Vand fra hanen...

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

prebsi75 — 15. juli 2006, 23:01

Hej alle lidt klogere akvariefolk...
Som skrevet, lever mine kribensis, pansermaller, ancistrusmaller, krabber og krebs i vand fra hanen.
Uden der er tilsat noget som helst!
Men er der ikke noget med at jeg kan drysse lidt fint bordsalt i vandet?
Jeg husker ikke hvilken betydning det egentlig har, og hvor meget jeg skal drysse i mit 200l.
Jeg håber på nogle gode råd ;o)

Mvh.
Michael

Janne — 15. juli 2006, 23:23

Salt i vandet kan være en god ide, hvis du har fisk, der i naturen lever i brakvand eller hvis dine fisk klør sig. Gør de ikke det, er der ikke rigtig nogen grund til det. Pansermaller lever i naturen som oftest i ret blødt vand, så de kan decideret ikke lide ret meget salt i vandet.

Mvh.
Janne

Danielwj — 15. juli 2006, 23:26

Desuden skal du huske på at fint salt bordsalt er mere koncenteret end alm. groft køkken/kokke salt.
Normalt vis siger man vist 1 gram groft køkkensalt til 1 liter vand.

Hvor vit der må være jod i eller ej er der aldrig rigtigt nogen der har kunnet give en forklaring på, mig og min kæreste og en del vi kender bruger alm. salt med jod, og har endnu ikke haft nogen problemer med dette.

Med venlig hilsen
Daniel W Johansen

Kareelia — 15. juli 2006, 23:30

Vær dog opmærksom på at det skal være havsalt uden tilsætningsstoffer. Dvs hvis der står antiklumpningsmiddel og jod på deklarationen er det no go.
En erfaren akvarist har forklaret mig at jod kan være årsag til slimalger i akvariet.
Der er flere tråde i dette forum der handler om salt i vandet, så hvis du søger lidt i gamle tråde kan du læse mange råd om dosering af salt fra folk der har erfaring med det.

God fornøjelse!

Med venlig hilsen
Karina

Brian C — 16. juli 2006, 01:39

#4 det er vist et religionsspørgsmål mht. jod eller ikke jod, Jeg har har i flæng brugt bordsalt havsalt både med og uden jod, uden at kunne mærke forskel :-)
kun når vi snakker deciderede brakvandsakvarier hvor jeg bruger specialsalt

Mvh.
Brian C

gibson — 16. juli 2006, 07:59

Jeg bruger ikke salt i mine akvarier, med mindre fiskene begynder at klø sig som janne skriver....

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Brian C — 16. juli 2006, 11:48

hvis vi lige ser bort fra mine brakvandsakvarier, bruger jeg typisk salt når fiskene klør sig, eller viser tegn på svamp, jeg har også brugt det med held ved sammenklappede finner hos tandkarper

Mvh.
Brian C

thues — 16. juli 2006, 12:34

Jep - brug det, hvis fiskene viser sygdomstegn eller lignende - ikke forebyggende, hvor det kan gøre mere skade end gavn. Brakvandsfisk (og det gælder for eksempel også nogle Molly-arter) skal selvfølgelig have (og der kan "rigtig" havsalt såmænd også bruges, men det er nok også næsten lige så dyrt som specialsalt..)

De bedste hilsner
Thue

axis_mundi — 16. juli 2006, 14:44

#6 Her gik jeg ellers og troede at du netop var gået over til at bruge masser af salt i dine akvarier ;-)

Med venlig hilsen
axis_mundi

Ringsted — 16. juli 2006, 20:20

Det er en meget godt ting med salt i vandet det hjælper til med at fiskene får et bedre helbred 🙂

Du skal nok putte omkring 200 g salt i

Jeg plejer at opløse det i vand og så hælde det i (så er det nemmest med køkkensalt/fint salt)

🙂 Ringsted

Brian C — 16. juli 2006, 20:38

#10 det kan så give problemer hvis du skal bruge salt til behandling senere

Mvh.
Brian C

thues — 16. juli 2006, 20:45

# 11> Netop !


De bedste hilsner
Thue

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.