendt)

Den ene Flavus, som jeg tror er en han, er meget aggresiv overfor alle de andre. Den kan finde på at jage alle de andre efter tur flere runder rundt i akvariet. Især lige efter fodring. Det er vel ikke godt i længden?
Så nu har vi isoleret den, og det har givet meget mere ro blandt de andre, selvom nu får de jo plads til at jage lidt rundt med hinanden :-) Dog slet ikke i samme omfang.
Hvad kan vi gøre fremadrettet med den her Flavus-han? Kan vi forvente at kunne reintroducere den i akvariet efter en periode? I så fald, hvor længe? Eller er vi nødt til at skille os helt af med den?
Det er i hvert fald ikke i orden at holde den i isolation i lang tid, så noget skal vi gøre.

Venligst
Marianne

Bernskov — 13. juli 2006, 08:26

Ifølge artsbeskrivelsen er den en strid lille banan, der gerne skal have god plads - npl mest for at de andre har et sted at flygte hen.
Hvor stort er akvariet?

Vh.
bernskov

Marianne — 13. juli 2006, 10:34

Hej Bernskov.
Tak for dit svar. Vi er startet med et lille akvarie på 112 L, med planer om at flytte dem over i 250L, når de bliver større. Måske vi allerede er nødt til at flytte dem nu? De vokser faktisk hurtigere, end vi troede.

Venligst
Marianne

jan — 13. juli 2006, 12:20

Uha 112L. så går det galt, køb et stort hængenet (det fylder hele overfladen i et 112L. næsten) ellers risikerer du at den slagter alle, så må den gå der til i for fat i et større akv.

Det er helt normalt at de jagter de andre og det er fint nok hvis de kan flygte, men det er svært på så lidt plads, så du skal gøre noget rimeligt hurtigt, hvis ikke det skal gå galt.

Med venlig hilsen
Jan Andresen
malawijan.dk

Marianne — 13. juli 2006, 12:54

Gisp - Det lyder skidt. Hvor stort vil du anbefale til de fisk i den mængde? Lige nu går han i et lille net-bur og det er jo også synd.
Så var det måske derfor vores ene demasoni blev trist og døde fra os (se tråden Demasoni er forsvundet)?

Venligst
Marianne

jan — 13. juli 2006, 13:05

Hej Marianne, jeg har selv haft Mbuna i 240L. mange gange.
Jeg haft lige fra 1-11 arter og fra 3(sammen med andre Malawi til over 30 stk. kun Mbuna.

De kan være nemme, men de kan til gengæld også give hovedbrud.
Jeg havde ca.30 fordelt på 11 arter gående i 240L. og alt gik perfekt, så syntes jeg det var synd med så mange fisk i 240L akv. så jeg satte dem i 530L. og i løbet af få timer begyndte slagterriet-så satte jeg 27 ekstra ned til dem og så var der fred igen -
Det er ikke altid nemt, men en spændende Cichlide.

Med venlig hilsen
Jan Andresen
malawijan.dk

jan — 13. juli 2006, 13:08

Hvis i havde en trio fra unger kunne de nok gå sammen i 112L. men det er usundt med flere og det vil nok alligevel gå galt på et tidspunkt, man siger normalt at 180-240L er det mindste til Mbuna, men jeg har da hørt om mange der har haft dem i mindre, men det er som regel ungfisk.

Med venlig hilsen
Jan Andresen
malawijan.dk

jan — 13. juli 2006, 13:11

Jeg havde forøvrigt 2 (1blå og 1rød Han) Estherae og de delte mit 530L. i 2 halvdele, de kan blive nogle rigtige bisser, jeg var dog så heldig at de også stoppede en masse slagsmål mellem de andre Mbuna, men de bliver pænt store.

Med venlig hilsen
Jan Andresen
malawijan.dk

Marianne — 13. juli 2006, 13:23

Hej Jan

Tusind tak for de gode svar. Det var da interessant mht. mængden af fisk. Jeg havde ikke troet, at der ville blive mere ro med flere fisk. Hvordan kan det egentlig være?

Det lyder som om, at vi 1) skal have et større akvarie, og 2) muligvis flere fisk. Tror du så, at vi kan sætte Scotty (føromtalte Flavus-han) sammen med de andre igen?

De fisk vi har, er købt i to omgange. Estherae og malle først, og så Flavus og Demasoni. Uden at kende deres nøjagtige alder, så er de alle ungfisk, men ikke deciderede unger (jeg kender ikke definitionerne i fiskeverdenen). Tilgengæld ukendt køn fsva. Flavus og Demasoni.

Venligst
Marianne

jan — 13. juli 2006, 15:23

Hej Marianne
Det er "desværre" meget brugt indenfor Mbuna og Tropheus (Tanganyika) hvilket jeg er imod (overstocking-alt for mange fisk på alt for lidt plads, men det gør at aggressionerne fordeles på flere), men det kan nogle gange være nødvendigt.
Jeg har selv haft succes med begge opsæt, overstocking og alm befolkede akvarier, men jeg har altid den mulighed at jeg kan ændre opsæt eller skifte akv/fisk.

Hvis i og jeres fisk skal få noget godt ud af det (det er også nemmere) så vil jeg klart anbefale et 240L de kan købes billigt og lige nu er det også billigt at købe brugt (sommer).

Det varierer også meget fra bruger til bruger, jeg bruger altid benævnelsen unger indtil de begynder at farve og så kalder jeg dem ungfisk indtil de yngler (hvilket nogle gange sker lidt for tidligt til det holder)

Med Mbunaer er der forskellige meninger om besætning nogle sværger til flere hanner end hunner, jeg bruger selv flere hunner helst så mange som muligt 2-4 stk pr. han, men det er svært at købe, så jeg køber som regel en flok unger lader dem vokse op og så sorterer jeg de overskydende hanner fra, som jeg enten forærer væk eller sælger.

Ved køb af unger indordner de forskellige arter sig, også bedre under hinanden (min erfaring)
Det kan være svært at introducere voksne Mbunaer til et akvarie der fungerer, så bør det nok ske om aftenen (når det er mørkt) eller også skal alle sten osv. flyttes så de skal lave nye territorier, men det kan til tider skabe nogle grimme kampe.

Med venlig hilsen
Jan Andresen
malawijan.dk

Steffen Kbh — 13. juli 2006, 16:35

Hvad gør man ved agressiv ps. flavus? Man indretter et akvariet (ang. dekoration og andre fisk) så den kan få lov at være agresiv, det er jo dens natur. Hvis den ikke må være agresiv, så har du fået fat i den forkerte fisk.

Vh.
Steffen Kbh

jan — 13. juli 2006, 17:56

Tjae jeg har set Mbunaer smadre andre i et 720L med masser af sten osv, så nej, det er absolut ikke altid muligt at opbygge og tilsætte fisk der passer sammen for at det fungerer, fiskene læser desværre ikke de bøger vi læser.

Mbunaer kan være noget af det nemmeste, men de kan sandeligt også være nogle af de sværeste.

Med venlig hilsen
Jan Andresen
malawijan.dk

Finkeldinken — 13. juli 2006, 22:40

Hmmm...skægt nok - det der med "overstocking" bruger de meget især i gnaverafdelingen i dyrehandler.
En del gnavere, fx hamstere er ene-dyr og ekstremt territoriale, så hvis man sætter 2-3 hamstere ned i et bur vil de højst sandsynlig slå hinanden ihjel på et tidspunkt, især, hvis de er af samme køn - ellers opstår der en skiftevis slås
og formeringskultur. Sætter man til gengæld 30 ned i samme bur (som hos dyrehandleren) kan de ikke styre det der med territorierne, fordi der er så mange dufte/afmærkninger på så lidt plads, at de bliver forvirrede. Så styrer de sjovt nok i modsat retning og sover i deciderede "hamster-bunker".
Interessant virkning, men tænker lidt på, om det ikke er nedslidende for dyrene, at de ikke kan følge deres naturlige adfærd...

Måske er det noget af det samme der sker for fiskene?

De bedste hilsner
Lise

jan — 14. juli 2006, 00:48

Tjaee jeg må nok være dig svar skyldig.
Jeg har mange gange fået det til at gå med få i akv. men nogle gange har det desværre været nødvendigt at bruge stocking metoden - min erfaring er at det mange gange bedst kan betale sig at fjerne den aggressive part, men nogle gange kommer en ny så bare op og så starter det forfra og så bruger jeg stocking metoden.

Jeg kan tilføje til et tidligere indlæg at jeg på et tidspunkt havde en Aulonocara der raserede et 720L. med flest store Rovcichlider over 20cm. men uanset hvad jeg gjorde fik de alle bank og da han gav min Sciaenochromis fryeri en rigtig rå røvfuld så blev han solgt, jeg prøvede alt, også isolering i flere mdr. (3 gange) for at det skulle gå (Aulonocara er en af de mindst aggressive cichlider i Malawi, men det vidste den absolut ikke at den var...🙂)

Med venlig hilsen
Jan Andresen
malawijan.dk

Marianne — 14. juli 2006, 21:43

Nu har jeg gjort mig en observant observation. Den Flavus fisk, som jeg troede var en hun pga dens blege farve uden striber. Den har i Scottys fravær (den han som vi isolerede) fået den fineste gule farve med sorte tværstriber. Så det sg* nok ikke ikke en hun, men en han, hvilket forklarer, hvorfor Scotty jagtede den sådan rundt, inden vi isolerede ham. Interesting!

Venligst
Marianne

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.