Ugens gys :-0 (pumpe tændt om natten)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

helene — 19. juli 2006, 13:07

jeg har godt nok tænkt at måske er der nogen fejl og bommerter man egentlig burde holde for sig selv, og det her var måske en af dem ... men på den anden side er det måske lidt interessant :-/
Igår besluttede jeg at jeg godt ville sidde og kigge lidt på mit store 325 liters når jeg kom hjem fra arbejde klokken 22, så jeg skubbede til knappen på tænd og sluk uret så det ikke slukkede. Da jeg så skulle slukke det manuelt ved ellevetiden, syntes jeg det var lidt underligt at den der dybe brummen også stoppede, - syntes ligesom ikke det skulle være armaturet som larmede så meget - næh, det viste sig det var det heller ikke, - det var sørme min 2226 eheim spandpumpe som sad i den stikdåse, som kører lys på to akvarier, og som sidder i tænd og sluk uret.
Det tog altså lige et par øjeblikke før min lille hjerne kunne få sat de brikker sammen, som sagde at nå, men så har spandpumpen åbenbart været kørt over tænd sluk uret, - i .... ja, jeg kan ikke engang huske hvornår jeg sidst har haft pumpen ude af stikket, vil tro det er en fire fem måneder siden :-0
Jeg fatter faktisk ikke hvordan det kan lade sig gøre, men et faktum er det, - og alle har det tilsyneladende godt, der er ingen problemer overhovedet, det kører fuldstændigt som det plejer.

Mvh.
helene

Mike — 19. juli 2006, 13:26

forfærdeligt, men heldigvis er der jo intet sket.. jeg holder mine stikdåser til lys og akvarier adskilt så jeg ikke kommer til at gøre sådan noget 🙂

Venligst
Mike Hermansen



Mike — 19. juli 2006, 13:26

den til venstre er til lys

Venligst
Mike Hermansen

jery — 19. juli 2006, 14:03

Tja - for et par uger siden var der et frygteligt tordenvejr, og da min mand kom hjem 16.30 opdagede han, at al strøm var røget kl. 07.15. Han slog såmænd bare relæet til igen og kunne ikke forstå, at jeg gik i panik, da jeg kom hjem og straks begyndte at tælle fisk - men både Eheim-spanden og det indvendige Fluval kørte lystigt, og der har slet ikke været nogen eftervirkninger. Det er et lille halvt år siden, Eheim-filteret er blevet renset, så der har da været stor mulighed for dårligdomme af gammelt skidt.
Så sluk du bare om natten (not)...

helene — 19. juli 2006, 14:20

ja, øh, nej .... jeg var helt nervøs for om de nu skulle klare at den kørte hele natten :-/
Jeg plejer normalt ikke at rode rundt med kontakterne, og har netop en stikdåse som udelukkende er sat til tænd og sluk uret, og som kun kører lamperne, faktisk lidt ala det du har på billedet, mike - men den er altså røget deri alligevel, .... de sidder så ikke særlig synligt for mig, så derfor ser jeg dem jo kun når jeg skal hive et af stikkene ud.


Mvh.
helene

Ravnox — 19. juli 2006, 14:43

Godt der ikke er sket noget :-)

For at undgå diverse virvar med ledninger som ikke altid er til at hitte rede i, har jeg en lille fidus.
på ledningen ved stikproppen har jeg sat en lille "binder" strips med forskellige farver. (Underlig sætning - VARMT)
Jeg har så valgt - hvid for lys - blå for luft - grøn for pumpe - rød for varme - OSV.
Det fungerer ret godt når jeg ligger og roder i skabet, specielt i mit saltvandsakvarieunderskab hvor der er endnu flere underlige ting tilsluttet.

--- Niels

helene — 19. juli 2006, 14:59

god ide ... :-)
Altså at det er noget rod, er en ting, - det har jeg virkelig haft det lidt skidt med, - og undret mig over at jeg ikke har lagt mærke til at pumpen ikke kørte, - men man ser det jo ikke når det er mørkt :-(
Men at det har kunnet lade sig gøre uden at der er sket noget, det undrer mig stadig. Jeg har bla pragtsmerlinger i akvariet, de burde være temlig 'sarte' ... men de trives som de plejer.
Eneste jeg har lagt mærke til var en kort periode hvor jeg syntes der var mere svæv, og også en del skidt som lå i hornbladen udfor udstrømmeren, men det holdt op, - og jeg er sikker på det er kommet fra når pumpen er startet op om morgenen. Og som sagt det var kun ganske kort at jeg observerede det.
Planterne har jeg faktisk tænkt om, at de var tilsyneladende inde i en god periode, cryptocorynerne står flottere end nogensinde.

Mvh.
helene

soffi — 19. juli 2006, 15:31

Ja det er jo så bare ikke altid man er heldig med det, jeg har prøvet det med et indvendigt filter, havde ind imellem nogle fisk der havde leget hudini og sprunget ud af de små foderhuller i dækglasset, det holdt de sjovt nok op med da jeg fandt fejlen og rettede det.

Mvh.
Svend

Soulen — 19. juli 2006, 17:57

ja har prøvet noget af det sammen var i gang med at lave et vandskift og piller altid pumpen fra. jeg lave så et ekstra vand skift her i siste uge onsdag. da jeg så lavet mit uglige vandskift søndag opdagede jeg sq at jeg hvad glemt at sætte pumpen til igen. heldig vis var ingen af fiskene skadet af det men det var jo en dummert

Mvh.
Heine

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.