250 l, nu som saltvandsakvarium!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Janne — 27. juli 2006, 23:43

Ja, så blev jeg nødt til at få noget større til mit saltvand. Der må simpelthen opgraderes!

Jeg har for et par dage siden tømt mit 250 l Vestafrika-biotop, stoppet killierne og co. i et par plastbaljer, og købt 25 kg levende sten (tak til Kim Bodenhof!). I går fik jeg malet en tynd krydsfinerplade turkis. I dag fik jeg indkøbt gaffatape (et produkt med utallige anvendelsesmuligheder!) og gaffa'et pladen fast bag på akvariet. Så slipper jeg for saltrande, hvis jeg kommer til at plaske - og det gør man jo.... Jeg har også hygget mig med at brygge ca. 200 l saltvand.
Her først et billede af akvariet, da jeg har tapet bagpladen på.

Mvh.
Janne



Janne — 27. juli 2006, 23:45

Efter at have tapet bagpladen fast og sat akvariet ind på plads igen, kom jeg så til det sjove! Stabling af levende sten! Det er lidt af et puslespil at få dem til at ligge stabilt, samtidig med at de også skal ligge pænt. Synes selv, det er lykkedes rimeligt. Der mangler lige tre lidt flade sten, som stadig ligger i det gamle 86 l, så fiskene har noget at gemme sig bag/under. De tre sten regner jeg med at sætte foroven, foran overløbet, så det bliver pænt dækket.

Af teknik er der forløbig to Marea Stream-pumper på hver 2400 l, og en AquaBee Up 1000 l/t som returpumpe fra det indvendige overløb. Jeg har valgt at køre uden sump, da jeg ikke regner med at skulle have ret meget mere teknik på end en skummer - en brugt MidiFlotor. Min 150 w HQI fra 86 l skal også hen over 250l, sammen med en til på 150 w og formentlig også noget blåt lys.

Her er et billede, efter jeg har fået hældt de 200 l vand i, og stablet stenene. Hvad synes I? (Lyset er midlertidigt, jeg skal have hængt HQI'en op en gang i næste uge).

Mvh.
Janne



Janne — 27. juli 2006, 23:51

I skal forresten også lige have et billede af overløbet.... Fandt noget filternet, der virker helt fint i stedet for overløbskamme, og har den fordel, at det er meget billigere! Det er limet fast med et par striber silicone, hvor nettet bare lige er trykket fast. Nettet går helt op til alu-kanten, håber det formindsker chancerne for, at fiskene finder vej derned.

Mvh.
Janne



Lars Steen — 27. juli 2006, 23:54

Skal du ikke have bundlag i ?

Det ser godt ud den måde du har sat stenene på

Er det rigtigt forstået at du vil 'kun' have en skummer og 2 store pumper til cirkulation i det ?

Det lyder som noget ala det som jeg evt. vil have, hvis jeg laver et af mine stoe akvarier om til saltvand.

Mvh.
Lars Steen

Janne — 27. juli 2006, 23:57

Til slut vil jeg lige dagdrømme højt ;-).
Fiskene i akvariet bliver mine to Klovnfisk, Amphiprion ocellaris, mine to Rejekutlinger, Cryptocentrus fasciatus (et par, som jeg håber vil give sig til at yngle, når de får god plads), min Sekstribet Gylte, Pseudocheilinus hexataenia. Derudover skal jeg hente en Gramma loreto på mandag - det er virkelig én af mine drømmefisk, som jeg nu endelig får! Hvis jeg kan få fat i dem, er planen, at der om et par måneder skal 5 Apogon cyanosoma i. Den er mundruger, og skulle være mulig at opdrætte i fangenskab. Helt klart også en drømmefisk.

Desuden flytter mine 2 Dannebrogsrejer og 2 Lybia tesselata også derover - faktisk er den ene Lybia allerede flyttet, den fulgte åbenbart med, da jeg flyttede nogle af de levende sten fra 86 l derover! Den har været heldig ikke at blive kvast :-s.

Der skal også efterhånden investeres i flere stenkoraller. Jeg har især forelsket mig i Montipora'er og storpolyppede stenkoraller. De vil stille og roligt komme til, efterhånden som jeg får råd til dem.

Mvh.
Janne

Finkeldinken — 28. juli 2006, 00:46

Altså, Janne...du KAN bare det pjat!
Glæder mig til at se det færdige resultat, for det ser meget, meget lovende ud!
Chancen for, at jeg nogensinde får saltvand er forsvindende lille, så du må love jævnligt at indsætte dine fantastiske fotos, også fremover, så jeg kan kigge drømmende på dem! 😀

De bedste hilsner
Lise

Ravnox — 28. juli 2006, 01:00

Ser ski godt ud Janne.

Size does matter :-)

Kan du godt tage pumperne (Marea'erne) op uden at skulle splitte stenopsætningen ad ?
Det er noget af en fiskebestand, er skummeren stor nok, selv om den er rated til 400L kommer den på arbejde.
Hvor mange W HQI har du planlagt ?

--- Niels

Janne — 28. juli 2006, 07:17

#4: Jo, der skal bundlag i, det havde jeg da helt glemt at skrive. Kæresten køber i dag noget Samoa Pink koralsand for mig, og det skal så i enten i aften eller i løbet af weekenden.
#7: Jeps, der er hul ovenud til at tage pumperne op. Der kommer nok til at ligge en enkelt sten hen over pumpen i højre side, men jeg vil sørge for at lægge den, så den er nem at fjerne.
I andre: Tak for rosen! Der skal nok komme mange flere billeder!

Mvh.
Janne

gibson — 28. juli 2006, 08:02

Rigtig snedigt filter ved overløbet! Jeg glæder mig til at se flere billeder hen af vejen :-)
Min gramma loreto har lige fået selvskab af en "Falsk" gramma i går. De er nu altså fine! Man skal vist normalt ikke sætte dem sammen, men jeg vurderede at mit akvarium var stort nok.

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Ziij1n — 28. juli 2006, 09:26

Ser fedt ud Janne 🙂 Det er sikkert planteimportens skyld ;-)

Hilsen
Rasmus Hurup
Team Akvariesiden.

roer — 28. juli 2006, 10:18

Kan et aluminums-akvarie godt klare saltvand ??

neonfisken — 28. juli 2006, 10:46

Ja det kræver bare noget akvarie scilikone

se feks. http://www.akvariesiden.dk/akvariet/vis_artikel_ny.php?id=349

De bedste hilsner
mikkel

fnal — 28. juli 2006, 11:35

Jeg er total enig med de andre, det ser virkelig godt ud...fin opsætning af stenene Janne. Glæder mig til at se billeder af slut resultatet, tja og undervejs da!

mvh Nanna

TK421 — 29. juli 2006, 02:18

Ser rigtig godt ud :-)
Held og lykke med det !

De bedste hilsner
Thomas Kristensen

ChristianHansen — 30. juli 2006, 11:06

Ser rigtigt godt ud!

Med venlig hilsen
Christian Hansen

Steffen Kbh — 30. juli 2006, 12:09

Sandet er blevet hentet og sansynligvis kommet i. Janne er på marked for at sælge hendes smukke øreringe, så vi må alle lige væpre lidt tålmodige med flere nyhedder og billeder. Men kender jeg hende ret, så skal der nok kommer meget mere.

Vh.
Steffen Kbh

Janne — 31. juli 2006, 22:36

Så fik jeg endelig drønet lidt sand i! Det er meget, meget fint sand, så det var mildest talt ikke let at få skyllet rent uden at skylle alt sandet med ud! Vandet blev meget tåget at se på, så jeg vil i stedet for et billede af akvariet vise jer et billede af min nye Gramma loreto. Jeg var en tur i Slagelse med toget (det tog jo ikke ret lang tid, med alle de aflysninger og forsinkelser, der var i dag :-s) for at hente Gramma'en og en skrig-neon-grøn Caulastrea.

Grammaen har allerede sat min seksstribede Gylte godt på plads - der er vist ingen tvivl om, hvem der bestemmer! Grammaen ser forbløffende grum ud, når den farer af sted med åbent gab. Heldigvis skal de flytte fra det nuværende 86 l over til 250 l en af de allernærmeste dage. Vandet skal bare lige blive klart....

Mvh.
Janne



gibson — 31. juli 2006, 22:51

Den er SÅ fin :-)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Janne — 31. juli 2006, 23:00

Jeps, det er også en af mine drømmefisk! Endelig har jeg fået den - er helt oppe at køre over den, hehe... Jeg har ønsket mig den, siden jeg fik min første akvariebog; og da var jeg vel en 8-10 år. Så jeg har kun ventet 20 år eller deromkring på at få den.

Mvh.
Janne

Steffen Kbh — 31. juli 2006, 23:13

Den er godt nok flot, ikke så kunstig som jeg troede, så jeg glæder mig til i morgen. Nu håber jeg bare ikke den er sådan en hudsigprop der terorisere alle andre fisk.

Vh.
Steffen Kbh

Janne — 31. juli 2006, 23:36

Den har endnu kun lige været efter gylten, de andre har den dårligt værdiget et blik. At den lige skulle sætte gylten på plads, skyldes nok, at der kun er meget få levende sten tilbage i akvariet, så de har begge villet have den samme hule. Eftersom Grammaen er størst og har langt den største mund, var det den der vandt. Jeg regner ikke med, at det bliver et problem, når de kommer over i 250 l'eren, der er jo meget mere plads og mange flere huler.

Mvh.
Janne

Steffen Kbh — 1. august 2006, 10:52

De er selvfølgelig en god pointe.

Vh.
Steffen Kbh

Marya — 1. august 2006, 12:31

Hvis en begynder udi akvariehobbyen lige må indsnige et spørgsmål - foruden at rose den smukke stenopsætning! - så vil jeg gerne spørge om, hvordan man "lettest" kommer i gang med saltvand?? Altså jeg mener; hvorfra ved man alt det om skummere og diverse udstyr osv? Er der en eller anden "bibel" om saltvandsakvarie som man bør læse?
Og hvor pokker køber man alle de dyre fisk, koraller og sten? Det er ikke noget jeg nogensinde har set i en dyreforretning nemlig...:-)

Venligst
Maria Sørensen

zardor — 1. august 2006, 12:40

Prøv at kigge i artiklerne her på siden, der er nogle gode om emnet.

Med hensyn til fisk, koraller og sten bliver de solgt i akvariebutikker, i Københavnsområdet er der i hvert fald Planteimporten, Klovnfisken og Akvarieudstyr.

Med venlig hilsen
Christian

Lars Steen — 1. august 2006, 12:48

Tak for rosen, kan vil mene at det er ironi ;-)) den tegning er lavet lidt hurtigt **GG**

Man finder saltvands fisk og udstyr rundt omkring bla. på nettet.

Men saltvand's verden er bare forskellig fra ferskvands verden, og det er saltvand folk også, nu håber jeg ikke at jeg bliver uvenner med alt for mange, men der er ret mange saltvands folk der går mere op i teknik end nydelsen ved sit akvarie, og så er opstarten noget dyre end ferskvand, ved saltvand skal ( bør ) man have ret meget fra starten, hvor imod i ferskvands verden kan man lige så stille opbygge det hele efterhånden, så man føler ikke det er så dyrt med ferskvand som saltvand, selv om det i sidste ende nok er den samme udgift.

Mvh.
Lars Steen

Lars Steen — 1. august 2006, 12:50

SORRY, den kom i en forket tråd :-((

Mvh.
Lars Steen

Janne — 1. august 2006, 14:39

Og nu viser det sig så, at min Gramma loreto slet ikke er en Gramma loreto, men en Gramma brasiliensis! Større, lidt mere aggresiv, sjældnere og uden gule streger på hovedet.... Men flot er den nu stadig!


Mvh.
Janne

Ravnox — 1. august 2006, 20:38

#27 Ja, det er desværre ledt at blive snydt med salte ting. Ikke at forretningerne gør det med vilje, men der er meget at holde styr på, en lille stribe der vender forkert = en helt anden opførsel.

Jeg kan også efterhånden forstå at saltleverancerne ikke altid er, hvad der bliver bestilt.

--- Niels

Janne — 1. august 2006, 23:19

Den er købt privat, som en Gramma, uden artsnavn, så jeg føler mig ikke snydt eller noget, hehe... Flot er den! Den har vist desværre jaget min Seksstribet Gylte ud af akvariet :-(. Så kan jeg lære det! Der skal "hegn" om, når man holder gylter....

Her er lige et billede taget for et par timer siden. Vandet er blevet klart, og jeg regner med at smide de første fisk i i morgen!

Mvh.
Janne



Ravnox — 1. august 2006, 23:31

Det var pokkers, den seksstribede gylte er ellers en farlig karl, min javer rundt med Hugo, den er dog ret ligeglad med at gylten står og puster sig op. Cromiserne derimod er goe at jagte.
Det bliver spændende at se baljen med fisk i.

--- Niels

Steffen Kbh — 2. august 2006, 15:55

Hej søde, du burde lige tage et billede af de motorvejsspor som din store snegl laver. Det ser temmelig spøjst ud.

Vh.
Steffen Kbh

Janne — 2. august 2006, 22:13

Så kom de sidste levende sten og fiskene fra mit 86 l i!
Grammaen har virkelig travlt med at "patruljere" hele sit nye territorie. Klovnfiskene virker faktisk helt uberørte, nærmest som om de altid har boet der. De havde ellers lige forelsket sig i min ene Caulastrea, som de prøvede at møve sig ned i, alt imens de rystede sig foran hinanden. Nu har de vist glemt den igen....

Mvh.
Janne



gibson — 2. august 2006, 22:14

Det ser rigtig godt ud :-)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Lars Steen — 3. august 2006, 01:31

Rigtigt flot, jeg må vist hellere fide ud af hvad jeg skal gøre med alt det gamle fra mit ferskvands akv. og så også 'gå over til fjenden'

Mvh.
Lars Steen

fnal — 3. august 2006, 10:56

Hej Janne: Du kan bare det der! Jeg er stadig vild med din sten opsætning...meget harmonisk.

mvh Nanna

nalle — 10. august 2006, 14:29

Super flot 🙂
Glæder mig til at se den videre udvikling!

De bedste hilsner
Natasja W. Petersen

Janne — 29. august 2006, 20:45

Tid til en update! Grammaen er flyttet hjemmefra, den var lige lidt for strid ved mine gobier, Cryptocentrus fasciatus. Til gengæld er der flyttet en lille blenny ind, en Ecsenius bicolor i den sjældnere stribede variant. Lille fisk med stor personlighed og et komisk udtryk i ansigtet.

Der kommer billeder, når jeg selv er kommet hjem, og har fået mit kamera tilbage, hehe....

Mvh.
Janne

Janne — 4. september 2006, 20:32

Så kommer der lige et par billeder.... Først et af hele akvariet, stadig med improviseret belysning. Der skal snarest muligt HQI på.

Mvh.
Janne



Janne — 4. september 2006, 20:35

Og så et billede af Benni the Blenni, min nye Ecsenius bicolor. Den ser ud til at have fundet sig godt til rette i akvariet - har fundet en fast udkigspost oppe i en af de øverste levende sten.

Mvh.
Janne



Janne — 4. september 2006, 20:37

Og så lige et af min ene fine gobi, Cryptocentrus fasciatus. Korallen, den ligger lige bagved er en Fungia.

Mvh.
Janne



Kareelia — 4. september 2006, 20:50

Hvor er det bare flot!
Det må være så fedt at være tæt på at fuldende projektet.. 🙂

Med venlig hilsen
Karina

Janne — 4. september 2006, 20:53

Jeps! Her forleden aften sad jeg og kiggede på akvariet, og det gik ligesom op for mig, at jeg nu faktisk har det akvarie, jeg har drømt om de sidste nogle-og-tyve år! Et stort saltvandsakvarie, med koraller, Klovnfisk og det hele.

Mvh.
Janne

psyched — 5. september 2006, 12:35

Det er rigtigt flot Janne !

God inspiration til mit nye 250 l !

fnal — 5. september 2006, 23:11

Virkelig flot Janne...nogle meget særpræget og interessante fisk...der stadig meget vild med opsætningen af dine sten...
Dejligt når tingene endelige "klapper"...

mvh Nanna

Janne — 10. september 2006, 20:05

Her forleden aften fik jeg lige øje på det her; min ene lille krabbe render rundt med æg igen! Den er godt nok ikke meget for at blive fotograferet, så det blev kun til det her halvmørke billede.... Man kan dog ret tydeligt se æggene, og de småbitte anemoner den har i kløerne.

Mvh.
Janne



gibson — 10. september 2006, 20:08

Nice! :-)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Janne — 10. september 2006, 20:10

I dag har vi så været en lille flok på plyndringstogt i Sverige... Eller, vi var i hvert fald i Zoogiganten, lidt uden for Malmø, og købe ind i deres akvarieafdeling. Det blev til en dåse foder og en lille sten med nogle flotte mørkegrønne Zoanthus på til mig selv, og en sort Klovnfisk (svenskopdrættet endda) til Christian/Zardor. Jeg vil skyde på, at der kommer billeder af den enten senere i dag eller i morgen, hehe.

Mvh.
Janne



Lars Steen — 10. september 2006, 21:29

Nu må det være min tur til at skrive lidt i denne tråd.

Jeg er bare så P.. træt at læse om jegres forb..., små kravl. som bare ser så ånds.. ud ....

det e nok fordi at mit 530l kun har stået i 14 dage med vand og en dum lille reje som gemmer sig i min små 100 kg. levnede sten.

Og for S.. hvor er jeg da bare overhovedet ikke misundlig .... Ok lidt ...... ja ja meget ;-))

Det var god den sødest lille krabbe, hvor har du dog fået den fra ?
Hvor stor (lille) er den ?
Kan de æg blive til noget ?

Mvh.
Lars Steen

Janne — 10. september 2006, 21:46

#48: Krabben er købt hos Klovnfisken på Frederiksberg. Den er ca 2 cm bred, så med en stykpris på 125 kr bliver det til noget af en kilopris, hehe.... Jeg regner ikke med at æggene bliver til andet end levende foder til fiskene og korallerne i akvariet; når hun slipper dem løs, er de meget, meget små, og skal først igennem en planktonfase, før de bliver til "rigtige" krabber. Men det er sjovt at se, når hunnen render rundt med sådan en klump "kaviar", og det må jo være tegn på, at de trives i akvariet.

530 l er ikke nogen dum størrelse til saltvand! Jeg ville ikke have noget imod at have råd til at opgradere mit til den størrelse.

Mvh.
Janne

Lars Steen — 10. september 2006, 21:59

Det er bare så uretfærdigt, vi har 3 mindre saltvands forhandler i en radius på mindst 150 km.

Mvh.
Lars Steen

Janne — 11. september 2006, 19:58

Det nye foder, jeg købte med hjem fra Sverige, er meget populært her hos mig! Mine fisk guffer det i sig; ikke noget med at spytte maden ud igen her, næ nej. Også min Fungia ser ud til at kunne lide det. Når der lander lidt foder på den, bruger den de der små tentakler/arme til at få det op til munden, og guffer det i sig. Sjovt syn.

Mvh.
Janne



Lake — 11. september 2006, 20:22

Hvad er det for et foder?

Med venlig hilsen
Kent Larsen

Janne — 11. september 2006, 20:37

Det hedder Ocean Nutrition Formula One. Det fås i flere pille-størrelser, jeg har købt den lille - mine fisk er jo ikke så kæmpestore ;-). Det lugter meget lidt appetitligt, da det indeholder hvidløg, men fiskene er lige glade for det alligevel!

Mvh.
Janne

Janne — 11. september 2006, 21:15

Mine Klovnfisk har gang i et eller andet! De sidste par dage har de stået meget inde i det forreste venstre hjørne; den store står nærmest lodret i vandet for at komme helt ind i hjørnet. Nu her for 5 min siden, da jeg skulle skrubbe alger af indersiden af forruden, gik den lille klovn minsandten til angreb på min hånd! Og det blev den ved med, mens jeg rensede hele ruden færdig.... Gad vidst, hvor store de skal være, før de begynder at lægge æg? Mon det er dét, mine har gang i?

Mvh.
Janne

Steffen Kbh — 12. september 2006, 17:49

Monstro der er noget i luften mellem de små klovne, og det er ikke sjov jeg mener.-)
Det kunne være sjovt med en masse små klovne, det håber jeg på.

Vh.
Steffen Kbh

Janne — 15. september 2006, 19:15

Tid til en update! Klovnene ryster sig stadig, men ellers ser der ikke ud til at ske meget mere på den front. Til gengæld har jeg købt en ny koral, som I da lige skal have et billede af. I onsdags drog jeg til Humlebæk, hvor jeg erhvervede mig 21 myggestik, og et stort fragment af en orange Montipora capricornis!

Mvh.
Janne



Janne — 15. september 2006, 19:17

Akvariet er vist ved at gå igennem en grønalgefase; i hvert fald er bundlaget mere grønt end hvidt lige nu. Det er kommet i løbet af ganske få dage, så jeg håber på det også forsvinder i løbet af et par dage :-P. Nej, det er nok for optimistisk.... Pyt, hellere lidt grønne alger end f eks røde slimalger!

Mvh.
Janne



Janne — 15. september 2006, 19:19

Lige et billede af hele akvariet, med ny koral, alger og det hele. Lyset ser temmelig spøjst ud; det skyldes, at jeg kun har fået hængt en HQI op over akvariets venstre side endnu.

Mvh.
Janne



Janne — 16. september 2006, 00:00

Så har klovnedyrene fundet en "anemone-erstatning"! De står og prøver at mose sig ned i min neongrønne Caulastrea. Når ikke de prøver på det, står de gerne og ryster sig for hinanden. De er helt klart nogle af de mest underholdende fisk, jeg nogen sinde har haft.

Mvh.
Janne



gibson — 16. september 2006, 07:19

Det bliver bare flottere og flottere :-)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Finkeldinken — 16. september 2006, 13:31

Ja, Janne, det er helt vildt! Også din dejlige fotos! Du må have øvet dig virkelig meget!
Hvad er det for et kamera, du har?
Denne er klart imellem mine 3 yndlingstråde for tiden (sammen med rinas "Tetraodon Suvatii yngel"-tråd og Bo Christensens tråd om hans sorte Corydoras).
Jeg glæder mig, hver gang jeg ser at der er skrevet nyt i en tråd her på AS, men nyheder i disse tre tråde kan jeg næsten ikke vente med at læse! 😀

De bedste hilsner
Lise

Janne — 16. september 2006, 15:09

Jeg bruger et Minolta Dimage z1; det er efterhånden noget hærget, men tager stadig glimrende billeder. A pro pos billeder, så er jeg ved at akklimatisere mine nye Apogon cyanosoma! De skal fotograferes, når de er blvet sluppet løs - og kommet frem i det åbne, hvilket nok lige tager et par timer... De virker lidt nervøst anlagte. Men det er vildt fedt endelig at have fået fat i den; har aldrig set den i handlen før, men kun i et par af mine bøger. Da jeg blev træt af kun at se på den i bøger, bestilte jeg 5 stk, som jeg hentede her i eftermiddags.

Mvh.
Janne

Steffen Kbh — 16. september 2006, 15:21

Fik lige googlet Apogon cyanosoma, der er godt nok søde.
Den der Montipora capricornis er altå også lækker. Den ser lidt blød ud i det, men den bliver måske hårde senere?

Vh.
Steffen Kbh

Janne — 16. september 2006, 15:49

Montiporaen er skam helt "stenkorallet". Den er bare lidt bølget i kanten. Må have fat i en af samme slags, bare i lilla...

Mvh.
Janne

Steffen Kbh — 16. september 2006, 15:57

Ok

Vh.
Steffen Kbh

Lars Steen — 16. september 2006, 16:13

Igen, det er altså rigtig træls at læse i denne tråd, alt det 'skrammel' du finder, og bare kaster i tanken .. misundelig ... mig næææ ;-))
Især når jeg kun har 1 Lysmata wuerdemanni og det er kun for at se om den evt. vil tage mine glasroser, jeg har kun set 2 ben af den i over 1 uge, godt jeg ikke gav noget for den !!

Hvad gav du for de Apogon cyanosoma ? de ser godt ud på nettet, jeg glæder mig til at se dine på foto.
Giver eller tilsætter du noget til dine koraller?
Hvor lang tid siden er det du kom saltvand i akv. ?

Jeg er 'bange' for at jeg snart ikke kan holde mig tilbage mere, jeg bliver også snart nød til at få fisk.
men mit akv. er rigtigt godt i gang mad algerne.
Mvh.
Lars Steen

Janne — 16. september 2006, 16:21

Så fik jeg sluppet de nye fisk ud! De er slet ikke bange, de står faktisk helt fremme ved forruden. I skal selvfølgelig have billeder af de små vidundere!

Mvh.
Janne



Janne — 16. september 2006, 16:25

#66: Jeg gav 250 kr for alle 5 Apogon. Jeg giver ikke mine koraller noget, andet end at Caulastreaerne og Fungiaen tager lidt, når jeg fodrer med frostfoder. Akvariet har kørt i ca 1,5 måned, men stenene kom fra 2 godt indkørte akvarier, så det ikke var nødvendigt at "cykle" dem eller noget. Nul ventetid; ville ikke anbefale det til andre, men i det her tilfælde gik det altså godt.

Apogon'erne bliver lige set an af de andre fisk; her er det Klovnfiskene der lige skal se, hvad de nu er for nogen.

Mvh.
Janne



Lars Steen — 16. september 2006, 16:35

Det var da ikke galt for 5 fisk, hvor købte du dem ?

Mvh.
Lars Steen

gibson — 16. september 2006, 17:02

#69 Klovnfisken.dk

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Janne — 16. september 2006, 17:07

Nemlig; jeg sendte en mail til Klovnfisken med navnet på fisken her for ikke ret længe siden, og de tog dem så hjem. Meget fin service, synes jeg.

Mvh.
Janne

Lars Steen — 16. september 2006, 18:29

Tja, igen en forretning meget langt fra os herover i Jylland.

Mvh.
Lars Steen

Janne — 16. september 2006, 19:34

Ja, vi er nok lidt forkælede med 3 saltvandsforhandlere inden for cykelafstand!

Mine Apogon er stadig ikke bange; faktisk ser de ud som om de har boet i mit akvarie hele deres liv. Jeg har lige fodret med tørfoder, og de skulle da lige smage på det. Én af dem glemte endda at spytte et stykke granulat ud! Må have givet dem lidt mysis, artemia eller sådan noget lidt senere på aftenen.

Mvh.
Janne



Lars Steen — 16. september 2006, 19:40

Holder de sig sammen hele tiden ?

Ja, her ved Randers har vi 3 i en radius på ca. 150km altså 1/4 tank diesel hvis vi også skal hjem igen.

Mvh.
Lars Steen

Janne — 16. september 2006, 19:55

De er begyndt at svømme lidt mere rundt; det meste af tiden holder de sig dog nogenlunde tæt sammen. Har en fornemmelse af, at jeg har 4 hanner og én hun. Den ene er lidt rundere om bugen, og lidt blegere i farverne.

Jeg glemte da helt, at vi også har Zoogiganten uden for Malmø! De har en stor flot saltvandsafdeling. Sidste søndag tog det godt nok 3 timer at komme derover, men hvad gør man ikke.... http://akvariesiden.dk/akvariet/vis_artikel_ny.php?id=501 . (Beretning fra første gang, Elisaabeth og jeg var derovre)

Mvh.
Janne

Janne — 3. december 2006, 12:15

Tråden fortsætter her http://akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?cat=2&id=319784. Denne tråd er efterhånden lidt længe om at åbne.

Mvh.
Janne

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.